RSS og brud på ophavsrettigheder – en lovgivning på bagkant

RSS er en fantastisk mulighed for vores læsere at følge med i vores blogs. RSS feed, Google Reader og Bloglovin’ er blevet vigtige og værdifulde redskaber for de fleste bloggere til at tiltrække trafik og læsere.

Men på det seneste har vi set flere og flere udnytte den mulighed, der ligger i de RSS feeds, som bloggere sender ud. En lang række hjemmesider er dukket op, der trækker bloggeres RSS feeds ind på deres egen hjemmeside (med eller uden kildeangivelse) og forsøger at tjene profit på det. Med eller uden bloggernes tilladelser. Hvis det havde været på papirform, havde det været en klokkeklar overtrædelse af alle copyrights, men loven er bagefter den teknologiske udvikling. Der står ikke noget om RSS feeds i Ophavsretsloven.

Ophavsretsloven dækker over:

Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Og så er der en tilføjelse:

Værker i form af edb?programmer henregnes til litterære værker.

I hvilket omfang er vores blogs og RSS feeds så beskyttet af ophavsretsloven, der kun taler om EDB-programmer? Hvor går grænsen mellem almindelige RSS læsere og hjemmesider, der forsøger at udnytte andre bloggeres RSS feeds kommercielt?

Vi kan alle forsøge at opstille vores egne personlige kriterier for og imod, men det hjælper ikke, når vi stadig har en uafklaret retstilstand på området.

Newsbooster og Home vs. Ofir
Den eneste præcedens, vi måske har, er de gamle domme om nyhedstjenester, der baserede sig på dybe links. Hedengange Newsbooster baserede sin nyhedstjeneste på deeplinks til andre internetaviser og blev lukket. Martin von Haller Grønbæk har en interessant sammenligning af de sager og de ophavsretlige diskussioner ved RSS i et indlæg på Computerworld, der er af ældre dato, men topaktuelt.

Madbloggere i oprør
Der foregår netop nu stor debat i madblogland om findeopskrifter.dk. Findeopskrifter.dk er en side, der samler RSS feeds fra madbloggere, hvilket har fået en række af Danmarks største madbloggere til at protestere.

I det mindste skal man aktivt tilmelde sig findeopskrifter.dk, hvilket er mere end man kan sige om nu hedengangne blogthis.org, der længe havde min og mange andre mode- og livsstilsblogeres RSS feeds liggende uden tilladelse eller kildeangivelse, og som først har slukket for dem, da vi og juristerne skruede bissen på.

Det samme gælder overskrift.dk, hvor man ikke skal melde sig til, men derimod melde sin blog akivt FRA, hvis man vil have den fjernet – i bedste kuponkatalog-stil. Men i det mindste fjerner de da pænt ens blog, når man beder om det. Der er mange andre hjemmesider, hvor de kommer fra.

Brud på ophavsrettighederne
Men hvad er problemet så med disse sider? Hvad er det, der får Dansk Journalistforbunds jurister til at sidde på overtid og kæmpe på vores vegne?

Problemet er, at selvom loven er uklar og forældet på området, så er det et brud på ens ophavsret, når man som skaber af sit værk – sin blog – ikke længere har mulighed for at disponere over indholdet. At loven er uklar og at paragrafferne er forældede, det må juristerne få styr på. For som bloggere er vi skabere på fuldstændig samme måde som journalister, forfattere, musikere og fotografer. Og hvis vi skal have en chance for at leve af vores værk, så er vi nødt til at være beskyttet på præcis samme måde.

Derudover kan der være en række ulemper ifht. din egen placering på søgemaskiner forbundet med disse sider, men det vil føre for vidt at tage det op her også.

Hvad skal man som blogger gøre?
Loven i dag er uklar, og derfor kan du sikre dig selv og dit eget indhold bedre ved at skrive på din blog, hvilke vilkår der gælder for brugen af dit RSS feed. Det er den anbefaling Dansk Journalistforbunds jurister giver nu. Dette vil give dig som blogger en bedre retssikkerhed, hvis du kommer i konflikt med en, der vil udnytte dit indhold via RSS. Retningslinjer kan for eksempel indeholde:

  • at RSS udelukkende stilles til rådighed for enkeltpersoners private brug og ikke til nyhedsoversigter, der er tilgængelige for andre eller som på anden måde udnyttes kommercielt
  • at det gælder hvad enten det stilles til rådighed gratis eller mod betaling
  • samt hvor folk kan kontakte jer, såfremt der foreligger tvivl

I kan se, hvordan jeg i praksis har gjort det her

Jeg skal understrege, at disse retningslinjer ikke er udtømmende på nogen måde, men blot er et forslag til, hvordan man kan gøre.

Læs mere om ophavsret på Journalistforbundets hjemmeside, hvor du også kan finde inspiration til passende sure breve

 

 

Dårlige virksomheder, hold jer fra Facebook

Facebook quote

Citatet fra Facebooks nye (og første) annonce kampagne er så sandt og dragende i sin enkelhed. Men det indeholder på mange måder essensen af, hvad virksomheder i dag oplever på sociale medier. At hvis man har et dårligt produkt, leverer en elendig service eller ikke behandler sine kunder eller ansatte ordentligt, så får man det tifold igen.

Sociale medier handler om karma, og hvis du ikke opfører dig pænt, så kommer det til at gå dig skidt. Eksemplerne er rigtig mange: Agnes Cupcakes, Kostbar og Telenor. Og senest måske endda Facebook selv?

Opfør dig online som din mor har lært dig
Sociale medier er blevet til en stor videnskab, men i virkeligheden minder de mest af alt om den virkelige verden. Hvor det også handler om at opføre sig ordentlig og være mod andre, som man gerne vil have, at de skal være mod en selv. Jeg bliver hyret af mange typer virksomheder til at hjælpe dem med sociale medier, men hvis ikke deres produkt grundlæggende er i orden, så er det en umulig og ligegyldig opgave.

I den virkelige verden skal man være sød, rar, høflig og god mod børn og dyr, for sådan er vi godt opdraget hjemmefra. På de sociale medier er det endnu vigtigere, for det kommer tilbage med dobbelt kraft, når vi ikke er. Karma er en bitch – og hun er online.

Faldende trafik på Facebook sider

Har du bemærket mindre trafik på din Facebook side for nylig? Så er det måske ikke et tilfælde. Ifølge Adweek har Facebook ændret på sine kriterier, så hvor cirka 25 procent af dine fans så dine opslag før, så er det nu kun 12 procent. Ændringen skete 25. september og falder på uheldig vis sammen med, at det er blevet muligt for virksomheder at betale for at få fremhævet sine opslag. Du kan læse meget mere på ComOn her.

 

Min egen lille helt uvidenskabelige case i form af Pudderdåsernes facebook side bekræfter i hvert fald tendensen. Markant endda. Jeg kan også se et fald i trafik til Pudderdåserne.dk fra Facebook, selvom vores besøgstal generelt stiger. Jeg kan selvfølgelig ikke generalisere ud fra en enkelt case, men jeg synes, det er interessant, at vores trafik stiger alle andre steder fra – pånær Facebook.

Hvad kan du gøre ved det?
Ændringen skyldes, at Facebook har ændret på sin algoritme, og den er udenfor vores rækkevide. Det eneste, der er at gøre, er, at klø på med den gode strategi på Facebook, nemlig at være nærværende, aktiv, personlig og til stede. Aktivitet avler aktivitet og derigennem trafik og fans, og det har trods alt ikke ændret sig.

ComOn argumenterer for, at den faldende aktivitet, får mindre betydning, da det er de primært inaktive fans, der bliver sorteret fra, men os, der genererer en stor del af vores daglige trafik via Facebook, lader til at kunne se det alligevel.

 

Skriv langt, blogger

Tekster på nettet skal være korte. Det har mange af os lært, hvis vi har beskæftiget os med webformidling. Men det er i mine – og mange andres – øjne en af de største skrøner, der findes på nettet. Bloggere må meget gerne skrive langt. Skriv også gerne kort – men der er ingen grund til ikke at skrive langt, hvis det passer til dit indhold.

Læser længere online end offline
I modsætning til, hvad mange tror, så er vi faktisk villige til at læse ret lange tekster på nettet. De tidligste Eye Tracking undersøgelser viste, at det ikke var noget særlig stort problem for læseren at skulle scrolle ned af siden – i modsætning til, hvad mange hidtil havde troet. i 2007 viste nyere Eye Tracking undersøgelse, at den gennemsnitlige tabloidavis-læser læser 57 procent af en tekst, en dagbladsavislæser læser 62 procent af en tekst, mens vi på nettet læser 77 procent af en tekst. Vi er faktisk villige til at læse længere på nettet end i aviser.

Dertil har vi som bloggere den kæmpe fordel, at vi har al plads i verden til rådighed. Vi er ikke begrænset af antal billeder og spaltemillimeter. I WordPress kan du skrive så lange indlæg, som det passer dig. Eller korte, hvis det er det, du vil.

Hvis dit indhold er interessant nok, så bliver det læst – uafhængigt af længden. Der er også grænser for, hvor lidt plads man kan bruge på fx. en guide til flambering.

Sådan tjener du penge på din blog

“Jeg vil gerne starte en blog for at tjene lidt ved siden af, har du nogle gode råd?” er et af de spørgsmål, jeg ofte får. Ja, jeg har et rigtig godt råd:

LAD VÆRE!

Det er en lillebitte håndfuld mennesker i Danmark (undertegnede inklusive), der reelt er i stand til at sælge annoncer på deres blogs eller generere nok trafik til affiliate links eller google ads og rent faktisk generere en fornuftig indtægt.

Men at sige, at man gerne vil være professionel blogger, er lidt det samme som at ville være professionel fodboldspiller eller rockstjerne – bare uden glamouren eller millionerne. Timelønnen er langt dårligere end at plukke jordbær på akkord, som vi ikke engang vil lade danske arbejdsløse gøre.

Hvorfor? Fordi der ikke er nogen, der vil sponsorere eller annoncere på din hjemmeside, før du har læserne. Og læserne kommer kun ved langt, hårdt og opslidende arbejde.

(Der er en stor gruppe mennesker, der bruger deres blog til at sælge produkter eller promovere dem selv eller deres egen virksomhed, og det er en helt anden diskussion, som jeg vil vende tilbage til i et senere indlæg)

Kom tilbage når du har 30.000 læsere
“Jeg har en idé til en supergod hjemmeside, og nu skal vi finde nogle sponsorer”, sagde en journalistkollega og god veninde til mig for nylig. Jeg har siden gjort mit bedste for at ødelægge hendes illusioner. Sponsorerne kommer først, når du kan fremvise høje læsertal. Og selv der, så er det hårdt arbejde for dig og dine dygtige annoncesælgere at sælge kampagner ind til mediebureauerne. Der er ingen pengetræer i denne branche, og dem der er, kan du først ryste, når du kan fremvise læsertallene til det. Jeg har set bloggere med meget lave læsertal men dygtige sælgerevner eller godt netværk være i stand til sælge små sponsorater til primært mindre virksomheder – men det betaler ikke huslejen.

Det handler om lyst og indhold
Listen er lang over danske semi-kendisser, der troede, de skulle blive rige på at blogge med venstre hånd. Men det blev de ikke, for der kom ikke nogen læsere, og der kom heller ikke nogen annoncører. Så mit bedste råd til dig, der gerne vil tjene penge på at blogge er:

Hvad har DU på hjerte? Hvad har du lyst til at skrive om? Hvilket budskab brænder du så meget inde med, at det kan få dig til at blogge dagligt i årevis? Nat og dag – selv når din ægtefælle er møgsur på dig, fordi du altid hænger foran computeren.

“Content is king”, og hvis ikke du har det unikke indhold, der får læserne til at strømme til, så kan du glemme det. Og hvis ikke lysten driver værket, så opgiver du efter kort tid.

Og så efter 2-3 års daglig blogging om et unikt indhold, så har du – måske  – fået så høje læsertal, at de rigtig store annoncører begynder at finde dig interessant at lege med. Der er vel en eller to håndfulde af os i dag i Danmark, der er begyndt at tjene meningsfulde penge på vores blogs. Pudderdåserne klager bestemt ikke, men vi er en promille af de danske blogs – ikke en procentdel.

Hvis du vil gøre det alene med det formål at tjene penge? Så er det nok nemmere at plukke jordbær. Timelønnen er også højere.