At udvælge blogs til kampagne: Læsertal er ikke alt

Blogindlæg: De skal holde vand

DR’s Absurdistan ser ud til at være i gang med et indslag om at undersøge bloggeres letsindige omgang med markedsføringsloven. Efter alt at dømme har Absurdistan ageret annoncesælgere for Kejser Vand, der selvfølgelig ikke eksisterer. Det eneste, vi har set online derfra endnu er dette indlæg, som Jackie Navarro efterfølgende har fortalt var DR, der snød hende.

Når man til hverdag færdes i skønhedsjournalistikken, så kan jeg ikke lade være med at have ondt af Jackie over, at det er hende, det går udover. Der bliver fuldstændig ukritisk kopieret pressemeddelelser og produktoplysninger i stakkevis daglig både på blogs og i de traditionelle medier. Men selvfølgelig er det skærpende omstændigheder, når der er penge på bordet i et sponsoreret indlæg. Og det falske Kejser Vand produkt er så sprængfyldt med ulovlige og vildledende anprisninger af produktet, at det er komisk.

Vi kender ikke indholdet af DR’s program, men det giver anledning til at snakke lidt om, hvad vi egentlig kan og må skrive som bloggere.

Det handler i bund og grund om, at vi kun må skrive ting, som holder vand. Vi må kun skrive ting, der passer. Og ligesom journalister har vi pligt overfor vores læsere til at dobbelttjekke alle de oplysninger, som vores kilder kommer med. Love og paragraffer er sådan set ligegyldige i denne sammenhæng, det handler om at være sikker på, at man kun skriver ting, der passer.

Og nej, vi kan aldrig være sikre på, at det, folk siger, om deres egne produkter, rent faktisk passer. Tværtimod.

Markedsføringsloven og anprisninger
Markedsføringsloven har en paragraf 3, som handler om vildledning. Normalt, så er det selvfølgelig annoncørerne, der bliver dømt efter den, og ikke udgiverne (=bloggerne).

Ifølge bestemmelsen må erhvervsdrivende ikke vildlede eller udelade oplysninger i markedsføringen, som er væsentlige for vurderingen af tilbuddet. Det vigtige i denne sammenhæng er det, der står om produktoplysninger og produktangivelser:

En erhvervsdrivendes oplysninger om produktet skal være korrekte og fyldestgørende. Angivelsernes rigtighed skal kunne dokumenteres.

Vi har som bloggere et ansvar for, at det, der står på vores hjemmeside, passer. Og vi kan ikke regne med, at det, producenterne siger, passer. Vi er nødt til at tjekke oplysningerne efter, før vi skriver noget.

Kejser Vand skriver en række falske oplysninger på deres hjemmeside, som er klart usande. Flere af dem er nemme at eftertjekke:

  • At vandet er økologisk
  • At det kommer fra Nordpolen
  • At det danske postevand er usundt

Der har også været flere eksempler i de traditionelle medier. Flere kan måske huske tilfældet med Casper Christensen (som er redaktionschef på produktionsselskabet bag Absurdistan), der ville udstille, hvor nemt det er at få en pressemeddelelse i medierne.

God presseskik
Jeg skal lige starte med at slå fast, at blogs ikke er omfattet af Pressenævnet og reglerne for god presseskik, som det ser ud i dag. Men som gammel journalist, så synes jeg selvfølgelig, at vi allesammen (både journalister og bloggere), kunne lære lidt mere af dem. Stk. A handler om korrekte meddelelser:

A. Korrekte meddelelser
Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekt. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse.

Siden 1960 har dette være ordene, der har hængt danske journalister op på, at hvis en producent siger noget om deres eget produkt, så er det nok en god idé at tjekke det efter. Vi kan sagtens diskutere, hvor godt de har klaret det, men bloggere har en tårnhøj troværdighed. Meget højere end de traditionelle medier.

Selvsamme Absurdistan har også været temmelig omdiskuterede for deres programetik. Læs for eksempel her på Journalisten.dk.

Bloggere har forbrugernes tillid
Tecnokratis Digital Influence Report 2013 viser
, at blogs nu ligger på 3. pladsen over, hvilke digitale kilder forbrugerne vender sig mod, når de skal foretage et køb. Online magasiner ligger på 9. pladsen i rapporten og nyhedshjemmesider ligger på 12. pladsen.

Med den tillidserklæring fra vores læsere har vi efter min mening end endnu større forpligtelse – lovkrav eller ej – til at sørge for, at vores oplysninger holder vand.

(redigeret fredag eftermiddag med oplysning om navnet på programmet)

   

5 kommentarer

  • Rasmus Holmgård

    Hej Katja

    Fint indlæg med et meget vigtigt tema. Men jeg har lige et spørgsmål.

    Jeg er meget enig med din holdning til, at “Vi har som bloggere et ansvar for, at det, der står på vores hjemmeside, passer”. Men i første omgang tænker jeg det som et moralsk ansvar, og jeg kender mange bloggere, som er uenige med mig. Ofte er holdningen snarere, at det smukke ved bloggen som medie er, at der, modsat på mange traditionelle platforme, er frit spil for fantasi, retorik, indhold etc.

    Er det det samme moralske ansvar, du refererer til, eller mener du, at der findes ansvar af en mere formel karakter, som man som blogger er forpligtet til at iagttage? Altså en slags juridisk forpligtelse – og hvilken er det i givet fald?

    Venligst

    Rasmus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mascha Vang har i øvrigt også haft det på bloggen – men har fjernet det: http://www.kendisnyheder.dk/jomfruelige-draber-40799.php

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • It’s a jungle out there. Skidegodt blogindlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At udvælge blogs til kampagne: Læsertal er ikke alt