Læserspørgsmål: Må man redigere i kommentarer?

At holde på blog-læserne i sommervarmen

Blogging i sommervarmen

De fleste bloggere klager over svigtende læsere i disse uger. Når solen og varmen lokker danskerne ud i sommerlandet, så viger interessen for blogs naturligt nok. Der findes ikke tal over danske blogs som helhed. Men hvis jeg ser på Bloggers Delights samlede tal, som udgør en pæn del af de samlede danske blog, så kan vi se, at unikke besøg falder med knap 8 procent fra juni til juli for derefter at stige støt igen fra august (tal fra 2012).

Men dine tal behøver det ikke falde. Eller i hvert fald ikke styrtdykke, som jeg hører nogle bloggere oplever. Her er mine bedste råd til at holde på læserne i sommervarmen.

1. Lad være med at fortvivle, give op eller tro, det er din blog, der er noget galt med, fordi du oplever faldende læsertal, når solen bager ned, og alle er på ferie. Vi oplever stort set alle det samme fænomen. Mindre bloggere kan endda give den en ekstra skalle og lukrere på, at konkurrenterne er gået på sommerferie.

2. Bliv ved med at skrive hele sommeren. En stor del af den faldende læseraktivitet skyldes, at bloggerne også går på ferie, og at både frekvens og kvalitet af indhold daler. Hvis du vil have samme læsertal om sommeren, så må du skrive lige så meget, selvom solen skinner. Hvis du har brug for ferie fra din blog, så planlæg det på forhånd og vælg, hvordan det skal foregå. Men vær bevidst om, at det koster læsere i de uger, hvor du er væk.

3. Tilpas dit indhold til sommeren og læserne. Tag udgangspunkt i, hvad dine læsere foretager sig lige nu, og skriv derefter. Madbloggerne skriver grillmad til sommerhuset, modebloggerne skriver om strandtøj og sandaler osv. Banale eksempler selvfølgelig, men det er kun for at illustrere pointen. Jeg selv er skønhedsblogger, og når vi skriver om solcreme og produkter i rejsestørrelser, så vælter læserne stadig ind.

Rigtig god sommer!

   

2 kommentarer

  • Jeg kan virkelig se vigtigheden af at poste indlæg regelmæssigt/hver dag. Selvom det er sommerferieperiode har jeg fået flere nye læsere og mange flere sidevisninger. Men jeg poster også indlæg hver dag lige nu, fordi jeg har tid til det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helt enig. Der er masser af læsere derude, og hvis man for alvor giver den en skalle, kan man måske endda drage fordel af, at der er så mange blogs, der er gået mere eller mindre i sommerhi.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserspørgsmål: Må man redigere i kommentarer?