At blogge på dansk eller engelsk

Sådan spotter du falske følgere på Instagram

Efter at have nærstuderet danske influencer profiler på instagram må jeg bare konstatere med sorg i stemmen: De er mere dopede end det samlede Tour De France felt i starten af 90’erne. Det er blevet en meget kedelig og udbredt tendens at købe sig til et femcifret antal følgere, der består af falske profiler, genereret af russiske robotter.

Jeg havde egentlig lagt bloggen her på is efter at have født et par tvillinger og måtte erkende at jeg ikke også havde tid til at skrive for sjov skyld herinde. Men jeg blev helt ærligt så forarget på både instagrammernes,  bloggernes, de sociale medier og hele branchens vegne, at hele den missere fik mig til at gendanne min gamle blog for at sætte fokus på problemet. Det drejer sig nemlig ikke kun at man pynter lidt på sine egne tal. Det er svindel og bedrag, der medfører flere problemer:

  1. Hver gang en instagrammer køber sig til flere falske følgere, sætter det gang i en kædereaktion, hvor de nærmeste konkurrenter kan føle sig pressede til at gøre det samme
  2. Purunge teenagere gør det samme – blot for at se mere populære ud
  3. De mange dygtige instagrammere, der opnår deres følgere ved reelt hårdt arbejde (= kvalitetsindhold), drukner i mængden af kunstigt dopede profiler
  4. Hele mediet mister troværdighed og bliver mindre attraktivt for annoncører
  5. De falske profiler spammer alle andre også

I de seneste år er der opstået adskillige danske blogger-profiler på instagram, som på papiret har et både fire- og femcifret antal følgere, der stort set udelukkende består af falske profiler. Instagrammere, som jeg kan se bliver brugt til både det ene og det andet af virksomheder, mens jeg sidder og tænker “men det er jo Kejserens nye klæder…. Hun har jo ikke noget tøj på!”

Så hvordan finder man ud af, om de 70.000 følgere på en instagramprofil er ægte, falske eller et sted midt i mellem? Det er faktisk ikke spor svært. Det kræver bare lidt almindelig sund fornuft.

Det gode ved Instagram er, at på en åben profil er det tilgængeligt for enhver at se, hvem der følger en profil. Kig på dem. Se på profilerne. Ligner det rigtige mennesker?

Og hvis du repræsenterer en dansk virksomhed: Ligner det mennesker, som dit brand har nogen interesse i at komme i kontakt med?

De dygtigste robotter kan optræde som aktive profiler. De kan både like og kommentere. De kommenterer gerne på engelsk i generelle termer, som kan passe på alt “beautiful picture” – “<3 <3 <3” eller lignende.

Der er nogle generelle kendetegn ved de falske profiler – der ellers i visse tilfælde kan se yderst troværdige ud:

  1. De har få indlæg selv
  2. De følger typisk mange mange flere, end der følger dem selv. Især deres begrænsede aktivitet taget i betragtning. Den normale menige instagram læser har et 1:1 forhold mellem læsere og følgere.
  3. Hvis de liker så sker det typisk lynhurtigt efter et indlæg er lagt op
  4. De kommenterer gerne på engelsk i generelle termer, som kan passe på alt “beautiful picture” “awesome”, smileyer eller lignende.
  5. De mest tydelige falske profiler har volapyk-navne og ingen profilfotos.

30 procent inaktive brugere på instagram
Dette studie fulgte 10 millioner tilfældigt udvalgte instagram profilers aktivitet i en måned. Forskerne købte også selv falske profiler til sammenligning. Undersøgelsen viste at de falske profiler:

  • I 71% af tilfældende havde en fuld profil, inklusive for- og efternavn, bio, profilbillede og location.
  • De falske profiler havde i gennemsnit delt 6 billeder (primært fundet på andre brugeres profiler). Gennemsnittet for instagram-brugere generelt er 55 billeder.

Studiet viste også at 30 procent af brugerne på instagram reelt var inaktive – en definition instagram selv dog ikke var enige i. Læs hele artiklen i Wall Street Journal her.

Alle dem midt i mellem
Man kan købe disse profiler på nettet. Det er nemt, hurtigt og billigt. Man kan også bare downloade en app. Og de kommer næppe til at forsvinde nogensinde.

Da Instagram i 2014 slettede millioner af spam-konti under det, der blev døbt “The Instagram Rapture”, var det interessant nok de største konti, der mistede flest fans. Justin Bieber, Kim Kardashian, Kylie Jenner mistede millioner af følgere.

På samme måde kan man finde masser af spam-konti, der følger de store danske celebrity-instagrammere. Hvordan de er kommet der er knap så entydigt at konkludere, når de er blandet godt og grundigt med en masse ægte følgere. Enhver med en instagram-profil ved, at man meget nemt får falske profiler som følgere, også selvom man ikke har bedt om dem. Men det betyder i hvert fald at man ikke nødvendigvis skal tage et bestemt antal følgere eller likes for gode varer uden at kigge det igennem med sund fornuft.

Når man skal vurdere en dansk instagram-profil er det også værd at huske på, at der i Danmark stadig kun er en begrænset gruppe mennesker på instagram. Det eneste tal, jeg kan finde, er fra Danmarks Statistik i 2014. Ifølge den har 687.000 danskere en instagram-konto. Selvom tallet muligvis er steget på to år, men giver det stadig kun cirka 700.000 danskere i alt at tage af. Eller som de italienske forskere konkluderer i Wall Street Journal:

?In our opinion, these ?popularity? metrics are very fragile and do not deserve such a high consideration.? 

 

   

1 kommentar

  • Lisa Thestrup

    Det er interessant læsning. Jeg har fået en masse gode råd til hvordan jeg kan se mig for.
    Jeg har bare en lille bitte konto med ca 300 følgere. Og jeg oplever faktisk et parundetluge ting. Både at der er profiler der hedder @get_followers osv der følger mig – jeg anmelder dem ALTID og deres konto bliver lukket et par dage efter. Men jeg oplever også at der er, hvad der ligner, rigtige profiler der følger mig men hvor jeg virkelig tænker hvordan de har fundet frem til min profil og hvorfor de følger mig fordi det ser ikke ud som om vi harnoget som helst til fælles. Så der tror jeg de vælger at følge mig, faktisk for at få mig til at kigge på/følge deres profil og evt klikke på links i bio. Men dem vælger jeg så bare at ignorere og jeg tror også mange af dem inden for kort tid unfollower mig igen når nu de ikke fik lokket et follow ud af mig …
    Men det er super ærgeligt at der er så mange der snyder og bedrager hvilket jo medfører en masse skepsis …

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At blogge på dansk eller engelsk