Instagram hashtags - sådan bruger du dem ifølge Instagram selv

Står markedsføringsloven over pressefriheden?

Jeg er blogger og journalist. Journalist af både uddannelse og som medlem af Dansk Journalistforbund. Blogger af profession, fordi jeg er den ene halvdel af en kritisk skønhedsblog, der skriver kritisk og objektivt om kosmetik

Men efter den nye markedsføringslov er denne opgave blevet så godt som umulig. For at kunne anmelde nye produkter er vi naturligvis afhængige af at deltage i pressemøder, modtage pressemeddelelser og anmeldereksemplarer. Og dette kan vi stort set ikke længere. I hvert fald ikke med vores pressefrihed i behold.

En branche i vild panik
1 juli 2017 trådte en ny markedsføringslov i kraft, men forbrugerombudsmanden har endnu ikke offentliggjort de nye retningslinjer for bloggere.

Forbrugerombudsmandens kontor har i stedet talt i vage vendinger om, at gaver nu skal markeres som reklame, og har udløst vild panik i skønheds- mode- rejse- og livsstilbranchen. Alle er angste for at overtræde de retningslinjer, de ikke aner, hvad er, fordi de endnu ikke er offentliggjorte, og går derfor med livrem, seler, badering og redningsvest for en sikkerheds skyld.

For mig som skønhedsblogger og skønhedsjournalist betyder det, at jeg bliver mødt med en lang række modkrav for at få lov til at deltage i pressemøder, modtage en pressemeddelelse eller et anmeldereksemplar.

Nu skal jeg underskrive en kontrakt for at kunne deltage i pressemøder. En kontrakt, der forpligter mig til at markere min omtale af den pågældende virksomhed som reklame.

Vi skriver mindst lige så mange negative anmeldelser som vi skriver positive. Der bliver meget koldt i helvede, før vi underskriver nogen som helst kontrakt med en selvstændig erhvervsdrivende, om hvad der skal stå på vores blog.

I modsat fald ER det reklame, og så kan I kontakte vores annoncesælgere på annoncering@bloggersdelight.dk – de vil være behjælpelige med en prisliste.

Jeg er naturligvis fortaler for en tydelig markering af reklame, og at forbrugeren skal kunne gennemskue når der er tale om reklame. Men fordi nogen har inviteret mig til et pressemøde, så bliver det i ikke til reklame. I så fald har jeg en lang række ekstremt kritiske produktanmeldelser, jeg skal markere som reklame. Det vil være sådan cirka lige så meningsfuldt som at markere artikler fra Statsministerens pressemøder som reklame.

At underskrive en kontrakt eller bare indgå en mundtlig aftale med en selvstændig erhvervsdrivende om, hvad der skal stå i mine artikler er for mig som journalist, så grænseoverskridende, at jeg får trang til at hive Grundlovens paragraf 77 frem:

“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”

For mig er det som for enhver anden journalist helt grundlæggende, at INGEN udefrakommende bestemmer over, hvad jeg skriver i mine artikler. Og især ikke en eller anden tilfældig amerikansk creme-producent.

Jeg står til ansvar overfor to i denne verden:

Domstolene og mine læsere. Jeg skal overholde loven. Og jeg har en forpligtigelse til at levere kvalitetsindhold til mine læsere.

Alle andre kan, når dagen er slut, rende og hoppe, og dette gælder især virksomhederne. De virksomheder, som hele min blog handler om at undersøge kritisk.

Pres på den redaktionelle frihed
Nu har markedsføringsloven og forbrugerombudsmanden så i stedet kastet mig i armene på virksomhedernes jurister og krav om kontrakter, underskrifter og idéer om, hvad jeg skal skrive om deres pressemeddelelser, presseudsendelser og pressemøder.

Nu er jeg heldigvis en stædig gammel journalist, så jeg er iskold. Jeg kan sagtens klare mig uden dem. Desværre kan jeg se på alle mine unge blogger-kolleger, at de går den modsatte vej.

Stadig flere indlæg bliver til reklame, mere indhold bliver sovset ind i producenternes indflydelse, og redaktionel frihed og selvstændig research mister langsomt sin betydning., jo flere krav om meningsløs markering af “reklame”.

Var det virkelig det, der var formålet med Markedsføringsloven? En øget kommercialisering af indholdet på de danske instagrammere, youtubere og bloggere på bekostning af pressefriheden?

Imens venter vi…
Så hvad gør vi nu? Vi venter. Vi venter på, at Forbrugerombudsmanden får fingeren ud og får opdateret sine retningslinjer for markedsføring på blogs. Der står pt på Forbrugerombudsmanden.dk:

“Vigtig information: Der er trådt en ny markedsføringslov i kraft den 1. juli 2017. De gode råd henviser til den gamle markedsføringslov, men en revision af de gode råd er på vej. Den opdaterede version vil kunne findes her på hjemmesiden, når den er klar. På www.retsinfo.dk kan du se den nye markedsføringslov “

Og det har der stået siden 1. juli. Disse snart mytiske nye regler har været omdiskuteret siden 2016, men stadig svæver vi i uvished. En uvished, der bliver yderligere forværret af, at forbrugerombudsmanden og hendes folk kommer med udtalelser både i pressen og til diverse lukkede møder hos interessenter i branchen, som derpå bliver gentaget, indtil de er blevet til ti høns og ophævet til lov.

Som for eksempel dette med, at det nu pludselig er et krav fra forbrugerombudsmanden, at man som skønhedsjournalist skal underskrive en kontrakt med virksomheden for at kunne deltage i et pressemøde. Det tror de rent faktisk på! Jeg har læst Markedsføringsloven igennem – jeg er helt sikker på, at det ikke står nævnt der.

Kære forbrugerombudsmand. Vil I ikke nok være så søde at få de retningslinjer skrevet færdig i en pokkers fart, så vi kan få lov at blogge i en bare nogenlunde normaltfungerende branche igen?

På forhånd tak.

2 kommentarer

  • Totalt spændende læsning.
    Jeg er dog lidt i tvivl om, hvad du mener med følgende: “Nu har markedsføringsloven og forbrugerombudsmanden så i stedet kastet mig i armene på virksomhedernes jurister og krav om kontrakter, underskrifter og idéer om, hvad jeg skal skrive om deres pressemeddelelser, presseudsendelser og pressemøder.

    Nu er jeg heldigvis en stædig gammel journalist, så jeg er iskold. Jeg kan sagtens klare mig uden dem. Desværre kan jeg se på alle mine unge blogger-kolleger, at de går den modsatte vej”.

    Vil du være sød at uddybe/konkretisere for frk. dummy?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • buildingblogs

      Kære Karoline. Ja, jeg ved godt det er lidt indforstået. Og det bestemt til dels også en subjektivt opfattelse uden dokumentation bag.

      Men som det er nu vil virksomheder kun have bloggere på deres presseliste, som er villige til for eksempel at skrive under på for eksempel sådan en “samarbejdsaftale” om at man altid markerer indlæg om den virksomhed som reklame.

      Jeg vil vove den påstand, at bloggere der er villige til at skrive under på sådan en aftale nok er en særlig type. Måske mindre professionelle eller måske mindre kritiske. Kunne jeg nok forestille mig.

      Samtidig får alle vi andre endnu sværere adgang til materiale og endnu sværere arbejdsvilkår. Uafhængige og kritiske bloggere bliver altså forfordelt til fordel for bloggere der ikke har noget problem med sådan en type aftale.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Instagram hashtags - sådan bruger du dem ifølge Instagram selv