Når webshops og affiliatenetværk ødelægger deres links

Cirka en gang hver 3. måned får jeg en mail, der lyder sådan her:

“Hej. Nu har webshop ZZ flyttet affiliatenetværk fra netværk X til netværk Y. Er I lige søde at ændre jeres gamle affiliatelinks?”

Eller også lyder den:

“Hej. Nu har vi her på Affiliatenetværk Z flyttet hele vores affiliatenetværk fra platform X til platform Y, så fra næste måned virker de gamle links ikke. Er I søde lige at ændre jeres gamle links?”

Og hver gang banker jeg mit hoved ind i væggen, før jeg svarer (måske i let omskrevet form…):

“Kære affiliatemenneske. Pudderdåserne har et katalog af 3.000 blogindlæg, som vi har skrevet siden 2010, og som næsten alle indeholder affiliateindlæg i en eller anden form. Der er absolut ingen som helst måde, hvorpå vi kan ændre alle gamle affiliatelinks. I må have spist søm! Ved I intet om, hvordan affiliatemarketing fungerer, selvom I driver et affiliatenetværk? Kh. Katja”

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil skifte netværk, platform osv. men bare husk dette: Hvis ikke du selv sørger for, at re-directe dine gamle links, så dør de ud, og du starter helt forfra.

Selvfølgelig kan du få særligt engagerede bloggere mfl. til at ændre de vigtigste links som de har liggende på forsiden eller lignende. Men det er næppe disse links, der generere den største trafik. Den trafik, din webshop får fra blogs som for eksempel Pudderdåserne, stammer ofte fra gamle indlæg, som stadig er populære på google, fordi de indeholder et emne, som bliver søgt frem. Og hvis du selv gør alle dine indgående links inaktive, så mister du rigtig meget trafik lige pludselig.

Det er selvfølgelig også muligt, at det bare er mig, der doven, og at alle andre bloggere derude gladeligt retter gamle affiliatelinks i deres bagkatalog af tusindvis af indlæg, hver gang en webshop eller et helt affiliatenetværk får lyst til at skifte platform. I så fald vil jeg gerne høre fra jer: Hvor lang tid tager den opgave pr. 1000 indlæg?

Markering af sponsoreret indhold: Brug altid Facebooks eget værktøj

Nu har vi talt så meget om forbrugerombudsmanden og Markedsføringsloven, at jeg næsten havde glemt, at Facebook også har sine egne regler. Og dem er de begyndt at håndhæve nu.

På Facebook skal sponsoreret indhold, reklame osv. ALTID markeres ved hjælp af Facebooks eget værktøj. Forbrugerombudsmandens vejledning om at skrive reklame direkte i indlægget er ikke godt nok for Facebook.

Jeg har selv netop fået fjernet et indlæg fra Facebook, der var markeret som Reklame i selve teksten i indlægget, men hvor vi ikke havde brugt Facebooks eget værktøj. Facebook skriver selv som begrundelse:

“Et opslag, der deles af din side, overtræder muligvis vores politik om brandet indhold. Vores politik kræver, at brandet indhold skal tagges med vores værktøj til brandet indhold. Dit indhold indeholder direkte visning, hvilket indikerer, at det er brandet indhold, selvom det ikke er blevet tagget med vores værktøj. Hvis du vil slå brandet indhold op, skal du tagge din forretningspartner ved hjælp af værktøjet til brandet indhold.”

Så konklusionen er altså: Brug altid Facebooks og Instagrams egen funktion til markering af sponsoreret indhold.

Skal man så både skrive det i teksten samt bruge Facebooks egen funktion?
Spørgsmålet er så om Facebooks og Instagrams egne funktioner er nok til at tilfredsstille Forbrugerombudsmanden også. Det har vi stadig ikke svar på. Forbrugerombudsmanden skriver på forbrugerombudsmanden.dk:

Instagram har lanceret en standardmarkering, hvor kommercielt indhold kan blive markeret med sætningen ”Betalt partnerskab med [virksomhedens navn]”. Er det en tilstrækkelig reklamemarkering?
Det skal være tydeligt for modtagerne, hvis der er kommercielle budskaber bag en omtale. Hver omtale bliver vurderet individuelt.

”Betalt partnerskab” forklarer ikke nødvendigvis, at en omtale er reklame. Forbrugerombudsmanden overvejer i øjeblikket – sammen med de nordiske forbrugerombudsmænd – om denne markering er tilstrækkelig.

Hvis du vil være sikker på ikke at overtræde forbuddet mod skjult reklame, kan du følge anbefalingerne i vores gode råd til influenter om skjult reklame.

Sådan gør du

På facebook er funktionen markeret med et ikon, der ligner et håndtryk, og den ligger ved siden af humørikoner, geografisk tagging osv.

Læs mere om Facebooks politik for brandet indhold her.

På Instagram ligger funktionen under avancerede indstillinger for opslaget, men funktionen er ikke rullet ud til alle brugere endnu.

En advarsel: Powerlikes, like-grupper, autolikes, like-runder og lignende måder at svindle på instagram

Der er kommet en ny måde at svindle sig til flere likes og kommentarer på instagram: Powerlikes.

Nu hvor verden er blevet opmærksom på de russiske robot-følgere og har lært at genkende dem, så er der selvfølgelig nogle smarte typer, der har fundet på noget nyt:

Du melder dig til deres tjeneste og får helt automatisk ægte følgere og likes fra ægte profiler. Smart ikke?

Det hedder “powerlikes”, og det er selvfølgelig lige så meget svindel, som havde du købt dine følgere – selvom du kan finde masser af mennesker, der gerne vil tjene penge på det, prøve at overbevise folk om det modsatte på nettet.

Sådan foregår det
Du tilmelder din instagramprofil til en tjeneste som for eksempel Fuelgram, Your Charisma og hvad de ellers hedder. Derefter sørger en robot for at bruge din profil til at like andres opslag. Til gengæld får du likes tilbage igen fra andre profiler.

Profilerne er ægte nok, men de har naturligvis aldrig set dit opslag, da de likede det. Og de kan næppe reelt lide det i virkeligheden. Det var en robot, der gjorde arbejdet. Der er intet ægte engagement i det. Og ja, det ved instagram selvfølgelig.

Fortalerne for “powerlikes” påstår, at med tilstrækkelig mange af disse robotgenerede likes fra ægte profiler, så kan du ende på forsiden af instagrams søgeside, og SÅ er din lykke gjort.

For at dette skulle passe, så ville det kræve at en masse mennesker med en masse ægte følgere indenfor dit stofområde var tilmeldt samme tjeneste, og at de derved ville vælte ind på din profil – jeg vil tillade mig at tvivle.

Du kan også købe dig til de “ægte” powerlikes for mange 100 dollars, der efter sigende skulle være fra validerede profiler med meget høje besøgstal på det internationale marked. Spørgsmålet er selvfølgelig, om der er reelt er ægte profiler bag, eller om det hele bare er et smart salgstrick?

Men Instagram lukker alligevel snart lukker ned for alle disse tjenester. Instagram har bebudet at muligheden for at et program kan like og kommentere på vegne af andre bliver lukket ned i løbet af 2018.

Og så er det naturligvis svindel på præcis samme måde som at købe sig til sine følgere. Om det er en robot, der liker dit indhold, eller en robot, der bruger ægte profiler, til at like dit indhold, gør ingen forskel. Det ville også være svindel, hvis du betalte 500 mennesker for at sætte sig ned i en rundkreds og like dit indhold på stedet. Intet af det er ægte.

Sådan kan du se, hvem der bruger powerlikes

powerlikes
Hvis du følger en profil på instagram, så er det hurtigt ret tydeligt at se, hvem der bruger powerlikes.

Instagram har en funktion, hvor du kan se hvad dem, du følger, foretager sig. Klik på hjertet i bunden til venstre for dit profilbillede. Oppe i toppen kan du så vælge “følger”. Her kan du se aktivitet hos dem, du følger.

Der er rigtig mange mennesker på instagram, der liker rigtig meget. Mig selv inklusive. Men enkelte profiler liker ekstremt meget. Døgnet rundt. Og de opslag, de liker, er mildest talt tilfældige. Det er dem, der efter al sandsynlighed er tilmeldt en powerlike-robot.

Der er to profiler her, som jeg selv følger. Det, der adskiller dem, fra andre, som også liker utroligt meget, er at det her foregår med så faste intervaller, at det ligner et fuldtidsjob, og at det indhold, de liker, virker ekstremt tilfældigt.

På Instagrams oversigt over deres aktivitet bliver det til mange likes cirka en gang i timen, døgnet rundt. Næppe realistisk for de fleste mennesker. Især ikke når det, de går så højt op i, er en meget sær blanding af indhold. Jeg har venner på instagram, der er meget aktive og liker meget, men så kan man godt se, at det er indhold, som de har en reel interesse i – ikke en sær blanding af opslag fra amerikanske husmødre og lokale hennatatovører i Kuwait.

De nye danske powerlike netværk gør dog billedet af dette indhold meget mere mudret. Og man kan ikke længere regne med at indhold skal være udenlandsk for at der står robotter bag. Tværtimod.

Læs mere om powerlikes hos Anne Billing

I Instagrams egne fællesskabsregler står der at:

“Fremskynd betydningsfulde og ægte interaktioner
Hjælp os med at slippe for spam ved ikke kunstigt at indsamle Synes godt om, følgere eller delinger, ved ikke at slå de samme kommentarer og det samme indhold op igen og igen, eller ved ikke at kontakte andre gentagne gange af kommercielle årsager, uden de har givet deres samtykke.”

Sådan skal du markere reklame og gaver på blogs og sociale medier ifølge Forbrugerombudsmanden

Markedsføringsloven

Lige før jul offentliggjorde Forbrugerombudsmanden sine anbefalinger til, hvordan reklamer og gaver skal markeres på blogs og andre sociale medier. Du kan finde de revidere anbefalinger til influenter her.

Men de er vist ikke blevet udbredt endnu, for nu at sige det mildt. Der er ofte langt mellem reklamemarkeringerne.

Jeg vil prøve at opsummere det vigtigste indhold her.

Hovedbudskabet er:

Som brugere af de sociale medier skal vi tydeligt kunne se, hvornår en omtale er reklame. Skjult reklame er forbudt.

Der er altså intet nyt under solen der. Har du nogen som helst økonomisk interesse i at omtale et produkt, er det reklame. Har du en aftale om at omtale et produkt, så er det reklame. Det har hele tiden været gældende, men det trænger vist til en genopfriskning. Så kan vi vende tilbage til det nye senere.

“Luderjournalistik” er stadig ulovligt
Indenfor journalistikken er der et gammelt udtryk – “luderjournalistik”. Det er når en annoncør lige får lidt redaktionel omtale, til gengæld for alle de annoncer de køber.

Det er skjult reklame og ulovligt. Laver du med den ene hånd reklameaftaler og giver du med den anden hånd redaktionel omtale til gengæld, så overtræder du markedsføringsloven.

Aftaler er altid lig med reklame
Hvis du har aftalt med virksomheden, at du skal omtale dens produkt, vil din omtale altid være reklame – uden undtagelse. Det nye er, at denne regel er blevet skærpet. Denne aftale kan nu også være stiltiende. Hvis du og virksomheden har en stiltiende aftale om at du altid omtaler til gengæld for et gratis produkt, så er det reklame. Forbrugerombudsmanden opstiller disse retningslinjer for, hvad der altid er reklame:

  • Konkurrencer
  • Rabatkoder
  • Affiliatelinks
  • Betaling i enhver form
  • Ambassadør-aftaler

Alt indhold skal markeres
Laver du en reklame for en virksomhed, så skal ALT indhold markeres. Dette gælder også samtlige stories, videoer, facebook-opslag osv. Laver du stories i snapchat og Instagram, så skal alle stories markeres.

Ordene “sponsoreret” og “i samarbejde med” er ikke længere nok. “Reklame” eller “annonce” er anbefalet i vejledningen.

Sådan markerer du affiliatelinks
Du behøver ikke markere et indlæg med affiliateindlæg som reklame, men du skal markere linket som reklamelink. Dette skal bare ske FØR linket.

Men er hele indlægget reklame, så skal det selvfølgelig markeres som reklame og ikke bare med reklamelinks.

Gratis produkter skal markeres som gaver
Har du modtaget et gratis produkt, så skal det markeres som en gave. Du behøver altså ikke nødvendigvis markere indlægget som gave, bare fordi det indeholder en gave – men husk at selv en stiltiende aftale om at omtale produktet kan gøre indlægget til reklame.

Husk skærpede regler hvis du eller dine læsere er under 18
Husk at hvis du og/eller dine læsere er under 18 år, så er reglerne skærpede. Hvis en virksomhed sender gaver til en blogger under 18 år, vil det ifølge vejledningen kunne være i strid med god markedsføringsskik.

Hvem gælder reglerne?
Alle. Markedsføringsloven gælder alle, der bruger sociale medier kommercielt. Hvad enten du er blogger, sanger, skuespiller, journalist, fodboldspiller, instagrammer eller redaktør på et modeblad. Den eneste forskelsbehandling, som Forbrugerombudsmanden lægger op til, er en vurdering af om mediet er underlagt Pressenævnet eller ej.

Læs forbrugerombudsmandens gode råd til influenter her

Læs forbrugerombudsmandens spørgsmål og svar om reklame på sociale medier her

 

 

Står markedsføringsloven over pressefriheden?

Jeg er blogger og journalist. Journalist af både uddannelse og som medlem af Dansk Journalistforbund. Blogger af profession, fordi jeg er den ene halvdel af en kritisk skønhedsblog, der skriver kritisk og objektivt om kosmetik

Men efter den nye markedsføringslov er denne opgave blevet så godt som umulig. For at kunne anmelde nye produkter er vi naturligvis afhængige af at deltage i pressemøder, modtage pressemeddelelser og anmeldereksemplarer. Og dette kan vi stort set ikke længere. I hvert fald ikke med vores pressefrihed i behold.

En branche i vild panik
1 juli 2017 trådte en ny markedsføringslov i kraft, men forbrugerombudsmanden har endnu ikke offentliggjort de nye retningslinjer for bloggere.

Forbrugerombudsmandens kontor har i stedet talt i vage vendinger om, at gaver nu skal markeres som reklame, og har udløst vild panik i skønheds- mode- rejse- og livsstilbranchen. Alle er angste for at overtræde de retningslinjer, de ikke aner, hvad er, fordi de endnu ikke er offentliggjorte, og går derfor med livrem, seler, badering og redningsvest for en sikkerheds skyld.

For mig som skønhedsblogger og skønhedsjournalist betyder det, at jeg bliver mødt med en lang række modkrav for at få lov til at deltage i pressemøder, modtage en pressemeddelelse eller et anmeldereksemplar.

Nu skal jeg underskrive en kontrakt for at kunne deltage i pressemøder. En kontrakt, der forpligter mig til at markere min omtale af den pågældende virksomhed som reklame.

Vi skriver mindst lige så mange negative anmeldelser som vi skriver positive. Der bliver meget koldt i helvede, før vi underskriver nogen som helst kontrakt med en selvstændig erhvervsdrivende, om hvad der skal stå på vores blog.

I modsat fald ER det reklame, og så kan I kontakte vores annoncesælgere på annoncering@bloggersdelight.dk – de vil være behjælpelige med en prisliste.

Jeg er naturligvis fortaler for en tydelig markering af reklame, og at forbrugeren skal kunne gennemskue når der er tale om reklame. Men fordi nogen har inviteret mig til et pressemøde, så bliver det i ikke til reklame. I så fald har jeg en lang række ekstremt kritiske produktanmeldelser, jeg skal markere som reklame. Det vil være sådan cirka lige så meningsfuldt som at markere artikler fra Statsministerens pressemøder som reklame.

At underskrive en kontrakt eller bare indgå en mundtlig aftale med en selvstændig erhvervsdrivende om, hvad der skal stå i mine artikler er for mig som journalist, så grænseoverskridende, at jeg får trang til at hive Grundlovens paragraf 77 frem:

“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”

For mig er det som for enhver anden journalist helt grundlæggende, at INGEN udefrakommende bestemmer over, hvad jeg skriver i mine artikler. Og især ikke en eller anden tilfældig amerikansk creme-producent.

Jeg står til ansvar overfor to i denne verden:

Domstolene og mine læsere. Jeg skal overholde loven. Og jeg har en forpligtigelse til at levere kvalitetsindhold til mine læsere.

Alle andre kan, når dagen er slut, rende og hoppe, og dette gælder især virksomhederne. De virksomheder, som hele min blog handler om at undersøge kritisk.

Pres på den redaktionelle frihed
Nu har markedsføringsloven og forbrugerombudsmanden så i stedet kastet mig i armene på virksomhedernes jurister og krav om kontrakter, underskrifter og idéer om, hvad jeg skal skrive om deres pressemeddelelser, presseudsendelser og pressemøder.

Nu er jeg heldigvis en stædig gammel journalist, så jeg er iskold. Jeg kan sagtens klare mig uden dem. Desværre kan jeg se på alle mine unge blogger-kolleger, at de går den modsatte vej.

Stadig flere indlæg bliver til reklame, mere indhold bliver sovset ind i producenternes indflydelse, og redaktionel frihed og selvstændig research mister langsomt sin betydning., jo flere krav om meningsløs markering af “reklame”.

Var det virkelig det, der var formålet med Markedsføringsloven? En øget kommercialisering af indholdet på de danske instagrammere, youtubere og bloggere på bekostning af pressefriheden?

Imens venter vi…
Så hvad gør vi nu? Vi venter. Vi venter på, at Forbrugerombudsmanden får fingeren ud og får opdateret sine retningslinjer for markedsføring på blogs. Der står pt på Forbrugerombudsmanden.dk:

“Vigtig information: Der er trådt en ny markedsføringslov i kraft den 1. juli 2017. De gode råd henviser til den gamle markedsføringslov, men en revision af de gode råd er på vej. Den opdaterede version vil kunne findes her på hjemmesiden, når den er klar. På www.retsinfo.dk kan du se den nye markedsføringslov “

Og det har der stået siden 1. juli. Disse snart mytiske nye regler har været omdiskuteret siden 2016, men stadig svæver vi i uvished. En uvished, der bliver yderligere forværret af, at forbrugerombudsmanden og hendes folk kommer med udtalelser både i pressen og til diverse lukkede møder hos interessenter i branchen, som derpå bliver gentaget, indtil de er blevet til ti høns og ophævet til lov.

Som for eksempel dette med, at det nu pludselig er et krav fra forbrugerombudsmanden, at man som skønhedsjournalist skal underskrive en kontrakt med virksomheden for at kunne deltage i et pressemøde. Det tror de rent faktisk på! Jeg har læst Markedsføringsloven igennem – jeg er helt sikker på, at det ikke står nævnt der.

Kære forbrugerombudsmand. Vil I ikke nok være så søde at få de retningslinjer skrevet færdig i en pokkers fart, så vi kan få lov at blogge i en bare nogenlunde normaltfungerende branche igen?

På forhånd tak.