Markering af sponsoreret indhold: Brug altid Facebooks eget værktøj

Når webshops og affiliatenetværk ødelægger deres links

Cirka en gang hver 3. måned får jeg en mail, der lyder sådan her:

“Hej. Nu har webshop ZZ flyttet affiliatenetværk fra netværk X til netværk Y. Er I lige søde at ændre jeres gamle affiliatelinks?”

Eller også lyder den:

“Hej. Nu har vi her på Affiliatenetværk Z flyttet hele vores affiliatenetværk fra platform X til platform Y, så fra næste måned virker de gamle links ikke. Er I søde lige at ændre jeres gamle links?”

Og hver gang banker jeg mit hoved ind i væggen, før jeg svarer (måske i let omskrevet form…):

“Kære affiliatemenneske. Pudderdåserne har et katalog af 3.000 blogindlæg, som vi har skrevet siden 2010, og som næsten alle indeholder affiliateindlæg i en eller anden form. Der er absolut ingen som helst måde, hvorpå vi kan ændre alle gamle affiliatelinks. I må have spist søm! Ved I intet om, hvordan affiliatemarketing fungerer, selvom I driver et affiliatenetværk? Kh. Katja”

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil skifte netværk, platform osv. men bare husk dette: Hvis ikke du selv sørger for, at re-directe dine gamle links, så dør de ud, og du starter helt forfra.

Selvfølgelig kan du få særligt engagerede bloggere mfl. til at ændre de vigtigste links som de har liggende på forsiden eller lignende. Men det er næppe disse links, der generere den største trafik. Den trafik, din webshop får fra blogs som for eksempel Pudderdåserne, stammer ofte fra gamle indlæg, som stadig er populære på google, fordi de indeholder et emne, som bliver søgt frem. Og hvis du selv gør alle dine indgående links inaktive, så mister du rigtig meget trafik lige pludselig.

Det er selvfølgelig også muligt, at det bare er mig, der doven, og at alle andre bloggere derude gladeligt retter gamle affiliatelinks i deres bagkatalog af tusindvis af indlæg, hver gang en webshop eller et helt affiliatenetværk får lyst til at skifte platform. I så fald vil jeg gerne høre fra jer: Hvor lang tid tager den opgave pr. 1000 indlæg?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Markering af sponsoreret indhold: Brug altid Facebooks eget værktøj