Når webshops og affiliatenetværk ødelægger deres links

Cirka en gang hver 3. måned får jeg en mail, der lyder sådan her:

“Hej. Nu har webshop ZZ flyttet affiliatenetværk fra netværk X til netværk Y. Er I lige søde at ændre jeres gamle affiliatelinks?”

Eller også lyder den:

“Hej. Nu har vi her på Affiliatenetværk Z flyttet hele vores affiliatenetværk fra platform X til platform Y, så fra næste måned virker de gamle links ikke. Er I søde lige at ændre jeres gamle links?”

Og hver gang banker jeg mit hoved ind i væggen, før jeg svarer (måske i let omskrevet form…):

“Kære affiliatemenneske. Pudderdåserne har et katalog af 3.000 blogindlæg, som vi har skrevet siden 2010, og som næsten alle indeholder affiliateindlæg i en eller anden form. Der er absolut ingen som helst måde, hvorpå vi kan ændre alle gamle affiliatelinks. I må have spist søm! Ved I intet om, hvordan affiliatemarketing fungerer, selvom I driver et affiliatenetværk? Kh. Katja”

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil skifte netværk, platform osv. men bare husk dette: Hvis ikke du selv sørger for, at re-directe dine gamle links, så dør de ud, og du starter helt forfra.

Selvfølgelig kan du få særligt engagerede bloggere mfl. til at ændre de vigtigste links som de har liggende på forsiden eller lignende. Men det er næppe disse links, der generere den største trafik. Den trafik, din webshop får fra blogs som for eksempel Pudderdåserne, stammer ofte fra gamle indlæg, som stadig er populære på google, fordi de indeholder et emne, som bliver søgt frem. Og hvis du selv gør alle dine indgående links inaktive, så mister du rigtig meget trafik lige pludselig.

Det er selvfølgelig også muligt, at det bare er mig, der doven, og at alle andre bloggere derude gladeligt retter gamle affiliatelinks i deres bagkatalog af tusindvis af indlæg, hver gang en webshop eller et helt affiliatenetværk får lyst til at skifte platform. I så fald vil jeg gerne høre fra jer: Hvor lang tid tager den opgave pr. 1000 indlæg?

Markering af sponsoreret indhold: Brug altid Facebooks eget værktøj

Nu har vi talt så meget om forbrugerombudsmanden og Markedsføringsloven, at jeg næsten havde glemt, at Facebook også har sine egne regler. Og dem er de begyndt at håndhæve nu.

På Facebook skal sponsoreret indhold, reklame osv. ALTID markeres ved hjælp af Facebooks eget værktøj. Forbrugerombudsmandens vejledning om at skrive reklame direkte i indlægget er ikke godt nok for Facebook.

Jeg har selv netop fået fjernet et indlæg fra Facebook, der var markeret som Reklame i selve teksten i indlægget, men hvor vi ikke havde brugt Facebooks eget værktøj. Facebook skriver selv som begrundelse:

“Et opslag, der deles af din side, overtræder muligvis vores politik om brandet indhold. Vores politik kræver, at brandet indhold skal tagges med vores værktøj til brandet indhold. Dit indhold indeholder direkte visning, hvilket indikerer, at det er brandet indhold, selvom det ikke er blevet tagget med vores værktøj. Hvis du vil slå brandet indhold op, skal du tagge din forretningspartner ved hjælp af værktøjet til brandet indhold.”

Så konklusionen er altså: Brug altid Facebooks og Instagrams egen funktion til markering af sponsoreret indhold.

Skal man så både skrive det i teksten samt bruge Facebooks egen funktion?
Spørgsmålet er så om Facebooks og Instagrams egne funktioner er nok til at tilfredsstille Forbrugerombudsmanden også. Det har vi stadig ikke svar på. Forbrugerombudsmanden skriver på forbrugerombudsmanden.dk:

Instagram har lanceret en standardmarkering, hvor kommercielt indhold kan blive markeret med sætningen ”Betalt partnerskab med [virksomhedens navn]”. Er det en tilstrækkelig reklamemarkering?
Det skal være tydeligt for modtagerne, hvis der er kommercielle budskaber bag en omtale. Hver omtale bliver vurderet individuelt.

”Betalt partnerskab” forklarer ikke nødvendigvis, at en omtale er reklame. Forbrugerombudsmanden overvejer i øjeblikket – sammen med de nordiske forbrugerombudsmænd – om denne markering er tilstrækkelig.

Hvis du vil være sikker på ikke at overtræde forbuddet mod skjult reklame, kan du følge anbefalingerne i vores gode råd til influenter om skjult reklame.

Sådan gør du

På facebook er funktionen markeret med et ikon, der ligner et håndtryk, og den ligger ved siden af humørikoner, geografisk tagging osv.

Læs mere om Facebooks politik for brandet indhold her.

På Instagram ligger funktionen under avancerede indstillinger for opslaget, men funktionen er ikke rullet ud til alle brugere endnu.

Sådan skal du markere reklame og gaver på blogs og sociale medier ifølge Forbrugerombudsmanden

Markedsføringsloven

Lige før jul offentliggjorde Forbrugerombudsmanden sine anbefalinger til, hvordan reklamer og gaver skal markeres på blogs og andre sociale medier. Du kan finde de revidere anbefalinger til influenter her.

Men de er vist ikke blevet udbredt endnu, for nu at sige det mildt. Der er ofte langt mellem reklamemarkeringerne.

Jeg vil prøve at opsummere det vigtigste indhold her.

Hovedbudskabet er:

Som brugere af de sociale medier skal vi tydeligt kunne se, hvornår en omtale er reklame. Skjult reklame er forbudt.

Der er altså intet nyt under solen der. Har du nogen som helst økonomisk interesse i at omtale et produkt, er det reklame. Har du en aftale om at omtale et produkt, så er det reklame. Det har hele tiden været gældende, men det trænger vist til en genopfriskning. Så kan vi vende tilbage til det nye senere.

“Luderjournalistik” er stadig ulovligt
Indenfor journalistikken er der et gammelt udtryk – “luderjournalistik”. Det er når en annoncør lige får lidt redaktionel omtale, til gengæld for alle de annoncer de køber.

Det er skjult reklame og ulovligt. Laver du med den ene hånd reklameaftaler og giver du med den anden hånd redaktionel omtale til gengæld, så overtræder du markedsføringsloven.

Aftaler er altid lig med reklame
Hvis du har aftalt med virksomheden, at du skal omtale dens produkt, vil din omtale altid være reklame – uden undtagelse. Det nye er, at denne regel er blevet skærpet. Denne aftale kan nu også være stiltiende. Hvis du og virksomheden har en stiltiende aftale om at du altid omtaler til gengæld for et gratis produkt, så er det reklame. Forbrugerombudsmanden opstiller disse retningslinjer for, hvad der altid er reklame:

  • Konkurrencer
  • Rabatkoder
  • Affiliatelinks
  • Betaling i enhver form
  • Ambassadør-aftaler

Alt indhold skal markeres
Laver du en reklame for en virksomhed, så skal ALT indhold markeres. Dette gælder også samtlige stories, videoer, facebook-opslag osv. Laver du stories i snapchat og Instagram, så skal alle stories markeres.

Ordene “sponsoreret” og “i samarbejde med” er ikke længere nok. “Reklame” eller “annonce” er anbefalet i vejledningen.

Sådan markerer du affiliatelinks
Du behøver ikke markere et indlæg med affiliateindlæg som reklame, men du skal markere linket som reklamelink. Dette skal bare ske FØR linket.

Men er hele indlægget reklame, så skal det selvfølgelig markeres som reklame og ikke bare med reklamelinks.

Gratis produkter skal markeres som gaver
Har du modtaget et gratis produkt, så skal det markeres som en gave. Du behøver altså ikke nødvendigvis markere indlægget som gave, bare fordi det indeholder en gave – men husk at selv en stiltiende aftale om at omtale produktet kan gøre indlægget til reklame.

Husk skærpede regler hvis du eller dine læsere er under 18
Husk at hvis du og/eller dine læsere er under 18 år, så er reglerne skærpede. Hvis en virksomhed sender gaver til en blogger under 18 år, vil det ifølge vejledningen kunne være i strid med god markedsføringsskik.

Hvem gælder reglerne?
Alle. Markedsføringsloven gælder alle, der bruger sociale medier kommercielt. Hvad enten du er blogger, sanger, skuespiller, journalist, fodboldspiller, instagrammer eller redaktør på et modeblad. Den eneste forskelsbehandling, som Forbrugerombudsmanden lægger op til, er en vurdering af om mediet er underlagt Pressenævnet eller ej.

Læs forbrugerombudsmandens gode råd til influenter her

Læs forbrugerombudsmandens spørgsmål og svar om reklame på sociale medier her

 

 

Du skal markere hvert enkelt affiliatelink som reklame – ikke hele indlægget

Efter den nye markedsføringslov er trådt i kraft, har forvirringen været total og spørgsmålene mange. Men nu er der kommet svar på et vigtigt spørgsmål, nemlig hvordan vi som bloggere skal markere affiliatelinks. Og det er en efter min mening meget praktisk og fornuftig vurdering som Forbrugerombudsmanden har truffet her, der er i både forbrugernes og bloggernes bedste interesse.

Skriver du et helt almindeligt indlæg, hvori der er et affiliatelink, er det linket, du skal markere som reklamelink.

Forbrugerombudsmanden går faktisk så vidt som til at sige, at det ikke er nok at markere indlægget som “indeholder reklamelinks”. Du skal markere hvilke links, der er affiliatelinks.

Endelig er der altså tale om klar og præcis information.

Og så er der selvfølgelig tilfælde, hvor man laver indlæg, hvor hele indlægget er reklame, selvom der bliver afregnet ved hjælp af affiliatelinks. En situation, hvor man har lavet en aftale med en virksomhed om at lave et bestemt indlæg og så tilfældigvis afregner over et affiliatenetværk. Der er det stadig korrekt at markere hele indlægget som reklame.

Læs afgørelsen på Forbrugerombudsmandens hjemmeside her

Linksamling i bunden af indlæg
På Pudderdåsernes vegne skrev jeg selv med en lignende forespørgsel til Forbrugerombudsmanden og fik samme svar (jeg vil næsten ikke udelukke, at det kan være vores sag, der her er endt på nettet, omend ordlyden er anderledes).

Vores spørgsmål ang. affiliatelinks til forbrugerombudsmanden gik på, at vi bruger affiliatelinks i bunden af alle vores produktanmeldelser, hvad end anmeldelsen er positiv eller negativ. Såfremt vi skulle markere alle indlæg, der indeholder affiliatelinks, som reklame, ville vi for det første ende ud i at skulle markere næsten alle indlæg som reklame, og for det andet ud i den absurde situation at skulle markere en yderst kritisk anmeldelse som reklame.

Jeg synes, det er en virkelig god og saglig beslutning fra forbrugerombudsmanden denne gang, og jeg håber, at vi vil se flere af dem fremover. Måske kan vi håbe på at høre noget mere om anmeldereksemplarer snart?

Nej, gaver skal IKKE altid markeres som reklame på blogs, instagram, facebook og andre sociale medier

Der har bredt sig en udbredt misforståelse på de danske blogs om, at lige så snart en blogger har modtaget en gave eller været til et pressemøde eller en event, så skal man markere indlæg som reklame. Misforståelsen er godt hjulpet på vej af misforståede udmeldinger fra overforsigtige PR-bureauer.

NEJ – det er IKKE nødvendigvis reklame, hvis du har modtaget en gave, en presseprøve, et presseeksemplar, en goodiebag, et anmeldereksemplar, eller hvad man ellers kalder det. Hvis det var det, så kunne de skrive “reklame” med store bogstaver henover de fleste livstilsmagasiner, kultursider i aviserne mm.

Forbrugerombudsmanden skriver selv

“Som udgangspunkt er du ikke forpligtet til at markere blogindlægget som reklame, hvis virksomheden har sendt produktet i håb om, at du omtaler det.”

MEN man fortolker loven rimelig strengt – det vil sige, at der også kan være en uudtalt aftale. Er der en aftale (eksplicit eller ej) om, at du skal omtale dette produkt? I så fald er det reklame. Hvis du bare får en pakke ind ad døren, så nej – så er det ikke reklame.

“Hvis virksomheden sender et produkt i gave til dig i håb om, at du omtaler produktet, så er udgangspunktet, at din omtale af den gave, som du har modtaget, ikke er reklame, fordi I ikke har en aftale om, at du omtaler produktet.”

MEN det øjeblik, du bekræfter overfor virksomheden at du vil omtale produktet, hvis de sender dig et produkt – så bliver det til reklame.

Læs mere her og her.

I virkeligheden kan man sige, at lige så snart du har en aftale med en virksomhed om at omtale et produkt er det reklame – hvad end der indgår en gave, penge eller det er rent gratisarbejde. Det er aftalen – hvad end den er skriftlig, mundtlig eller stiltiende – der er afgørende.

Pressemøder og events er ikke reklame
Det samme gælder, når du har været til et pressemøde. Jeg kan intet belæg finde for at det automatisk udløser at indlægget bliver til reklame. I så fald kunne det være interessant at se de avisartikler, der bliver skrevet på baggrund af statsministerens tirsdagspressemøder.

Hvis nogen har fundet et sted i Markedsføringsloven eller i Forbrugerombudsmandens vejledninger, hvor det står, så vil jeg meget gerne se det.

MEN har du været inviteret på rejse, spaophold, sprogrejse eller lignende, så er det som udgangspunkt reklame.

Er du anmelder?
Hvis du er anmelder som defineret af Forbrugerombudsmanden, så har du videre rammer. Så kan du selv kontakte virksomheder og bede om anmeldereksemplarer. Forbrugerombudsmanden skriver:

Der er dog en række krav, der skal være opfyldt, for at en anmeldelse af et produkt ikke anses som reklame:

  • Bloggen skal være en anmeldelsesblog, som kun indeholder anmeldelser inden for et afgrænset område, eller hvor anmeldelserne tydeligt er adskilt fra bloggens øvrige indhold.
  • Anmeldelserne skal være udtryk for en særlig viden eller interesse, du har for område.
  • Du modtager ikke penge fra virksomhederne for at anmelde deres produkter.
  • Du modtager kun det fra virksomheden, der er nødvendigt for, at du kan lave anmeldelsen.

Forvirrer forbrugeren mere end det gavner
Den hovedløse markeren af alle indlæg som reklame, bare fordi de indeholder et gratis produkt eller fordi du har været til et bloggerevent er i virkeligheden mere forvirrende end det er forbrugeroplysning. Hvis alle indlæg til sidst er markeret som sponsoreret eller reklame, så kan ingen til sidst gennemskue, hvilke indlæg der reelt er reklame – altså dem der er betalt eller hvor der reelt ligger en aftale bag. Til sidst bliver det bare uigennemskuelig støj.

Hvis du har lyst til at fortælle din læser, at du har modtaget et gratis produkt eller anmeldereksemplar, så bare skriv det. Men reklame er det ikke.