Influencere – fra Jeffree Star til Bonderøven

Det er blevet en hobby for midaldrende reklamedirektører at spå influencer-branchens endeligt. Med baggrund i sager om brazilian buttlift, underlødige celebrity-endorsements og politianmeldelser spår Preisler influencer-branchens dage for talte.

Hvis Preislers definition af en influencer er en reality-stjerne, der har “influencer” som sin profession og alene lever af at gøre reklame for underlødige produkter på de sociale medier, så ja, så er jeg tilbøjelig til at give ham ret. Det virker som en ret død sild. Men det er så heller aldrig det, “influencer” har betydet i min verden.

En influencer er ikke en særlig profession. Det er en beskrivelse af en person, der har indflydelse på din målgruppe, Preisler.

Vi har altid haft influencere
Lad os for eksemplets skyld antage, at jeg har en butik, der sælger golfkøller. For 20 år siden så mediebilledet temmeligt anderledes ud. Hvis jeg skulle lancere en ny golfkølle, så ville jeg have en presseliste, der bestod af journalister fra traditionelle massemedier: Radio, TV, Magasiner og aviser. Jeg kunne måske invitere et sportsmagasin, et herremagasin og livsstilsredaktøren fra et par aviser. (Okay, jeg ved intet om golf, men I forstår forhåbentlig min pointe..)

Derudover kunne jeg også dengang have nogle andre vigtige personer på min presseliste, som ikke var journalister, men på anden måde havde en særlig indflydelse. Kendte golf-spillere, ejeren af den bedste golfklub, vigtige forhandlere. Vi kunne kalde dem VIPs. Personer med særlig indflydelse på vores målgruppe… Hvad skal vi dog kalde dem…

Disse influencere har alle dage været en vigtig del af enhver form for markedsføring, PR og lobbyarbejde. Men i begyndelsen af det nye årtusinde skete der noget afgørende. Disse mennesker fik deres egne medier. De sociale medier.

Vores golfspiller, golfredaktør og selv forhandlerne selv fik fri adgang til at formidle deres historier direkte uden at skulle igennem et massemedie. Og samtidig fik helt almindelige mennesker direkte adgang til at lave deres egne medier.

Presselister og markedsføringskroner er derfor blevet flyttet grundigt rundt de seneste ti år. Og ja, nogle har nok smidt babyen ud med badevandet og skal måske lige flytte lidt tilbage igen. Men vil virksomheder stoppe med at markedsføre deres produkter gennem personer med en særlig indflydelse på målgruppen?

“Influencer” er ikke en jobbeskrivelse
Når Preisler og formiddagsbladene tænker på influencere, så tænker de på realitystjerner med velblegede tænder. Når jeg tænker på de dygtige influencere indenfor mit eget stofområde skønhed, så tænker jeg på:

Makeupartisterne, der laver de bedste tutorials på YouTube og Instagram. For eksempel Pixiwoo

De mange kritiske skønhedsbloggere, der har givet magasinerne baghjul. Blandt andet Tati

De mange beauty-bloggere og youtubere, der succesfuldt har søsat egne mærker: Linda Hallberg, Jeffree Star, Huda, de to ovennævnte og i al beskedenhed undertegnede.

Eller hvad med alle de mennesker, der har haft indflydelse på ældre generationers køb og valg? Jakob Stegelmann, Søren Ryge, Brødrene Price, Bonderøven og Camilla Plum er i høj grad influencere.

Influencere er også 00’ernes IT-piger som solgte designer-tasker som vand i Sahara. Det er sportsstjerner der reklamerer for sportsudstyr.

Og så siger du måske – jamen de tjener jo ikke penge på deres sociale medier. Og jo, det kan jeg love dig de gør. Måske ikke gennem direkte reklamesalg nej, men det er faktisk heller ikke alle modeinfluencere, skønhedsinfluencere eller andre “livstilsinfluencere”, der gør det. Influencere tjener penge på mange måder: Bogsalg, salg af egne produkter eller tilsvarende.

Selv journalister og redaktører er gennem tiden blevet influencere i deres eget navn – men de færreste vil nok kalde sig det. Og det er tit det, der kendetegner dem med den største indflydelse. At de aldrig vil bruge titlen “influencer” om sig selv.

Hvem taler til dine kunder?
Så vil virksomheder stoppe med at bruge alle disse mennesker i deres markedsføring? Nu hvor de endda har de sociale medier til rådighed? Vil de gode PR-medarbejdere stoppe med at invitere både de dygtigste journalister, fagkyndige, youtubere og bloggere til deres pressemøder eller vil de lave presselister udelukkende med fastansatte journalister? Vil reklamebudgetter bliver tilbagerullet til udelukkende print, outdoor og TV/Radio?

Influencere er ikke noget nyt fænomen. Vi kaldte dem bare noget andet før. Ordet er nyt, medierne er nye og pengene er nye. Men der har altid eksisteret en lang række personer udenfor massemediernes redaktioner med særlig indflydelse på målgruppen, og dem bliver der næppe færre af fremover.

Og det vigtigste og sværeste spørgsmål, du, der arbejder med markedsføring eller PR, skal stille dig selv i denne sammenhæng er:

Hvem taler til min målgruppe?

 

 

 

Når webshops og affiliatenetværk ødelægger deres links

Cirka en gang hver 3. måned får jeg en mail, der lyder sådan her:

“Hej. Nu har webshop ZZ flyttet affiliatenetværk fra netværk X til netværk Y. Er I lige søde at ændre jeres gamle affiliatelinks?”

Eller også lyder den:

“Hej. Nu har vi her på Affiliatenetværk Z flyttet hele vores affiliatenetværk fra platform X til platform Y, så fra næste måned virker de gamle links ikke. Er I søde lige at ændre jeres gamle links?”

Og hver gang banker jeg mit hoved ind i væggen, før jeg svarer (måske i let omskrevet form…):

“Kære affiliatemenneske. Pudderdåserne har et katalog af 3.000 blogindlæg, som vi har skrevet siden 2010, og som næsten alle indeholder affiliateindlæg i en eller anden form. Der er absolut ingen som helst måde, hvorpå vi kan ændre alle gamle affiliatelinks. I må have spist søm! Ved I intet om, hvordan affiliatemarketing fungerer, selvom I driver et affiliatenetværk? Kh. Katja”

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil skifte netværk, platform osv. men bare husk dette: Hvis ikke du selv sørger for, at re-directe dine gamle links, så dør de ud, og du starter helt forfra.

Selvfølgelig kan du få særligt engagerede bloggere mfl. til at ændre de vigtigste links som de har liggende på forsiden eller lignende. Men det er næppe disse links, der generere den største trafik. Den trafik, din webshop får fra blogs som for eksempel Pudderdåserne, stammer ofte fra gamle indlæg, som stadig er populære på google, fordi de indeholder et emne, som bliver søgt frem. Og hvis du selv gør alle dine indgående links inaktive, så mister du rigtig meget trafik lige pludselig.

Det er selvfølgelig også muligt, at det bare er mig, der doven, og at alle andre bloggere derude gladeligt retter gamle affiliatelinks i deres bagkatalog af tusindvis af indlæg, hver gang en webshop eller et helt affiliatenetværk får lyst til at skifte platform. I så fald vil jeg gerne høre fra jer: Hvor lang tid tager den opgave pr. 1000 indlæg?

Markering af sponsoreret indhold: Brug altid Facebooks eget værktøj

Nu har vi talt så meget om forbrugerombudsmanden og Markedsføringsloven, at jeg næsten havde glemt, at Facebook også har sine egne regler. Og dem er de begyndt at håndhæve nu.

På Facebook skal sponsoreret indhold, reklame osv. ALTID markeres ved hjælp af Facebooks eget værktøj. Forbrugerombudsmandens vejledning om at skrive reklame direkte i indlægget er ikke godt nok for Facebook.

Jeg har selv netop fået fjernet et indlæg fra Facebook, der var markeret som Reklame i selve teksten i indlægget, men hvor vi ikke havde brugt Facebooks eget værktøj. Facebook skriver selv som begrundelse:

“Et opslag, der deles af din side, overtræder muligvis vores politik om brandet indhold. Vores politik kræver, at brandet indhold skal tagges med vores værktøj til brandet indhold. Dit indhold indeholder direkte visning, hvilket indikerer, at det er brandet indhold, selvom det ikke er blevet tagget med vores værktøj. Hvis du vil slå brandet indhold op, skal du tagge din forretningspartner ved hjælp af værktøjet til brandet indhold.”

Så konklusionen er altså: Brug altid Facebooks og Instagrams egen funktion til markering af sponsoreret indhold.

Skal man så både skrive det i teksten samt bruge Facebooks egen funktion?
Spørgsmålet er så om Facebooks og Instagrams egne funktioner er nok til at tilfredsstille Forbrugerombudsmanden også. Det har vi stadig ikke svar på. Forbrugerombudsmanden skriver på forbrugerombudsmanden.dk:

Instagram har lanceret en standardmarkering, hvor kommercielt indhold kan blive markeret med sætningen ”Betalt partnerskab med [virksomhedens navn]”. Er det en tilstrækkelig reklamemarkering?
Det skal være tydeligt for modtagerne, hvis der er kommercielle budskaber bag en omtale. Hver omtale bliver vurderet individuelt.

”Betalt partnerskab” forklarer ikke nødvendigvis, at en omtale er reklame. Forbrugerombudsmanden overvejer i øjeblikket – sammen med de nordiske forbrugerombudsmænd – om denne markering er tilstrækkelig.

Hvis du vil være sikker på ikke at overtræde forbuddet mod skjult reklame, kan du følge anbefalingerne i vores gode råd til influenter om skjult reklame.

Sådan gør du

På facebook er funktionen markeret med et ikon, der ligner et håndtryk, og den ligger ved siden af humørikoner, geografisk tagging osv.

Læs mere om Facebooks politik for brandet indhold her.

På Instagram ligger funktionen under avancerede indstillinger for opslaget, men funktionen er ikke rullet ud til alle brugere endnu.

Sådan skal du markere reklame og gaver på blogs og sociale medier ifølge Forbrugerombudsmanden

Markedsføringsloven

Lige før jul offentliggjorde Forbrugerombudsmanden sine anbefalinger til, hvordan reklamer og gaver skal markeres på blogs og andre sociale medier. Du kan finde de revidere anbefalinger til influenter her.

Men de er vist ikke blevet udbredt endnu, for nu at sige det mildt. Der er ofte langt mellem reklamemarkeringerne.

Jeg vil prøve at opsummere det vigtigste indhold her.

Hovedbudskabet er:

Som brugere af de sociale medier skal vi tydeligt kunne se, hvornår en omtale er reklame. Skjult reklame er forbudt.

Der er altså intet nyt under solen der. Har du nogen som helst økonomisk interesse i at omtale et produkt, er det reklame. Har du en aftale om at omtale et produkt, så er det reklame. Det har hele tiden været gældende, men det trænger vist til en genopfriskning. Så kan vi vende tilbage til det nye senere.

“Luderjournalistik” er stadig ulovligt
Indenfor journalistikken er der et gammelt udtryk – “luderjournalistik”. Det er når en annoncør lige får lidt redaktionel omtale, til gengæld for alle de annoncer de køber.

Det er skjult reklame og ulovligt. Laver du med den ene hånd reklameaftaler og giver du med den anden hånd redaktionel omtale til gengæld, så overtræder du markedsføringsloven.

Aftaler er altid lig med reklame
Hvis du har aftalt med virksomheden, at du skal omtale dens produkt, vil din omtale altid være reklame – uden undtagelse. Det nye er, at denne regel er blevet skærpet. Denne aftale kan nu også være stiltiende. Hvis du og virksomheden har en stiltiende aftale om at du altid omtaler til gengæld for et gratis produkt, så er det reklame. Forbrugerombudsmanden opstiller disse retningslinjer for, hvad der altid er reklame:

  • Konkurrencer
  • Rabatkoder
  • Affiliatelinks
  • Betaling i enhver form
  • Ambassadør-aftaler

Alt indhold skal markeres
Laver du en reklame for en virksomhed, så skal ALT indhold markeres. Dette gælder også samtlige stories, videoer, facebook-opslag osv. Laver du stories i snapchat og Instagram, så skal alle stories markeres.

Ordene “sponsoreret” og “i samarbejde med” er ikke længere nok. “Reklame” eller “annonce” er anbefalet i vejledningen.

Sådan markerer du affiliatelinks
Du behøver ikke markere et indlæg med affiliateindlæg som reklame, men du skal markere linket som reklamelink. Dette skal bare ske FØR linket.

Men er hele indlægget reklame, så skal det selvfølgelig markeres som reklame og ikke bare med reklamelinks.

Gratis produkter skal markeres som gaver
Har du modtaget et gratis produkt, så skal det markeres som en gave. Du behøver altså ikke nødvendigvis markere indlægget som gave, bare fordi det indeholder en gave – men husk at selv en stiltiende aftale om at omtale produktet kan gøre indlægget til reklame.

Husk skærpede regler hvis du eller dine læsere er under 18
Husk at hvis du og/eller dine læsere er under 18 år, så er reglerne skærpede. Hvis en virksomhed sender gaver til en blogger under 18 år, vil det ifølge vejledningen kunne være i strid med god markedsføringsskik.

Hvem gælder reglerne?
Alle. Markedsføringsloven gælder alle, der bruger sociale medier kommercielt. Hvad enten du er blogger, sanger, skuespiller, journalist, fodboldspiller, instagrammer eller redaktør på et modeblad. Den eneste forskelsbehandling, som Forbrugerombudsmanden lægger op til, er en vurdering af om mediet er underlagt Pressenævnet eller ej.

Læs forbrugerombudsmandens gode råd til influenter her

Læs forbrugerombudsmandens spørgsmål og svar om reklame på sociale medier her

 

 

Du skal markere hvert enkelt affiliatelink som reklame – ikke hele indlægget

Efter den nye markedsføringslov er trådt i kraft, har forvirringen været total og spørgsmålene mange. Men nu er der kommet svar på et vigtigt spørgsmål, nemlig hvordan vi som bloggere skal markere affiliatelinks. Og det er en efter min mening meget praktisk og fornuftig vurdering som Forbrugerombudsmanden har truffet her, der er i både forbrugernes og bloggernes bedste interesse.

Skriver du et helt almindeligt indlæg, hvori der er et affiliatelink, er det linket, du skal markere som reklamelink.

Forbrugerombudsmanden går faktisk så vidt som til at sige, at det ikke er nok at markere indlægget som “indeholder reklamelinks”. Du skal markere hvilke links, der er affiliatelinks.

Endelig er der altså tale om klar og præcis information.

Og så er der selvfølgelig tilfælde, hvor man laver indlæg, hvor hele indlægget er reklame, selvom der bliver afregnet ved hjælp af affiliatelinks. En situation, hvor man har lavet en aftale med en virksomhed om at lave et bestemt indlæg og så tilfældigvis afregner over et affiliatenetværk. Der er det stadig korrekt at markere hele indlægget som reklame.

Læs afgørelsen på Forbrugerombudsmandens hjemmeside her

Linksamling i bunden af indlæg
På Pudderdåsernes vegne skrev jeg selv med en lignende forespørgsel til Forbrugerombudsmanden og fik samme svar (jeg vil næsten ikke udelukke, at det kan være vores sag, der her er endt på nettet, omend ordlyden er anderledes).

Vores spørgsmål ang. affiliatelinks til forbrugerombudsmanden gik på, at vi bruger affiliatelinks i bunden af alle vores produktanmeldelser, hvad end anmeldelsen er positiv eller negativ. Såfremt vi skulle markere alle indlæg, der indeholder affiliatelinks, som reklame, ville vi for det første ende ud i at skulle markere næsten alle indlæg som reklame, og for det andet ud i den absurde situation at skulle markere en yderst kritisk anmeldelse som reklame.

Jeg synes, det er en virkelig god og saglig beslutning fra forbrugerombudsmanden denne gang, og jeg håber, at vi vil se flere af dem fremover. Måske kan vi håbe på at høre noget mere om anmeldereksemplarer snart?