At blogge på dansk eller engelsk

Jeg får ofte spørgsmål om, hvilket sprog man skal blogge på. Og det er der selvfølgelig ikke noget ultimativt svar på. Om du skal blogge på for eksempel dansk eller engelsk afhænger helt af:

  • Dine sprogkundskaber
  • Bloggens emne
  • Målgruppe

Der er masser af argumenter for og imod at skrive på dansk, og at træffe et optimalt valg kræver, at du definerer bloggens målgruppe og budskab. Hvis du gerne vil tiltrække danske læsere skal du selvfølgelig skrive på dansk.

At skrive på engelsk giver dig en langt større potentielt målgruppe. Hvis du vælger at skrive på dansk, så har du begrænset dig til danske læsere og måske nogle få skandinaver.

På den anden side er der langt større konkurrence på engelsk, og en dansksproget blog vil alt andet lige tiltrække flere danskere end en engelsksproget.

En blog på engelsk vil ikke pr automatik give flere læsere. En veldrejet og målrettet dansk blog kan være lige så god, hvis du vil have flere læsere på din blog.

Spørgsmålet kan besvares ved at spørge dig selv, hvem du ønsker at skrive for, og hvad du vil skrive om?

Vær konsekvent
Der er bare en ting, du skal huske: At være konsekvent!

Smarte engelske overskrifter på dansk-sprogede modeblogs er et udbredt fænomen. Og det er en rigtig dårlig idé.

Valg af sprog handler om søgemaskineoptimering, og hvis du har en dansk blog, skrevet på dansk og placeret i Danmark, så forvirrer du både Google og læser ved at skrive overskrifter på engelsk.

Når dit indhold er skrevet på dansk, så vil du selvfølgelig gerne tiltrække danske læsere, og en engelsk overskrift på dansk indhold vil sende dig ned i bunden af søgeresultaterne på Google.

Rediger land med Google Webmaster Tools
Selvom din blog er fysisk placeret på en server i et andet land, så kan du altid fortælle Google, hvor din hjemmeside skal opfattes som placeret henne. Det er ret nemt at gå til, og andre end mig er bedre til at forklare, hvordan man gør.

Det er også vigtigt at gøre, hvis du skriver på dansk og har et internationalt domæne med .com eller .org. Så er det en god idé at fortælle Google via Webmaster Tools, at du faktisk skriver på dansk.

Sådan tjener du penge på at blogge

Jeg har fået en mail fra Kamilla, der gerne vil vide, hvordan man tjener penge på at blogge. Og det er hun langt fra den eneste, der spørger mig om.

Det er et ret stort spørgsmål, men svaret er på mange måder ret simpelt. Man starter med at få en masse læsere.

Hvordan man så får en masse læsere, er selvfølgelig ikke spor simpelt, men der er ingen penge at hente, før der er læsere.

Jeg har snakket med mange, som har haft en masse idéer om alle de penge, de vil tjene på at blogge, eller på alt det, de vil bruge deres blog til at promovere.

Men inden man overhovedet kan tale om at gøre den slags ting, så skal man have læsere. Og mange af dem.

Besøgstal tæller
Lige gyldigt hvordan du har tænkt dig at tjene penge, så vil din mulige indtjening være afhængig af, hvor mange læsere du har.

Du kan først tiltrække annoncører, når du har en stor læserskare. For at tjene penge på affiliate links skal der være nogen til at købe via dine links. Og for at tjene penge på Google Adds, så skal der være læsere til at klikke på dem. Og med mindre der er relativt mange, så bliver det kun til håndører.

“Content is king”
Hvordan får man så en masse læsere? Når vi snakker om blogs, så gælder det gamle hæderkronede ordsprog: “Content is king”. Du kan søgemaskineoptimer og gøre reklame for din blog herfra og til juleaften. Det gør ingen forskel, hvis ikke du har et godt indhold og en solid mængde.

Indholdet skal være unikt først og fremmest. Læs mere om, hvad der gør indhold godt her.

Dernæst skal man blive ved. Og ved… og ved…. De store bloggere med rigtigt høje læsertal har alle blogget minimum 3 gange om ugen – ofte flere gange om dagen – i årevis, før de har en læserskare stor nok til at omdanne den til penge.

Det er også et spørgsmål om, at jo større mængder godt og relevant indhold, man har på sin side, jo flere besøg kommer der fra Google.

For at tjene penge på sin blog, skal man altså starte et helt andet sted. Man skal opbygge en stor læserskare og holde godt fast på den.

Når det så er sket, kan man begynde at finde på måder at tjene penge.
Et spørgsmål om at blive ved
Hvis du ser på min egen Pudderdåserne, så har vi aldrig haft pludselige stigninger i besøgstal eller fået hurtige penge på en smart måde. Kurven over både besøgstal og indtægter er steget meget, meget langsomt, siden vi startede i 2010. Men hvis man bliver ved længe nok, så kan den kurve i et stille og roligt tempo nå store højder.

 

Blogs bliver underkastet presseetiske regler

For en uge siden har pressenævnet behandlet sin første sag om et blogindlæg. Pressenævnet udtaler kritik af Dorte Tofts blogindlæg om Strand Consult Aps på to punkter:

1) Indlægget indeholder ukorrekte oplysninger

2) Indlægget burde være forelagt John Strand (personen der bliver angrebet i blogindlægget) inden publiceringen.

Jeg mødte for et år siden Kaare R. Skou til et arrangement om pressenævnet. Han har været medlem af Pressenævnet i 20 år, og jeg spurgte ham, hvorvidt de presseetiske regler også galdt for blogs. Han anede det ikke – det var der aldrig nogen, der havde overvejet.

Det er der i dag, og Pressenævnet sidestiller i denne afgørelse bloggere med klummer eller ledere i et traditionelt medie.

Det betyder, at Regler for God Presseskik nu også gælder for bloggere. Kender du og overholder dem?

Og så er der alligevel et men, for Pressenævnet behandler ikke sager om hvem som helst. Dem, der kan indbringes for Pressenævnet er medier med en redaktør, og man skal være tilmeldt pressenævnet. Hvilket i praksis vil sige dem, der bloggere på andre etablerede mediers hjemmesider som for eksempel dagbladenes bloggere.

Men hvis man har sin blog liggende på for eksempel Cover eller Eurowomans hjemmeside, så vil denne ikke-jurist da mene, at det samme gælder der.

Burde indeholde både angreb og svar
Hvis vi ser bort fra den del med de urigtige oplysninger, så bliver Dorte Toft kritiseret for ikke at have forelagt den person, hun angriber i sit blogindlæg, sin tekst, før hun udgiver den, og lade ham komme til orde i indlægget.

Det er et helt almindeligt princip i ethvert stykke journalistik, at begge parter i en sag skal komme til orde.

Chefredaktør Lisbeth Knudsen kalder på en revurdering af reglerne:

»Vi tager kendelsen til efterretning, men der er behov for at diskutere de journalistiske blogs. Jeg mener, at der forskel på blogs, hvor en person har en mening, og så journalistiske blogs, som er en udviklingsproces. Historien, der tager form, ved at forskellige kilder deltager i debatten, og personen, der er involveret, kan svare direkte. Det kan man ikke sammenligne med meningsblogs,« siger hun.

Denne lille blogger er enig. Min egen Pudderdåserne hænger produkter ud i negative anmeldelser i tide og utide. Hvis disse indlæg skulle tage form som traditionelle journalistiske artikler på grund af regler skabt for traditionelle massemedier i en anden tidsalder, ville vi ikke kunne eksistere. Rigtig mange af de presseetiske regler giver god mening (nej, vi skal ikke skrive noget, der ikke passer fx), men de er skabt til et helt andet form for medie.

Arbejdsprocessen på en blog er grundlæggende helt anderledes end på et massemedie. Og hvis der skal gælde regler for os, så skal de også være tilpasset vores nye medieformer.

Som Lisbeth Knudsen siger i sin kommentar til Pressenævnet:

?En forurettet person i et blogunivers vil have haft lejlighed til at komme til orde og korrigere, hvad han måtte finde anledning til, uden at det har været igennem nogen form for redaktionel proces eller forudgående bedømmelse. Det kalder på nogle andre overvejelser omkring de almindelige presseetiske regler, som ikke tager hensyn til denne særlige form for journalistik og meningsdannelse.?

Så i mellemtiden vil jeg være glad for, at jeg ikke kan indbringes for Pressenævnet, fordi jeg ikke har en redaktør og ikke er et “rigtigt medie”. For vi lader ikke dem, vi kritiserer komme til genmæle i vores indlæg med ganske få undtagelser.

Men alle jer, der blogger fra et domæne på et af de gamle mediers hjemmesider, gør nok klogt i lige at læse op lektien her.

PS. Tak til Jane for at gøre mig opmærksom på pressenævnets afgørelse, som vitterlig ikke har fået den opmærksom den fortjener.

Hvis du vil se listen over, hvem der er omfattet af Pressenævnet, kan du se den her.

Billeder og ophavsret – du skal altid spørge først

Der hersker en udbredt misforståelse om, at billeder på nettet er til mere eller mindre fri afbenyttelse. Intet kunne være længere fra sandheden.

Billeder – også på nettet – er omfattet af loven af ophavsret, og vedkommende, der har taget billedet, har alle rettigheder til sit billede. Selvom det umiddelbart virker nemt for dig at snuppe det fra nettet. Hvis du tager billeder fra internettet og andre blogs, skal du vide, at den, der har taget billedet, til enhver tid har ret til at komme efter dig med en regning – og nogen gør det.

Det er nok de færreste private, der sender et girokort, og mange bloggere og forretningsdrivende er bare glade for opmærksomheden, og at deres billeder  bliver delt.

Men du overtræder faktisk lov om ophavsret, hver gang du deler et billede på din blog uden at spørge om lov først. Og du sætter dig selv i risiko for et eventuelt sagsanlæg. Vedkommende vil have retten helt på sin side. Med mindre, der udtrykkeligt står, at du gerne må tage billedet og videreformidle det, så er alle billeder på europæiske hjemmesider omfattet af de samme regler om ophavsret, hvilket vil sige, at du skal spørge om tilladelse til at bruge dem.

Bloggere fik ørerne i ophavsret-maskinen
I blogverdenen har vi flere tilfælde af bloggere, der har fået ørene i ophavsret-maskinen.

Dengang bloggerverdenen stadig var spæd, havde neglelakbrandet OPI en meget aggresiv tilgang til bloggere, og sendte advarsler ud til alle de bloggere, der viste OPI’s egne reklamefotos af deres produkter. Temmelig dårlig PR-strategi fra OPI’s side, der da også har skiftet strategi siden da, men pointen er, at de faktisk var i deres fulde ret til det. Deres billeder – de bestemmer.

Boligbloggen Bungalow5 måtte for et par år siden fjerne nogle billeder efter en sur fotograf så sine billeder på bloggen, og Klidmoster fik en regning på 7.500 kroner for at overtræde ophavsretten efter hun havde brugt nogle billeder af en restaurant til en ikke alt for positiv anmeldelse.

Fotografen har ophavsretten til billederne
Det er vigtigt at huske på, at det er ikke brandet, modellen, virksomheden eller PR Bureaet, der har ophavsretten til billedet. Det er fotografen og kun fotografen. I tvivlstilfælde skal du derfor spørge fotografen.

Skal man så ringe til H&M, hver gang man vil vise et billede fra deres kollektion? Brug din sunde fornuft. Hvis et mærke gør deres billeder tilgængelige for dig som blogger i for eksempel et presserum online eller lignende, så er du selvfølgelig i din gode ret til at bruge dem.

Men at tage billeder fra nettet og kopiere dem over på din egen blog er at bryde lov om ophavsret. Regningen for dette er jf. Journalistforbundets vejledende takster 850 kroner pr. foto plus 100 procent oveni som godtgørelse for overtrædelsen, 100 procent oveni hvis kilden ikke er blevet krediteret, og beløbet kan bliver yderligere højere, hvis ens billeder er bragt i en “krænkende sammenhæng”.

Der er dukket en del nye såkaldte “inspirationsblogs” op, som ikke laver andet end at dele billeder, som andre har taget, og jeg spekulerer på, hvor mange af dem, der har lavet dette regnestykke for hvert billede, de bringer på bloggen?

 

At holde på blog-læserne i sommervarmen

Blogging i sommervarmen

De fleste bloggere klager over svigtende læsere i disse uger. Når solen og varmen lokker danskerne ud i sommerlandet, så viger interessen for blogs naturligt nok. Der findes ikke tal over danske blogs som helhed. Men hvis jeg ser på Bloggers Delights samlede tal, som udgør en pæn del af de samlede danske blog, så kan vi se, at unikke besøg falder med knap 8 procent fra juni til juli for derefter at stige støt igen fra august (tal fra 2012).

Men dine tal behøver det ikke falde. Eller i hvert fald ikke styrtdykke, som jeg hører nogle bloggere oplever. Her er mine bedste råd til at holde på læserne i sommervarmen.

1. Lad være med at fortvivle, give op eller tro, det er din blog, der er noget galt med, fordi du oplever faldende læsertal, når solen bager ned, og alle er på ferie. Vi oplever stort set alle det samme fænomen. Mindre bloggere kan endda give den en ekstra skalle og lukrere på, at konkurrenterne er gået på sommerferie.

2. Bliv ved med at skrive hele sommeren. En stor del af den faldende læseraktivitet skyldes, at bloggerne også går på ferie, og at både frekvens og kvalitet af indhold daler. Hvis du vil have samme læsertal om sommeren, så må du skrive lige så meget, selvom solen skinner. Hvis du har brug for ferie fra din blog, så planlæg det på forhånd og vælg, hvordan det skal foregå. Men vær bevidst om, at det koster læsere i de uger, hvor du er væk.

3. Tilpas dit indhold til sommeren og læserne. Tag udgangspunkt i, hvad dine læsere foretager sig lige nu, og skriv derefter. Madbloggerne skriver grillmad til sommerhuset, modebloggerne skriver om strandtøj og sandaler osv. Banale eksempler selvfølgelig, men det er kun for at illustrere pointen. Jeg selv er skønhedsblogger, og når vi skriver om solcreme og produkter i rejsestørrelser, så vælter læserne stadig ind.

Rigtig god sommer!