Markering af sponsoreret indhold: Brug altid Facebooks eget værktøj

Nu har vi talt så meget om forbrugerombudsmanden og Markedsføringsloven, at jeg næsten havde glemt, at Facebook også har sine egne regler. Og dem er de begyndt at håndhæve nu.

På Facebook skal sponsoreret indhold, reklame osv. ALTID markeres ved hjælp af Facebooks eget værktøj. Forbrugerombudsmandens vejledning om at skrive reklame direkte i indlægget er ikke godt nok for Facebook.

Jeg har selv netop fået fjernet et indlæg fra Facebook, der var markeret som Reklame i selve teksten i indlægget, men hvor vi ikke havde brugt Facebooks eget værktøj. Facebook skriver selv som begrundelse:

“Et opslag, der deles af din side, overtræder muligvis vores politik om brandet indhold. Vores politik kræver, at brandet indhold skal tagges med vores værktøj til brandet indhold. Dit indhold indeholder direkte visning, hvilket indikerer, at det er brandet indhold, selvom det ikke er blevet tagget med vores værktøj. Hvis du vil slå brandet indhold op, skal du tagge din forretningspartner ved hjælp af værktøjet til brandet indhold.”

Så konklusionen er altså: Brug altid Facebooks og Instagrams egen funktion til markering af sponsoreret indhold.

Skal man så både skrive det i teksten samt bruge Facebooks egen funktion?
Spørgsmålet er så om Facebooks og Instagrams egne funktioner er nok til at tilfredsstille Forbrugerombudsmanden også. Det har vi stadig ikke svar på. Forbrugerombudsmanden skriver på forbrugerombudsmanden.dk:

Instagram har lanceret en standardmarkering, hvor kommercielt indhold kan blive markeret med sætningen ”Betalt partnerskab med [virksomhedens navn]”. Er det en tilstrækkelig reklamemarkering?
Det skal være tydeligt for modtagerne, hvis der er kommercielle budskaber bag en omtale. Hver omtale bliver vurderet individuelt.

”Betalt partnerskab” forklarer ikke nødvendigvis, at en omtale er reklame. Forbrugerombudsmanden overvejer i øjeblikket – sammen med de nordiske forbrugerombudsmænd – om denne markering er tilstrækkelig.

Hvis du vil være sikker på ikke at overtræde forbuddet mod skjult reklame, kan du følge anbefalingerne i vores gode råd til influenter om skjult reklame.

Sådan gør du

På facebook er funktionen markeret med et ikon, der ligner et håndtryk, og den ligger ved siden af humørikoner, geografisk tagging osv.

Læs mere om Facebooks politik for brandet indhold her.

På Instagram ligger funktionen under avancerede indstillinger for opslaget, men funktionen er ikke rullet ud til alle brugere endnu.

Sådan skal du markere reklame og gaver på blogs og sociale medier ifølge Forbrugerombudsmanden

Markedsføringsloven

Lige før jul offentliggjorde Forbrugerombudsmanden sine anbefalinger til, hvordan reklamer og gaver skal markeres på blogs og andre sociale medier. Du kan finde de revidere anbefalinger til influenter her.

Men de er vist ikke blevet udbredt endnu, for nu at sige det mildt. Der er ofte langt mellem reklamemarkeringerne.

Jeg vil prøve at opsummere det vigtigste indhold her.

Hovedbudskabet er:

Som brugere af de sociale medier skal vi tydeligt kunne se, hvornår en omtale er reklame. Skjult reklame er forbudt.

Der er altså intet nyt under solen der. Har du nogen som helst økonomisk interesse i at omtale et produkt, er det reklame. Har du en aftale om at omtale et produkt, så er det reklame. Det har hele tiden været gældende, men det trænger vist til en genopfriskning. Så kan vi vende tilbage til det nye senere.

“Luderjournalistik” er stadig ulovligt
Indenfor journalistikken er der et gammelt udtryk – “luderjournalistik”. Det er når en annoncør lige får lidt redaktionel omtale, til gengæld for alle de annoncer de køber.

Det er skjult reklame og ulovligt. Laver du med den ene hånd reklameaftaler og giver du med den anden hånd redaktionel omtale til gengæld, så overtræder du markedsføringsloven.

Aftaler er altid lig med reklame
Hvis du har aftalt med virksomheden, at du skal omtale dens produkt, vil din omtale altid være reklame – uden undtagelse. Det nye er, at denne regel er blevet skærpet. Denne aftale kan nu også være stiltiende. Hvis du og virksomheden har en stiltiende aftale om at du altid omtaler til gengæld for et gratis produkt, så er det reklame. Forbrugerombudsmanden opstiller disse retningslinjer for, hvad der altid er reklame:

  • Konkurrencer
  • Rabatkoder
  • Affiliatelinks
  • Betaling i enhver form
  • Ambassadør-aftaler

Alt indhold skal markeres
Laver du en reklame for en virksomhed, så skal ALT indhold markeres. Dette gælder også samtlige stories, videoer, facebook-opslag osv. Laver du stories i snapchat og Instagram, så skal alle stories markeres.

Ordene “sponsoreret” og “i samarbejde med” er ikke længere nok. “Reklame” eller “annonce” er anbefalet i vejledningen.

Sådan markerer du affiliatelinks
Du behøver ikke markere et indlæg med affiliateindlæg som reklame, men du skal markere linket som reklamelink. Dette skal bare ske FØR linket.

Men er hele indlægget reklame, så skal det selvfølgelig markeres som reklame og ikke bare med reklamelinks.

Gratis produkter skal markeres som gaver
Har du modtaget et gratis produkt, så skal det markeres som en gave. Du behøver altså ikke nødvendigvis markere indlægget som gave, bare fordi det indeholder en gave – men husk at selv en stiltiende aftale om at omtale produktet kan gøre indlægget til reklame.

Husk skærpede regler hvis du eller dine læsere er under 18
Husk at hvis du og/eller dine læsere er under 18 år, så er reglerne skærpede. Hvis en virksomhed sender gaver til en blogger under 18 år, vil det ifølge vejledningen kunne være i strid med god markedsføringsskik.

Hvem gælder reglerne?
Alle. Markedsføringsloven gælder alle, der bruger sociale medier kommercielt. Hvad enten du er blogger, sanger, skuespiller, journalist, fodboldspiller, instagrammer eller redaktør på et modeblad. Den eneste forskelsbehandling, som Forbrugerombudsmanden lægger op til, er en vurdering af om mediet er underlagt Pressenævnet eller ej.

Læs forbrugerombudsmandens gode råd til influenter her

Læs forbrugerombudsmandens spørgsmål og svar om reklame på sociale medier her

 

 

Står markedsføringsloven over pressefriheden?

Jeg er blogger og journalist. Journalist af både uddannelse og som medlem af Dansk Journalistforbund. Blogger af profession, fordi jeg er den ene halvdel af en kritisk skønhedsblog, der skriver kritisk og objektivt om kosmetik

Men efter den nye markedsføringslov er denne opgave blevet så godt som umulig. For at kunne anmelde nye produkter er vi naturligvis afhængige af at deltage i pressemøder, modtage pressemeddelelser og anmeldereksemplarer. Og dette kan vi stort set ikke længere. I hvert fald ikke med vores pressefrihed i behold.

En branche i vild panik
1 juli 2017 trådte en ny markedsføringslov i kraft, men forbrugerombudsmanden har endnu ikke offentliggjort de nye retningslinjer for bloggere.

Forbrugerombudsmandens kontor har i stedet talt i vage vendinger om, at gaver nu skal markeres som reklame, og har udløst vild panik i skønheds- mode- rejse- og livsstilbranchen. Alle er angste for at overtræde de retningslinjer, de ikke aner, hvad er, fordi de endnu ikke er offentliggjorte, og går derfor med livrem, seler, badering og redningsvest for en sikkerheds skyld.

For mig som skønhedsblogger og skønhedsjournalist betyder det, at jeg bliver mødt med en lang række modkrav for at få lov til at deltage i pressemøder, modtage en pressemeddelelse eller et anmeldereksemplar.

Nu skal jeg underskrive en kontrakt for at kunne deltage i pressemøder. En kontrakt, der forpligter mig til at markere min omtale af den pågældende virksomhed som reklame.

Vi skriver mindst lige så mange negative anmeldelser som vi skriver positive. Der bliver meget koldt i helvede, før vi underskriver nogen som helst kontrakt med en selvstændig erhvervsdrivende, om hvad der skal stå på vores blog.

I modsat fald ER det reklame, og så kan I kontakte vores annoncesælgere på annoncering@bloggersdelight.dk – de vil være behjælpelige med en prisliste.

Jeg er naturligvis fortaler for en tydelig markering af reklame, og at forbrugeren skal kunne gennemskue når der er tale om reklame. Men fordi nogen har inviteret mig til et pressemøde, så bliver det i ikke til reklame. I så fald har jeg en lang række ekstremt kritiske produktanmeldelser, jeg skal markere som reklame. Det vil være sådan cirka lige så meningsfuldt som at markere artikler fra Statsministerens pressemøder som reklame.

At underskrive en kontrakt eller bare indgå en mundtlig aftale med en selvstændig erhvervsdrivende om, hvad der skal stå i mine artikler er for mig som journalist, så grænseoverskridende, at jeg får trang til at hive Grundlovens paragraf 77 frem:

“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”

For mig er det som for enhver anden journalist helt grundlæggende, at INGEN udefrakommende bestemmer over, hvad jeg skriver i mine artikler. Og især ikke en eller anden tilfældig amerikansk creme-producent.

Jeg står til ansvar overfor to i denne verden:

Domstolene og mine læsere. Jeg skal overholde loven. Og jeg har en forpligtigelse til at levere kvalitetsindhold til mine læsere.

Alle andre kan, når dagen er slut, rende og hoppe, og dette gælder især virksomhederne. De virksomheder, som hele min blog handler om at undersøge kritisk.

Pres på den redaktionelle frihed
Nu har markedsføringsloven og forbrugerombudsmanden så i stedet kastet mig i armene på virksomhedernes jurister og krav om kontrakter, underskrifter og idéer om, hvad jeg skal skrive om deres pressemeddelelser, presseudsendelser og pressemøder.

Nu er jeg heldigvis en stædig gammel journalist, så jeg er iskold. Jeg kan sagtens klare mig uden dem. Desværre kan jeg se på alle mine unge blogger-kolleger, at de går den modsatte vej.

Stadig flere indlæg bliver til reklame, mere indhold bliver sovset ind i producenternes indflydelse, og redaktionel frihed og selvstændig research mister langsomt sin betydning., jo flere krav om meningsløs markering af “reklame”.

Var det virkelig det, der var formålet med Markedsføringsloven? En øget kommercialisering af indholdet på de danske instagrammere, youtubere og bloggere på bekostning af pressefriheden?

Imens venter vi…
Så hvad gør vi nu? Vi venter. Vi venter på, at Forbrugerombudsmanden får fingeren ud og får opdateret sine retningslinjer for markedsføring på blogs. Der står pt på Forbrugerombudsmanden.dk:

“Vigtig information: Der er trådt en ny markedsføringslov i kraft den 1. juli 2017. De gode råd henviser til den gamle markedsføringslov, men en revision af de gode råd er på vej. Den opdaterede version vil kunne findes her på hjemmesiden, når den er klar. På www.retsinfo.dk kan du se den nye markedsføringslov “

Og det har der stået siden 1. juli. Disse snart mytiske nye regler har været omdiskuteret siden 2016, men stadig svæver vi i uvished. En uvished, der bliver yderligere forværret af, at forbrugerombudsmanden og hendes folk kommer med udtalelser både i pressen og til diverse lukkede møder hos interessenter i branchen, som derpå bliver gentaget, indtil de er blevet til ti høns og ophævet til lov.

Som for eksempel dette med, at det nu pludselig er et krav fra forbrugerombudsmanden, at man som skønhedsjournalist skal underskrive en kontrakt med virksomheden for at kunne deltage i et pressemøde. Det tror de rent faktisk på! Jeg har læst Markedsføringsloven igennem – jeg er helt sikker på, at det ikke står nævnt der.

Kære forbrugerombudsmand. Vil I ikke nok være så søde at få de retningslinjer skrevet færdig i en pokkers fart, så vi kan få lov at blogge i en bare nogenlunde normaltfungerende branche igen?

På forhånd tak.

Du skal markere hvert enkelt affiliatelink som reklame – ikke hele indlægget

Efter den nye markedsføringslov er trådt i kraft, har forvirringen været total og spørgsmålene mange. Men nu er der kommet svar på et vigtigt spørgsmål, nemlig hvordan vi som bloggere skal markere affiliatelinks. Og det er en efter min mening meget praktisk og fornuftig vurdering som Forbrugerombudsmanden har truffet her, der er i både forbrugernes og bloggernes bedste interesse.

Skriver du et helt almindeligt indlæg, hvori der er et affiliatelink, er det linket, du skal markere som reklamelink.

Forbrugerombudsmanden går faktisk så vidt som til at sige, at det ikke er nok at markere indlægget som “indeholder reklamelinks”. Du skal markere hvilke links, der er affiliatelinks.

Endelig er der altså tale om klar og præcis information.

Og så er der selvfølgelig tilfælde, hvor man laver indlæg, hvor hele indlægget er reklame, selvom der bliver afregnet ved hjælp af affiliatelinks. En situation, hvor man har lavet en aftale med en virksomhed om at lave et bestemt indlæg og så tilfældigvis afregner over et affiliatenetværk. Der er det stadig korrekt at markere hele indlægget som reklame.

Læs afgørelsen på Forbrugerombudsmandens hjemmeside her

Linksamling i bunden af indlæg
På Pudderdåsernes vegne skrev jeg selv med en lignende forespørgsel til Forbrugerombudsmanden og fik samme svar (jeg vil næsten ikke udelukke, at det kan være vores sag, der her er endt på nettet, omend ordlyden er anderledes).

Vores spørgsmål ang. affiliatelinks til forbrugerombudsmanden gik på, at vi bruger affiliatelinks i bunden af alle vores produktanmeldelser, hvad end anmeldelsen er positiv eller negativ. Såfremt vi skulle markere alle indlæg, der indeholder affiliatelinks, som reklame, ville vi for det første ende ud i at skulle markere næsten alle indlæg som reklame, og for det andet ud i den absurde situation at skulle markere en yderst kritisk anmeldelse som reklame.

Jeg synes, det er en virkelig god og saglig beslutning fra forbrugerombudsmanden denne gang, og jeg håber, at vi vil se flere af dem fremover. Måske kan vi håbe på at høre noget mere om anmeldereksemplarer snart?

Ny markedsføringslov: Når forbrugerombudsmanden skyder bloggere med kanoner

Den nye markedsføringslov har skabt panik-agtige tilstande blandt bloggere og PR-bureauer. For hvis man skal tage de offentlige udmeldinger fra forbrugerombudsmandens kontor for pålydende, så vil det fremover være stort set umuligt at skrive om livsstil, mode eller skønhed på den måde, som de fleste medier gør i dag.

Meldingerne fra Forbrugerombudsmanden har været at alle gaver skal fremover markeres som reklame. Punktum. Det har jo stået i Berlingske. Men er det ikke rimeligt at markere et gratis produkt som en reklame?

For at forstå problemets kerne, så skal man forstå, hvordan man bedriver livsstiljournalistik i Danmark. Og meget tyder på, at forbrugerombudsmandens kontor ikke ved det.

Jeg er selv skønhedsblogger på Pudderdåserne, hvor vi laver kritisk skønhedsjournalistik. Der er mange måder at få en idé til en historie på, men som regel kommer de fra et problem, vi selv oplever, fra læserspørgsmål eller fra en trend, vi opfanger. Lad os for eksemplets skyld sige vi beslutter os for at teste rensebørster til ansigtet, fordi vi får mange spørgsmål fra vores læsere om det. Derpå begynder vi at indsamle rensebørster fra de forskellige mærker. Nogle har vi måske allerede liggende. Disse har vi fra et tidligere pressemøde, har selv købt eller hvad ved jeg. Efter 7 år som skønhedsblogger får man et ret omfattende lager af den slags. Derpå kontakter vi producenter og PR-bureauer for at få anmeldereksemplarer tilsendt af dem, som vi gerne vil have med i testen, og som vi ikke allerede har. I nogle tilfælde er vi også nødt til selv at købe eksemplarer. Derpå skriver vi en efter vores bedste evne kritisk og seriøs test af alle rensebørsterne og giver vores ærlige mening.

Hvis vi skal tage Forbrugerombudsmandens ord i Berlingske for pålydende, så skal vi altså til at kalde dette indlæg for reklame. Vi har jo fået nogle af produkterne gratis. Vi har endda selv taget kontakt for at få udleveret produkterne.

Modemagasiner, modebloggere og livsstilmagasiner arbejder på en lignende måde om deres indhold. De planlægger deres indhold og kontakter derefter PR-bureauer og producenter for at skaffe produkter til fotoserier, test, artikler mm.

Hvis et modemagasin skulle markere alle indlæg som “reklame” hvori der optrådte et gratis produkt, så kunne de skrive “reklame” med store bogstaver henover hele bladet.

Skal vi så som bloggere til at gøre det samme? Skal en boganmeldelse fremover markeres som “reklame” fordi bogen har været et gratis anmeldereksemplar? Skal enhver modereportage markeres som reklame, fordi produkterne er udlånt?

Tanken er naturligvis absurd.

Problemet er, at Forbrugerombudsmanden ikke forstår dette. Hver gang opmærksomheden er blevet henledt på problemet, så affejer de det med, at man da også bare må bruge sin sunde fornuft eller med en passus i deres vejledning om at “test-blogs” er undtaget. (Hvad pokker er en testblog?)

I dag i Journalisten går det det helt galt. Pludselig optræder der noget med en “vis værdi” og en “sund fornuft”. Hvad pokker er en vis værdi? Betyder det, at hvis det er en læbestift er det ok? Og hvis det er en Louis Vuitton-taske, er det ikke ok?

Lovteksten er egentlig ikke synderligt forvirrende.

§ 6. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.
Stk. 4. En erhvervsdrivende skal klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame.

Og:

Bilag 1 Specifikke former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller aggressive:
11) Der anvendes redaktionelt indhold i medierne til at promovere produktet, hvor en erhvervsdrivende har betalt for en sådan reklame, uden at dette fremgår tydeligt af indholdet eller af billeder eller lyd, som tydeligt kan identificeres af forbrugeren.

Det er svært at være uenig i. Det forvirrende er alene udmeldingerne fra Forbrugerombudsmandens kontor, der ofte bærer præg af en manglende indsigt i de arbejdsmetoder, bloggere og andre livsstilsmedier arbejder med.

Anmeldereksemplarer er en nødvendighed, ikke en luksus
Nej, selvfølgelig må man ikke lave et indlæg til gengæld for en gratis designertaske uden at fortælle sine læsere det. Det ved enhver professionel blogger med respekt for sig selv. Og tjener man penge på et indlæg, så skal det oplyses. Det ved vi godt.

Men når Forbrugerombudsmanden taler om gaver, sund fornuft og “en vis værdi”, så overser de fuldkommen alle de professionelle bloggere, der arbejder seriøst med deres stofområder, og som er afhængige af anmeldereksemplarer for at kunne passe deres job. Vi er faktisk ikke bare unge piger, der er til salg for gratis produkter. Mange af os prøver blot at passe vores stofområde så godt som muligt.

En bilanmelder har ikke en chance for at skrive om biler uden at bilfirmaerne stiller biler til rådighed i perioder for vedkommende. Ellers bliver det en ret dyr blog at drive… Topgear og Bilmagasinet køber heller ikke de biler selv, som de viser frem for deres læsere og seere.

En modeblogger har ikke en chance for at drive en interessant blog uden at designerne stiller tøj til rådighed for ham/hende. På samme måde som et modemagasin heller ikke køber tøjet selv, som de bruger i deres modereportager.

En boganmelder modtager gratis anmeldereksemplarer, når de skal anmelde en ny bog, hvad end det er til Weekendavisen eller til en bogblog.

Og en skønhedsblogger er afhængig af anmeldereksemplarer for at kunne skrive en interessant skønhedsblog på samme måde som en skønhedsredaktør på et dameblad er.

Og derfor er det absurd med påstande som “alle gaver skal markeres som reklame”. I det hele taget er det at tale om gaver en nedgradering af professionalismen.

For ja, der findes masser af gaver og gratis fornøjelser, når man er blogger og journalist. Det er vist det, der hedder PR og lobbyisme. Der er gratis rejser, middage og alt muligt andet, der skal smøre de vigtigste personer. Men der er ikke mere af den slags hos bloggere end hos alle mulige andre medier, journalister, beslutningstagere og kendisser. Og i sidste ende er det ikke noget, man kan lovgive sig ud af, men heldigvis er de fleste læsere meget dygtige til at gennemskue om deres bloggere er troværdige eller ej. For troværdigheden er netop det, som bloggerne har. Det er vores vigtigste styrke.

Lige så brugbar som cookie-advarsler
Og hvis der fremover skal stå en disclaimer på hvert eneste blogindlæg hvor der står “Reklame – dette indlæg indeholder gratis anmeldereksemplarer og en gratis middag og er derfor reklame jf. markedsføringsloven”, så giver det lige så meget mening som forbrugeroplysning som det samtykke til cookies, som driver os alle til vanvid, hver gang vi går ind på en ny hjemmeside.

At ende op med at skulle markere alle indlæg som reklame (flere bloggere gør faktisk det i dag af ren angst for Forbrugerombudsmanden) skader dog i sidste ende forbrugeren mest. For på den måde har vi ikke længere nogen måde at markere det, der rent faktisk er god gammeldags betalt reklame. Og så er vi jo lige vidt.

Older posts