Blogs bliver underkastet presseetiske regler

For en uge siden har pressenævnet behandlet sin første sag om et blogindlæg. Pressenævnet udtaler kritik af Dorte Tofts blogindlæg om Strand Consult Aps på to punkter:

1) Indlægget indeholder ukorrekte oplysninger

2) Indlægget burde være forelagt John Strand (personen der bliver angrebet i blogindlægget) inden publiceringen.

Jeg mødte for et år siden Kaare R. Skou til et arrangement om pressenævnet. Han har været medlem af Pressenævnet i 20 år, og jeg spurgte ham, hvorvidt de presseetiske regler også galdt for blogs. Han anede det ikke – det var der aldrig nogen, der havde overvejet.

Det er der i dag, og Pressenævnet sidestiller i denne afgørelse bloggere med klummer eller ledere i et traditionelt medie.

Det betyder, at Regler for God Presseskik nu også gælder for bloggere. Kender du og overholder dem?

Og så er der alligevel et men, for Pressenævnet behandler ikke sager om hvem som helst. Dem, der kan indbringes for Pressenævnet er medier med en redaktør, og man skal være tilmeldt pressenævnet. Hvilket i praksis vil sige dem, der bloggere på andre etablerede mediers hjemmesider som for eksempel dagbladenes bloggere.

Men hvis man har sin blog liggende på for eksempel Cover eller Eurowomans hjemmeside, så vil denne ikke-jurist da mene, at det samme gælder der.

Burde indeholde både angreb og svar
Hvis vi ser bort fra den del med de urigtige oplysninger, så bliver Dorte Toft kritiseret for ikke at have forelagt den person, hun angriber i sit blogindlæg, sin tekst, før hun udgiver den, og lade ham komme til orde i indlægget.

Det er et helt almindeligt princip i ethvert stykke journalistik, at begge parter i en sag skal komme til orde.

Chefredaktør Lisbeth Knudsen kalder på en revurdering af reglerne:

»Vi tager kendelsen til efterretning, men der er behov for at diskutere de journalistiske blogs. Jeg mener, at der forskel på blogs, hvor en person har en mening, og så journalistiske blogs, som er en udviklingsproces. Historien, der tager form, ved at forskellige kilder deltager i debatten, og personen, der er involveret, kan svare direkte. Det kan man ikke sammenligne med meningsblogs,« siger hun.

Denne lille blogger er enig. Min egen Pudderdåserne hænger produkter ud i negative anmeldelser i tide og utide. Hvis disse indlæg skulle tage form som traditionelle journalistiske artikler på grund af regler skabt for traditionelle massemedier i en anden tidsalder, ville vi ikke kunne eksistere. Rigtig mange af de presseetiske regler giver god mening (nej, vi skal ikke skrive noget, der ikke passer fx), men de er skabt til et helt andet form for medie.

Arbejdsprocessen på en blog er grundlæggende helt anderledes end på et massemedie. Og hvis der skal gælde regler for os, så skal de også være tilpasset vores nye medieformer.

Som Lisbeth Knudsen siger i sin kommentar til Pressenævnet:

?En forurettet person i et blogunivers vil have haft lejlighed til at komme til orde og korrigere, hvad han måtte finde anledning til, uden at det har været igennem nogen form for redaktionel proces eller forudgående bedømmelse. Det kalder på nogle andre overvejelser omkring de almindelige presseetiske regler, som ikke tager hensyn til denne særlige form for journalistik og meningsdannelse.?

Så i mellemtiden vil jeg være glad for, at jeg ikke kan indbringes for Pressenævnet, fordi jeg ikke har en redaktør og ikke er et “rigtigt medie”. For vi lader ikke dem, vi kritiserer komme til genmæle i vores indlæg med ganske få undtagelser.

Men alle jer, der blogger fra et domæne på et af de gamle mediers hjemmesider, gør nok klogt i lige at læse op lektien her.

PS. Tak til Jane for at gøre mig opmærksom på pressenævnets afgørelse, som vitterlig ikke har fået den opmærksom den fortjener.

Hvis du vil se listen over, hvem der er omfattet af Pressenævnet, kan du se den her.

Billeder og ophavsret – du skal altid spørge først

Der hersker en udbredt misforståelse om, at billeder på nettet er til mere eller mindre fri afbenyttelse. Intet kunne være længere fra sandheden.

Billeder – også på nettet – er omfattet af loven af ophavsret, og vedkommende, der har taget billedet, har alle rettigheder til sit billede. Selvom det umiddelbart virker nemt for dig at snuppe det fra nettet. Hvis du tager billeder fra internettet og andre blogs, skal du vide, at den, der har taget billedet, til enhver tid har ret til at komme efter dig med en regning – og nogen gør det.

Det er nok de færreste private, der sender et girokort, og mange bloggere og forretningsdrivende er bare glade for opmærksomheden, og at deres billeder  bliver delt.

Men du overtræder faktisk lov om ophavsret, hver gang du deler et billede på din blog uden at spørge om lov først. Og du sætter dig selv i risiko for et eventuelt sagsanlæg. Vedkommende vil have retten helt på sin side. Med mindre, der udtrykkeligt står, at du gerne må tage billedet og videreformidle det, så er alle billeder på europæiske hjemmesider omfattet af de samme regler om ophavsret, hvilket vil sige, at du skal spørge om tilladelse til at bruge dem.

Bloggere fik ørerne i ophavsret-maskinen
I blogverdenen har vi flere tilfælde af bloggere, der har fået ørene i ophavsret-maskinen.

Dengang bloggerverdenen stadig var spæd, havde neglelakbrandet OPI en meget aggresiv tilgang til bloggere, og sendte advarsler ud til alle de bloggere, der viste OPI’s egne reklamefotos af deres produkter. Temmelig dårlig PR-strategi fra OPI’s side, der da også har skiftet strategi siden da, men pointen er, at de faktisk var i deres fulde ret til det. Deres billeder – de bestemmer.

Boligbloggen Bungalow5 måtte for et par år siden fjerne nogle billeder efter en sur fotograf så sine billeder på bloggen, og Klidmoster fik en regning på 7.500 kroner for at overtræde ophavsretten efter hun havde brugt nogle billeder af en restaurant til en ikke alt for positiv anmeldelse.

Fotografen har ophavsretten til billederne
Det er vigtigt at huske på, at det er ikke brandet, modellen, virksomheden eller PR Bureaet, der har ophavsretten til billedet. Det er fotografen og kun fotografen. I tvivlstilfælde skal du derfor spørge fotografen.

Skal man så ringe til H&M, hver gang man vil vise et billede fra deres kollektion? Brug din sunde fornuft. Hvis et mærke gør deres billeder tilgængelige for dig som blogger i for eksempel et presserum online eller lignende, så er du selvfølgelig i din gode ret til at bruge dem.

Men at tage billeder fra nettet og kopiere dem over på din egen blog er at bryde lov om ophavsret. Regningen for dette er jf. Journalistforbundets vejledende takster 850 kroner pr. foto plus 100 procent oveni som godtgørelse for overtrædelsen, 100 procent oveni hvis kilden ikke er blevet krediteret, og beløbet kan bliver yderligere højere, hvis ens billeder er bragt i en “krænkende sammenhæng”.

Der er dukket en del nye såkaldte “inspirationsblogs” op, som ikke laver andet end at dele billeder, som andre har taget, og jeg spekulerer på, hvor mange af dem, der har lavet dette regnestykke for hvert billede, de bringer på bloggen?

 

Anette Kristine Poulsen: Bloggere må både anbefale og fraråde

Anette Kristine Poulsen

Den ny kosmetikforordning, der er på vej, stiller nye og velkomne krav til producenterne om at skrue ned for markedsføring på alt det, som produkterne IKKE indeholder. Det har skabt misforståelser, om det så også betyder, at bloggere heller ikke må skrive om det?Min skønhedsblogger- og journalistkollega Anette Kristine Poulsen har skrevet et gæsteindlæg til os om det. Til hverdag kan du få del i hendes store viden om skønhed på Beautyspace.dk

Du må som blogger både anbefale og fraråde. Det er nærmest, hvad dine læsere forventer af dig. Men måske spekulerer du på, om det kan give problemer i forhold til markedsføringsloven, eller om du eksempelvis som skønhedsblogger kan komme i klemme i den nye kosmetikforordning.

Det korte svar er nej. Slet ikke. En blogger skal naturligvis overholde injurielovgivningen men er ellers at betragte som en kommentator og/eller inspirator. Af og til endda en meningsdannende af slagsen.

Ordet blog er som du sikkert ved en sammentrækning af weblog ? altså en dagbog på nettet. Professionelle blogs inkl. min egen er dog ikke privat men personlig. Læserne vil forvente at få min mening ? og det at sige tingene som de er, giver som regel troværdighed. Og læsere. Dog sniger den universelle lov om sandhed sig ind her, fordi en anbefaling jo er afsenderens sandhed.

Som blogger er du altså i din fulde ret til at uddele anbefalinger. Og det modsatte. Både når det gælder produkter og specifikke ingredienser. Eksempelvis kan jeg fint på Beautyspace.dk anbefale mine læsere at holde positivt øje med protein i shampoo eller fraråde for store mængder silikone, parfume eller hvad det nu måtte være.

Og her dukker spørgsmålet så op: For går det med at fraråde en ingrediens så i clinch med den nye kosmetikforordning, der stiller strikse nye krav til producenter og bl.a. medfører en kærkommen henstilling til at skrue ned for blusset, når det gælder markedsføring med ?uden dit, dat eller dut?? Igen er svaret nej. Allerede for et par år siden bragte vi i Børsen en artikel om inflationen, der var gået i alle de negative anprisninger, fordi man ofte som kunde måtte stå tilbage med et rungende ?jamen-hvad-Søren-er-der-mon-så-i?? At man som producent skal slå på sin plusliste giver god mening ? og alligevel er det en kompleks sag, fordi man som kunde kan have brug for at afkode hurtigt, om noget er uden eksempelvis farvestoffer, parfume eller andet. Også selvom det ?andet? er fuldt lovligt. Lidt nørdet så handler artikel 20 i den nye kosmetikforordning om, at der senest den 11. juli 2016 skal findes et fælles fodslag blandt producenter med hensyn til disse hastigt voksende ?free of? claims.

Som blogger/kommentator/anmelder er situationen en helt anden. Her er det din mening, læserne vil have. Et eksempel fra min verden: køber du en ansigtscreme med indhold af eksempelvis niacinamid (B3-vitamin) er det vigtigt for mig at tippe dig positivt om, at du skal sikre, at der minimum er to procent i. Et andet eksempel: mineralske olier er fuldt lovlige, men jeg har retten til at fraråde dem, hvis jeg synes, de er for billigt sluppet eller ikke er den mest hudforbedrende løsning, du kan få til din hud. Helt det samme princip som en madblogger, der eksempelvis skriver om minussiderne ved fuldt lovlige lightprodukter eller fraråder salt og sukker (og dem er der trods alt en del af).

Og hvad gælder markedsføringslovgivningen, som jeg er blevet hjernevasket i på Handelshøjskolens HD-studie, så gælder den for alle blogs. En læser skal kunne skelne mellem reklame og bloggerens pen ? og dermed få beskyttelse mod skjult reklame.

Men igen, så har det intet at gøre med en bloggers rettighed til at anbefale sine læsere om de skal gå til højre eller venstre.

Blogger kend din markedsføringslov: Reklame, sponsorerede indlæg og gaver

Markedsføringsloven gælder også for bloggere. Det lader til at være en udbredt misforståelse, at den er til fri fortolkning, at det er frivilligt at følge den. Men Markedsføringsloven gælder for medier og også for bloggere. Det er udenfor enhver tvivl. Og derfor skal enhver blogger også sætte sig ind i, hvad den betyder for reklamer, sponsorerede indlæg og gaver på deres blog. Konsekvenserne kan være store. Både virksomhed og blogger risikerer bødestraf, hvis de bliver dømt.

Det centrale i denne sammenhæng er paragraf 4 om reklameidentifikation:

§ 4. En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.

Det betyder, at skjult reklame i enhver form er forbudt. ALLE former for sponsoreret indhold, indhold der indgår i en eller anden aftale, indhold der er en del af en byttehandel, indhold til gengæld for en gave og indhold med affiliate links skal være tydeligt markeret for læseren. Der er ingen undtagelser til reglen.

Sponsoreret indhold
Sponsorerede indlæg, som er købt og betalt er også kaldet tekstreklame. Det skal fremgå klart og tydeligt, at der er tale om det.

Affiliate links
Affiliate links betragtes også som reklame. Det skal være markeret tydeligt at bloggeren har en økonomisk interesse i produktet.

Gaver
Gaver til gengæld for indhold bliver også betraget som reklame på lige fod med et sponsoreret indlæg. Det skal derfor også oplyses, når du laver et indlæg til gengæld for et par bukser eller en gratis middag.

Luderjournalistik
I mangel af bedre ord så kaldes det luderjournalistik indenfor journalistik-faget. Det er tilfælde, hvor du giver redaktionel omtale til gengæld for, at virksomheden også lige laver en aftale om annoncering samtidig. Der er altså ikke indgået en aftale om et sponsoreret indlæg, men man skriver selvfølgelig også lige om de produkter, der samtidig bliver annonceret for på ens blog. Det hedder luderjournalistik i daglig tale på redaktionerne, og det er der udskrevet rigtig store bøder for. De samme regler gælder for bloggere og alle andre medier.

Det er i virkeligheden ret simpelt. Formålet er at sikre, at læserne har adgang til alle oplysninger om økonomiske interesser i indholdet, og at de ikke bliver ofre for skjult reklame. Om bloggeren synes at kunne retfærdiggøre over for sig selv, at det ikke påvirker ham eller hende er fuldstændig ligegyldigt.

Sponsorering skal være TYDELIGT angivet
Vi ser også rigtig mange, der skriver “sponsoreret indlæg” med diskret lysegrå skrift i et hjørne. Det går altså ikke:

“En artikel/omtale, der er aftalt mellem et blad og en virksomhed, som reelt er reklame for et specifikt produkt eller tjenesteydelse, og som ikke umiddelbart er udformet som en annonce, skal i det mindste tydeligt suppleres med ordet “annonce”. Ordet “annonce” skal stå klart og tydeligt, så læseren ikke kan undgå at se det. Ordet må fx ikke skrives med små bogstaver, placeres diskret ? eksempelvis i et hjørne ? eller på en farvet baggrund, der eliminerer skriften.”

Fra Forbrugerombudsmandens vejledning om Reklameidentifikation

Samme regler som andre medier
Der står ikke et ord om blogs i Markedsføringsloven. Ifølge Forbrugerombudsmanden er det ret simpelt – en blog er et medie på lige vilkår med alle andre medier, og der gælder derfor ikke særlige regler for os. Jeg spurgte Forbrugerombudsmandens kontor, om de overvejede særlige regler rettet mod bloggere, som de har i USA. Det afviste de – vi har i Danmark de helt samme regler for alle medier, så det er der ingen grund til.

Så vi skal overholde fuldstændig de samme regler som alle andre. Og det er på tide, at vi gøre det. Hvis vi som medie og annoncepartner vil tages alvorligt, så kræver det også, at man som minimum sætter sig ind i den lovgivning, der eksisterer på området.

På det helt personlige plan som blogger forstår jeg det heller ikke. Hvad er det vi skal skjule? Ja, vi laver reklamer og sponsorerede aftaler. Vi skal have noget at leve af. Personligt er jeg stolt af mine sponsorer, det vidner om, at jeg har et navn, der er værd at bruge penge på. Og jo mere åbne kort, man spiller med, jo bedre. Det giver mine læsere det frie valg at springe over reklamen, og det giver dem den nødvendige baggrundsinformation, de har brug for, for at læse indlægget i den kontekst, det er skrevet.

Amerikansk bøde på 250.000 dollars
I USA er vi begyndt at se de første sager med bøder i den store klasse. Herhjemme kan du også finde et par eksempler på Forbrugerombudsmandens hjemmeside, hvor firmaer og bloggere er sluppet med en indskærpelse af Markedsføringslovens paragraf 4 og en løftet pegefinger. Spørgsmålet er, hvornår markedet bliver stort nok til, at vi begynder at se de første store sager?

RSS og brud på ophavsrettigheder – en lovgivning på bagkant

RSS er en fantastisk mulighed for vores læsere at følge med i vores blogs. RSS feed, Google Reader og Bloglovin’ er blevet vigtige og værdifulde redskaber for de fleste bloggere til at tiltrække trafik og læsere.

Men på det seneste har vi set flere og flere udnytte den mulighed, der ligger i de RSS feeds, som bloggere sender ud. En lang række hjemmesider er dukket op, der trækker bloggeres RSS feeds ind på deres egen hjemmeside (med eller uden kildeangivelse) og forsøger at tjene profit på det. Med eller uden bloggernes tilladelser. Hvis det havde været på papirform, havde det været en klokkeklar overtrædelse af alle copyrights, men loven er bagefter den teknologiske udvikling. Der står ikke noget om RSS feeds i Ophavsretsloven.

Ophavsretsloven dækker over:

Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Og så er der en tilføjelse:

Værker i form af edb?programmer henregnes til litterære værker.

I hvilket omfang er vores blogs og RSS feeds så beskyttet af ophavsretsloven, der kun taler om EDB-programmer? Hvor går grænsen mellem almindelige RSS læsere og hjemmesider, der forsøger at udnytte andre bloggeres RSS feeds kommercielt?

Vi kan alle forsøge at opstille vores egne personlige kriterier for og imod, men det hjælper ikke, når vi stadig har en uafklaret retstilstand på området.

Newsbooster og Home vs. Ofir
Den eneste præcedens, vi måske har, er de gamle domme om nyhedstjenester, der baserede sig på dybe links. Hedengange Newsbooster baserede sin nyhedstjeneste på deeplinks til andre internetaviser og blev lukket. Martin von Haller Grønbæk har en interessant sammenligning af de sager og de ophavsretlige diskussioner ved RSS i et indlæg på Computerworld, der er af ældre dato, men topaktuelt.

Madbloggere i oprør
Der foregår netop nu stor debat i madblogland om findeopskrifter.dk. Findeopskrifter.dk er en side, der samler RSS feeds fra madbloggere, hvilket har fået en række af Danmarks største madbloggere til at protestere.

I det mindste skal man aktivt tilmelde sig findeopskrifter.dk, hvilket er mere end man kan sige om nu hedengangne blogthis.org, der længe havde min og mange andre mode- og livsstilsblogeres RSS feeds liggende uden tilladelse eller kildeangivelse, og som først har slukket for dem, da vi og juristerne skruede bissen på.

Det samme gælder overskrift.dk, hvor man ikke skal melde sig til, men derimod melde sin blog akivt FRA, hvis man vil have den fjernet – i bedste kuponkatalog-stil. Men i det mindste fjerner de da pænt ens blog, når man beder om det. Der er mange andre hjemmesider, hvor de kommer fra.

Brud på ophavsrettighederne
Men hvad er problemet så med disse sider? Hvad er det, der får Dansk Journalistforbunds jurister til at sidde på overtid og kæmpe på vores vegne?

Problemet er, at selvom loven er uklar og forældet på området, så er det et brud på ens ophavsret, når man som skaber af sit værk – sin blog – ikke længere har mulighed for at disponere over indholdet. At loven er uklar og at paragrafferne er forældede, det må juristerne få styr på. For som bloggere er vi skabere på fuldstændig samme måde som journalister, forfattere, musikere og fotografer. Og hvis vi skal have en chance for at leve af vores værk, så er vi nødt til at være beskyttet på præcis samme måde.

Derudover kan der være en række ulemper ifht. din egen placering på søgemaskiner forbundet med disse sider, men det vil føre for vidt at tage det op her også.

Hvad skal man som blogger gøre?
Loven i dag er uklar, og derfor kan du sikre dig selv og dit eget indhold bedre ved at skrive på din blog, hvilke vilkår der gælder for brugen af dit RSS feed. Det er den anbefaling Dansk Journalistforbunds jurister giver nu. Dette vil give dig som blogger en bedre retssikkerhed, hvis du kommer i konflikt med en, der vil udnytte dit indhold via RSS. Retningslinjer kan for eksempel indeholde:

  • at RSS udelukkende stilles til rådighed for enkeltpersoners private brug og ikke til nyhedsoversigter, der er tilgængelige for andre eller som på anden måde udnyttes kommercielt
  • at det gælder hvad enten det stilles til rådighed gratis eller mod betaling
  • samt hvor folk kan kontakte jer, såfremt der foreligger tvivl

I kan se, hvordan jeg i praksis har gjort det her

Jeg skal understrege, at disse retningslinjer ikke er udtømmende på nogen måde, men blot er et forslag til, hvordan man kan gøre.

Læs mere om ophavsret på Journalistforbundets hjemmeside, hvor du også kan finde inspiration til passende sure breve

 

 

    Newer posts