Det er ikke spor svært, at vurdere om en profil på instagram har falske følgere eller ej, og om den er værd at samarbejde med. Det kræver bare, at man ved hvad man skal kigge efter, og det vil jeg gerne hjælpe dig med.

Der findes værktøjer man kan bruge, både gratis og betalte, og jeg vil gerne kraftigt advare mod dem. De er ekstremt misvisende. Jeg har testet de gratis på profiler, som jeg ved med sikkerhed er enten falske eller helt ægte, og resultaterne er helt i skoven. Jeg har skrevet om det på min LinkedIn profil, og jeg laver et blogindlæg ud af det senere. Også de betalte skyder ved siden af, jeg har set dem godkende en 99% falsk beautyprofil som ægte. Så bare en advarsel herfra: Data er godt, men man skal bruge det med ekstrem omtanke og vide, hvad man gør. Og hvis ikke man har helt styr på hvad data kan og ikke kan, så synes jeg hellere, at man skal holde sig til den gammeldags metode, som jeg vil gennemgå her.

Vær skeptisk
Køb af følgere er meget meget MEGET mere udbredt end du tror, så vær ekstremt skeptisk. Danmarks Radio har undersøgt fænomenet her, og vi har skrevet mere om, hvor udbredt det er i skønhedsbranchen her på Pudderdåserne.dk.

Slot- og Kulturstyrelsen regner sig frem til at cirka 1,4 millioner danskere er på Instagram. Det er langt flere, end der har været før, men stadig et begrænset udsnit af befolkningen. Ud af dem har Linse Kessler 400.000 følgere. Hella Joof har 155.000 følgere. Alle danskere ved, hvem de to damer er – selv min farmor på 92. Hvis en profil har 100.000+ følgere, så spørg din mor, din søster og din veninde, om de ved, hvem personen er. Hvis aldrig de har hørt om dem, så er der nok noget galt. Man får altså ikke 100.000+ ægte danske følgere på at tage billeder af tilfældige produkter og sit eget kønne ansigt en gang i mellem. Det kræver mange mange års hårdt arbejde.

Sådan kigger du profilen manuelt igennem
1. Prøv at kigge på profilen med helt nye øjne. Lad være med at lade dig farve af at vedkommende tidligere har samarbejdet med andre firmaer. For det første bliver nogle af de største firmaer også taget ved næsen. For det andet har jeg set instagrammere skrive “falske” sponsorerede opslag for at gøre sig selv mere interessante end de er.
2. Kig på hvem der kommenterer og synes godt om opslagene. Man kan købe likes og kommentarer, og spam-kommentarer kan dukke op helt af sig selv. Simpelthen fordi der er utrolig meget spam på Instagram. Rigtig mange likes kan derfor lige så godt være et tegn på falskhed som på det modsatte. Automatisk genererede kommentarer er ofte små korte og overdrevne positive kommentarer på engelsk og med emojis i. Som for eksempel disse. Nogle gange kan man endda fange dem i at kommentere helt skævt – at skrive hvor smuk en person er på et billede af et produkt. Vær især skeptisk overfor helt overdrevne kommentarer, der kommenterer på hvor helt fantastisk smukt, fantasisk og ekstraordinært skøn profilen og dens billeder er i meget korte kommentarer. Jeg har ægte læsere – jeg kan godt afsløre at de ikke kommenterer sådan her. Tværtimod.


3. Scroll listen over profilens følgere hurtigt igennem. Det kan godt være, der er mange, men så lang tid tager det faktisk heller ikke. Spørg dig selv, om profilerne ligner rigtige mennesker? Og ligner de danske mennesker? Hvis du kun er interesseret i kunder på det danske marked, så er din opgave endnu nemmere. Så er det eneste spørgsmål, du skal stille dig selv: Er disse personer danske mennesker, som vil være interesserede i at købe dine produkter? Lad være med at tænke på, om de er falske eller ej. Om influenten har købt dem eller ej, er heller ikke vigtigt. Bare spørg dig selv, om de er potentielle kunder? Så vil svaret ofte være meget tydeligt, når de 100.000 følgere primært består af profiler, der ser sådan her ud:

Falske followers

 

 

 

En skræmmende stor del af danske virksomheders PR- og marketingbudgetter går i dag til at markedsføre sig selv overfor “kunder” som disse. Der kan selvfølgelig godt gemme sig ægte mennesker bag, bevares. Men er det potentielle kunder i din butik?

Hvis du også er interesseret i tegn på, om følgerne er falske, så kig på, hvor mange billeder de har uploadet, og hvor mange følgere de selv har. Der er ofte et helt åbenlyst misforhold. De falske følgere har tydeligvis selv falske følgere.

Mit råd til dig, som laver PR eller marketing er altså ganske simpelt. Før du sender et produkt, en pressemeddelelse eller penge efter en profil, så scroll lige rækken af følgere igennem og overvej, hvor stor en andel af de mange følgere, der ligner ovenstående profiler vs. hvor stor en andel af de mange følgere, der ligner rigtige kunder. Svaret er ofte indlysende.

Mål aldrig på likes og følgere alene
Problemerne med køb af falske følgere startede først, da Instagram dukkede op. Fordi det her pludselig blev synligt for enhver, hvor mange følgere en profil har, og hvor mange likes et billede fik. På et blogindlæg eller en artikel i et magasin er disse data ikke tilgængelige. Det er forførende nemt kun at måle på disse lettilgængelige og nemt sammenlignelige tal – men resultatet er, at de nu er dybt utroværdige og forfalskede. Medier, influencere og bloggere, der har store læserskarer og er kendt i befolkningen i almindelighed, taber i dette spil til forfalskede profiler, fordi de “kun” har realistiske og ægte 5-cifrede læsertal.

Hvis du vil have fat i ægte læsere igen, er du derfor nødt til at måle på noget andet. Instagram er simpelthen ikke et troværdigt mål pt. Her er et par alternative idéer:

  • Spørg din målgruppe og dine kunder – hvilke medier og hvilke influencere følger de?
  • Facebook (her er det stadig rigtig svært at snyde)
  • Trackinglinks – mål på hvor mange kliks omtalen giver og især hvor mange salg, det resulterer i
  • Kvaliteten af indholdet
  • Ægte interaktion – er der reel interaktion og spørgsmål/svar mellem influencer og læser eller kun små kommentarer?
  • Kendskab – undersøg om din målgruppe har set dit brand og jeres kampagne. Det behøver ikke være store og dyre undersøgelser. Du kan bare gribe fat i et par stykker og spørge.

Tilføjelse 2. november 2018

Kig på historikken
Efter jeg skrev dette indlæg den 31. oktober og DR’s dækning i de samme dage, så har der været en regulær hovedrengøring på Instagram på visse profiler, der er gået i gang med at hvidvaske deres kommentarer. Så endnu et råd er selvfølgelig: Kig på historikken.

Hvis ellers suspekte profiler pludselig har fået en masse lange og ægte kommentarer i perioden efter den 31. oktober 2018, hvor der pludselig kom opmærksomhed på problemet…. Ja, det taler vel for sig selv.

At opbygge en læserskare tager mange år. Læsere opfører sig generelt meget ens og forudsigeligt. Hvis der pludselig sker en radikal ændring af læserne på en instagram profil, hvad enten der er tale om antal følgere, antal likes, antal kommentarer eller typen af kommentarer, så er der sandsynligvis tale om svindel – med mindre du kan finde en stor omvæltende virkelig begivenhed, der har gjort vedkommende berømt i den almene befolkning. Men her taler vi altså om deltagelse i X-factor, Den Store Bagedyst eller pludselig berømmelse i den kategori, hvis det for alvor skal rykke på antal følgere.