Derfor vælger virksomheder og PR-bureauer stadig at bruge influenter med falske følgere

47 procent af de danske influencere snyder med deres følgertal på den ene eller anden måde, skriver Politiken. Dansk Industri og Brancheorganisationen Kreativitet og Kommunikation vasker hænder med det samme: Det er influenterne, der er svindlerne, det er dem, der skal stramme op. Dansk Industris medlemmer er uskyldige ofre.

Forestil jer situationen: Ondsindede unge piger svindler og snyder de stakkels magtesløse virksomheder, der ingen chance har for at kontrollere, hvem de samarbejder med….?

Nej vel?

Meget villige ofre
Debatten om falske følgere og influencer-svindel har raset i flere år nu. Alle, der arbejder med mode, skønhed og livsstil kender problemet, og PR-bureauer, marketingbureauer og virksomheder ved det bedre end nogen. De har adgang til adskillige programmer, der kan give dem indsigt i influenternes data.

Og nu skal jeg fortælle jer noget: Firmaerne ved det godt. De bliver snydt med øjnene vidt åbne. De er villige ofre.

Den danske PR-branche lever i et lykkeligt ægteskab med influencere med falske følgere, og de er afhængige af hinanden.

PR-bureauer og virksomheder ved UDEMÆRKET, hvem der køber følgere eller snyder på anden vis. De ved det, men de bruger dem alligevel. Og jeg ved, at de ved det, fordi jeg har brugt de sidste 2-3 år af mit liv på at fortælle dem det, hver gang jeg har set dem, banke det ind i hovedet på dem, råbe højt om det og brokke mig højlydt. Og jeg er ikke den eneste, der har gjort det. Langt fra. Men lige lidt hjælper det.

Så hvorfor bruger firmaerne stadig disse dopede influencere? Der er flere årsager. Her er 5 årsager, som jeg dels selv har fået fortalt fra de pågældende PR-medarbejdere, dels selv observerer.

  1. “Hun er jo sød/pæn/ser godt ud og tager pæne billeder”.
  2. “Vi havde en ledig plads til pressemødet, og så kan jeg jo lige så godt invitere hende. Hun er jo sød at have med.”
  3. “Men hun har jo også flere ægte følgere”
  4. “Hendes tal ser godt ud på afrapporteringen til kunden i udlandet/chefen i New York/osv.” Det er svært som dansk afdeling/agent/bureau at leve op til nogle meget opskruede forventninger til hvad en influencer skal kunne, og det danske influencer-marked kan have rigtig svært ved at levere den vare. Og der kan det hjælpe meget at have et par søde danske piger i baghånden til at pynte på afrapporteringen med.
  5. De er nemme og taknemmelige – og dette står for min egen regning. Jeg er journalist, jeg har en kritisk skønhedsblog, og vi har rigtige mennesker som læsere. De stiller krav, og vi er derfor nogle besværlige mennesker at få til at skrive om et nyt produkt. Det gider vi ikke bare sådan lige. Der skal være en god historie, den rigtige vinkel osv. Og når vi skal lave reklame, så vil vi have betaling i rigtige penge. En sød pige med en masse robotter som følgere stiller typisk færre krav og er måske også nemmere at få til skrive som afsenderen ønsker.

 

Sandheden ligger nok et sted midt i mellem. Mode- og livsstils PR-branchen er presset. Bureauer åbner og lukker med lynets hast. Det er dejligt at have en gruppe af taknemmelige og nemme influencere med høje følgertal ved hånden, når man skal afrapportere til kunden eller chefen i Paris og New York, hvor mange likes der kom på billederne fra det sidste event.  Og så er det også dejligt, når de er så søde til at tage pæne billeder og skrive pænt hver gang.

Det kan selvfølgelig også være, at den ægte årsag til at bureauer og virksomheder ligger gemt et andet sted – men en ting er helt sikkert: De danske PR-bureauer og virksomheder ved udemærket godt, hvem der snyder, og hvem der har falske følgere. De vælger aktivt at bruge de pågældende influencere alligevel. Og det er på tide, at nogen stiller dem til ansvar. For hvis ikke de konsekvent belønnede denne form for adfær, så ville den hurtigt forsvinde igen.

Dansk Annoncørforening har taget initiativ og efterlyser fælles spilleregler – og tak for det! Jeg hilser det velkomment. Og det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at dette ønske kommer fra annonce-siden af bordet og ikke PR-siden. Når der skal penge op af lommen i stedet for kun gratis produkter, så kommer der alligevel en anden omtanke på bordet.

 

Forskellen på Save the Date og Invitation – sådan sender du en korrekt invitation ud

Har du også for nylig fået rykkere, fordi du ikke har svaret på en “save the date”- mail? En uvane og misforståelse har bredt sig i det danske pr- og event-miljø, og jeres gamle blogger her kan ikke lade være med at føle sig kaldet til at rydde op i den.

Der bliver blandet godt og grundigt rundt i begreberne “save the date” og “invitation” for tiden i en grad som ville få en wedding planner til at korse sig. Simpelthen fordi afsenderne ikke har styr på forskellene på en “save the date” og en “invitation”.

Hvis du har sendt en “save the date” ud og undrer dig over, at ingen svarede og ingen dukkede op til dit arrangement, så er forklaringen ret simpel.

Save the date – er en uforpligtende forvarsel om datoen for et arrangement, som man sender ud i god tid i forvejen, så gæsterne kan reservere datoen. Man sender ikke detaljer for arrangementet med, og der skal IKKE svares på en “save the date”. Det er blot et kryds i kalenderen. Og nej “save the date” er IKKE et smart og moderne ord for en invitation!

Invitation – en invitation indeholder alle detaljer for arrangementet – tid, sted, svarfrist mm. Og en invitation skal man – i modsætning til en “save the date” – svare på.

Skal man sende både en “save the date” og en invitation?
Nej – man skal altid udsende en invitation, men en “save the date” er en ekstra mulighed i nogle tilfælde. Hvis man kender alle detaljer, så kan man med det samme udsende en invitation. Hvis man i god tid har fastlagt datoen, men ikke de nærmere detaljer, så kan man sende en “save the date” i god tid og få sine gæster til at reservere datoen.

Hvis du stadig er i tvivl om forskellen, så se Acies smukke “save the date” og invitationer til sit bryllup her

Sådan holder du en succesfuld bloggerevent

Har du prøvet at holde en event for bloggere, hvor resultatet blev, at de skrev om drinksene og ikke produktet? Eller hvor der var fuldt hus, men ingen omtale bagefter?

Der er ingen endegyldig opskrift på den perfekte bloggerevent, men overraskende ofte så viser indholdet af pressemøder og events, at folkene bag ikke har sat sig ind i, hvad det vil sige at være blogger. De velarrangerede events er heldigvis i overtal, men fordomme og fejlagtige idéer om både bloggere og journalister hersker ofte – til skade for resultaterne.

1. Sæt fokus på det faglige indhold
Hvis man har brugt, hvad der svarer til et fuldtidsjob de sidste 3-4 år på at skabe sig en blog med et læsertal på den gode side af mange traditionelle hjemmesider, så er det fordi, man har en solid faglig interesse i det, man skriver om. Mange virksomheder lægger vægt på det faglige til journalist-pressemødet og holder så en blogger-event med lidt cupcakes og champagne. Dårlig idé – undervudér aldrig bloggernes faglighed. Hvis dit fokus til arrangementet er på kulørte drinks og cupcakes og ikke på produktet, så er der en overhængende risiko for, at den efterfølgende omtale også vil være det.

2. Don’t tell it – show it
De bedste events, jeg har været til, har været dem, hvor vi har fået hænderne helt nede i materien. For eksempel holdt Gosh for nylig en meget succesfuld bloggerevent, hvor bloggerne kom bag scenen og så deres produktion og udvikling, hvilket også gav efterfølgende respons. De aktive pressemøder giver også noget at fotografere, hvilket øger chancen for efterfølgende omtale.

3. Giv ALTID produkterne med hjem
Jeg har været til et utal af arrangementer, hvor virksomheder har brugt formuer på dyre events – men ikke har givet bloggerne det produkt, der blev lanceret, med hjem. Pudderdåserne har sågar været fløjet med til London inklusive overnatning og forplejning – men der var åbenbart ikke råd til at give os produkterne. Hvis ikke en blogger får produktet mellem hænderne og med hjem at lege med, så skriver de ikke om det. Så nemt er det. Bloggere skriver om de ting, de SELV bruger, SELV går med, SELV prøver i DERES hverdag. Det giver den unikke kontakt med læserne. Som en PR-konsulent, jeg skulle rådgive, sagde for nylig: “I vil i virkeligheden bare gerne have en hårtørrer og et glas vand til?”

4. Sørg for god belysning
De fleste bloggere fotograferer til pressemøderne, og det er derfor en rigtig god idé at tænke ind i sin planlægning, at det lokale man vælger, har et godt lys at fotografere i. Dunkel hyggebelysning giver muligvis stemning, men det giver dårlige billeder efterfølgende. På den anden side giver kunstigt butikslys eller showroomlys gule og ucharmerende billeder.

5. Bland journalister og bloggere
Der er ingen grund til at holde særskilte arrangementer for journalister og bloggere (mange arbejder efterhånden også i flere funktioner). Det eneste, du skal overveje at tage hensyn til, er tidspunktet. Nogle bloggere kan bedste efter almindelig arbejdstid, hvor andre bedst kan indenfor almindelig arbejdstid. Det afhænger fuldstændig af din branche og målgruppe.

6. Husk dem udenfor København
Nogle af Danmarks dygtigste bloggere bor og arbejder udenfor København, men langt de fleste events er centreret i hovedstaden. Glem aldrig de gode bloggere i udlandet eller på fx. Fyn og Jylland, selvom de ofte vil melde afbud pga. afstanden, og giv dem ekstra opmærksomhed på anden vis.

7. Hav styr på din gæsteliste
Gæstelister til presseevents kan nogle gange ligne lodtrækninger. Når man kender bloggerne og deres læsere, så kan det være svært at forstå, hvem der bliver inviteret og hvorfor. Og når man kender virksomhederne, så opdager man også ofte, at det er tilfældigheder, der råder. Sørg for at have et grundigt overblik over, hvilke bloggere der er relevante for dit brand, deres læsertal og deres potentiale.