Markering af sponsoreret indhold: Brug altid Facebooks eget værktøj

Nu har vi talt så meget om forbrugerombudsmanden og Markedsføringsloven, at jeg næsten havde glemt, at Facebook også har sine egne regler. Og dem er de begyndt at håndhæve nu.

På Facebook skal sponsoreret indhold, reklame osv. ALTID markeres ved hjælp af Facebooks eget værktøj. Forbrugerombudsmandens vejledning om at skrive reklame direkte i indlægget er ikke godt nok for Facebook.

Jeg har selv netop fået fjernet et indlæg fra Facebook, der var markeret som Reklame i selve teksten i indlægget, men hvor vi ikke havde brugt Facebooks eget værktøj. Facebook skriver selv som begrundelse:

“Et opslag, der deles af din side, overtræder muligvis vores politik om brandet indhold. Vores politik kræver, at brandet indhold skal tagges med vores værktøj til brandet indhold. Dit indhold indeholder direkte visning, hvilket indikerer, at det er brandet indhold, selvom det ikke er blevet tagget med vores værktøj. Hvis du vil slå brandet indhold op, skal du tagge din forretningspartner ved hjælp af værktøjet til brandet indhold.”

Så konklusionen er altså: Brug altid Facebooks og Instagrams egen funktion til markering af sponsoreret indhold.

Skal man så både skrive det i teksten samt bruge Facebooks egen funktion?
Spørgsmålet er så om Facebooks og Instagrams egne funktioner er nok til at tilfredsstille Forbrugerombudsmanden også. Det har vi stadig ikke svar på. Forbrugerombudsmanden skriver på forbrugerombudsmanden.dk:

Instagram har lanceret en standardmarkering, hvor kommercielt indhold kan blive markeret med sætningen ”Betalt partnerskab med [virksomhedens navn]”. Er det en tilstrækkelig reklamemarkering?
Det skal være tydeligt for modtagerne, hvis der er kommercielle budskaber bag en omtale. Hver omtale bliver vurderet individuelt.

”Betalt partnerskab” forklarer ikke nødvendigvis, at en omtale er reklame. Forbrugerombudsmanden overvejer i øjeblikket – sammen med de nordiske forbrugerombudsmænd – om denne markering er tilstrækkelig.

Hvis du vil være sikker på ikke at overtræde forbuddet mod skjult reklame, kan du følge anbefalingerne i vores gode råd til influenter om skjult reklame.

Sådan gør du

På facebook er funktionen markeret med et ikon, der ligner et håndtryk, og den ligger ved siden af humørikoner, geografisk tagging osv.

Læs mere om Facebooks politik for brandet indhold her.

På Instagram ligger funktionen under avancerede indstillinger for opslaget, men funktionen er ikke rullet ud til alle brugere endnu.

Guide: Laver du ulovlige konkurrencer på din blog, facebook og instagram?

Det er december og højsæson for konkurrencer på de sociale medier. Blogs, facebook og instagram flyder over med konkurrencer, hvor læserne kan vinde alt mellem himmel og jord.

Konkurrencer er en populær måde at markedsføre sine produkter på, men de færreste er nok opmærksomme på, hvilke regler der faktisk gælder, når du afholder en konkurrence på din blog, facebookside eller instagram-profil. Jeg har heller ikke selv været opmærksom, og det var derfor en øjenåbner for mig på flere punkter at researche til dette indlæg. Flere af disse informationer kan måske nok dæmpe konkurrencelysten på de sociale medier.

1. Får du en præmie af en virksomhed er det altid reklame
Hvis en virksomhed stiller en præmie til rådighed for dig, er det altid reklame og skal markeres som sådan. Det vil sige, du skal markere dit indlæg som reklame, annonce, sponsoreret eller lign. Da virksomheden giver dig præmien, indgår I samtidig en aftale. Og en konkurrence er i lovens øjne en erhvervsmæssig aktivitet, der har til formåld at øge salget af en vare eller en tjenesteydelse, og derfor er det en reklame og skal markeres som sådan. Jeg har ringet til forbrugerombudsmanden og spurgt – de var ikke i tvivl.

Hvis du derimod udlodder nogle af dine egne ting uden at virksomheden har samtykket eller været involveret, så er det ikke reklame.

Om du får penge eller ej, gør ingen forskel. I øvrigt gælder (ifølge forbrugerombudsmandens hotline) samme regel hvad end du skriver en blog, facebook, instagram, et magasin, en avis – mediet er lige gyldigt.

2. Nogen skal ALTID betale skat af gevinsten
Der findes i SKATs øjne to slags konkurrencer:

Konkurrencer hvor vinderen findes ved tilfældig lodtrækning

  • Konkurrencen er tilgængelig for alle
  • Der kræves ingen særlig indsats for at være med
  • Vinderen findes ved tilfældig udtrækning – eller noget der næsten ligner

Her skal virksomheden betale gevinstafgift af præmiens værdi til SKAT. Virksomheden skal betale 17,5 % af gevinstens handelsværdi til SKAT senest 15 dage efter vinderen er blevet offentliggjort. Dette vil være den virksomhed, der stiller præmien til rådighed, der skal gøre det. Hvis det er dig selv som blogger, der udlodder præmien, skal du selv gøre det.

Konkurrencer med indsats
En anden måde at afholde en konkurrence på er at kræve en indsats fra deltagerne. For eksempel ved at de skal uploade et billede, vise en lækker styling, bage en kage eller på anden måde vise deres evner, hvorefter man så udvælger den bedste. I dette tilfælde skal vinderen betale indkomstskat af værdien af gevinsten, og man er som afholder af konkurrencen forpligtet til at oplyse sin vinder om dette.

3. Regler for spam på de sociale medier
De fleste overholder disse regler, men lad os lige tage dem igen. Du må ikke opfordre dine læsere til at dele, tagge, videresende eller på anden måde belemre deres venner med din konkurrence. Heller ikke ved at bede dem om at tagge den veninde, de helst vil dele præmien med..

Du må til gengæld gerne bede dem om at like og kommentere, da det ikke er at spammme.

Dårlige virksomheder, hold jer fra Facebook

Facebook quote

Citatet fra Facebooks nye (og første) annonce kampagne er så sandt og dragende i sin enkelhed. Men det indeholder på mange måder essensen af, hvad virksomheder i dag oplever på sociale medier. At hvis man har et dårligt produkt, leverer en elendig service eller ikke behandler sine kunder eller ansatte ordentligt, så får man det tifold igen.

Sociale medier handler om karma, og hvis du ikke opfører dig pænt, så kommer det til at gå dig skidt. Eksemplerne er rigtig mange: Agnes Cupcakes, Kostbar og Telenor. Og senest måske endda Facebook selv?

Opfør dig online som din mor har lært dig
Sociale medier er blevet til en stor videnskab, men i virkeligheden minder de mest af alt om den virkelige verden. Hvor det også handler om at opføre sig ordentlig og være mod andre, som man gerne vil have, at de skal være mod en selv. Jeg bliver hyret af mange typer virksomheder til at hjælpe dem med sociale medier, men hvis ikke deres produkt grundlæggende er i orden, så er det en umulig og ligegyldig opgave.

I den virkelige verden skal man være sød, rar, høflig og god mod børn og dyr, for sådan er vi godt opdraget hjemmefra. På de sociale medier er det endnu vigtigere, for det kommer tilbage med dobbelt kraft, når vi ikke er. Karma er en bitch – og hun er online.

Faldende trafik på Facebook sider

Har du bemærket mindre trafik på din Facebook side for nylig? Så er det måske ikke et tilfælde. Ifølge Adweek har Facebook ændret på sine kriterier, så hvor cirka 25 procent af dine fans så dine opslag før, så er det nu kun 12 procent. Ændringen skete 25. september og falder på uheldig vis sammen med, at det er blevet muligt for virksomheder at betale for at få fremhævet sine opslag. Du kan læse meget mere på ComOn her.

 

Min egen lille helt uvidenskabelige case i form af Pudderdåsernes facebook side bekræfter i hvert fald tendensen. Markant endda. Jeg kan også se et fald i trafik til Pudderdåserne.dk fra Facebook, selvom vores besøgstal generelt stiger. Jeg kan selvfølgelig ikke generalisere ud fra en enkelt case, men jeg synes, det er interessant, at vores trafik stiger alle andre steder fra – pånær Facebook.

Hvad kan du gøre ved det?
Ændringen skyldes, at Facebook har ændret på sin algoritme, og den er udenfor vores rækkevide. Det eneste, der er at gøre, er, at klø på med den gode strategi på Facebook, nemlig at være nærværende, aktiv, personlig og til stede. Aktivitet avler aktivitet og derigennem trafik og fans, og det har trods alt ikke ændret sig.

ComOn argumenterer for, at den faldende aktivitet, får mindre betydning, da det er de primært inaktive fans, der bliver sorteret fra, men os, der genererer en stor del af vores daglige trafik via Facebook, lader til at kunne se det alligevel.