Sådan bruger du how-to indlæg og guides til at booste din trafik

Som jeg tidligere har skrevet, er et af de vigtigste kendetegn ved blogs med høje læsertal, at de løser et konkret problem for deres læsere.

Det er der flere årsager til. For det første sikrer du dig læsere, der kommer igen og igen – fordi du giver dem et indhold, de har brug for (content is king!).

Hvis vi ser ned over forsiden på Bloglovin’, hvor vi kan se, hvilke indlæg der er mest populære netop nu, så er det – udover de evindelige konkurrencer hvor man skal like indlægget for at være med, opskrifter, sundhed og madindlæg, der har overtaget Bloglovin’, der tidligere var modebloggernes domæne.

Modebloggernes mest læste indlæg er typisk DIY, guides og “sådan gør du”-indlæg. Madbloggerne skaber en konkret værdi for deres læsere ved at være stedet, man går hen, for at se, hvordan det nu lige er, at man laver den der hjemmelavede bearnaisesovs fra bunden.

Læserne bliver tiltrukket som fluer til et fluepapir af indlæg, de kan bruge til noget i deres hverdag. Som giver dem en konkret værdi i deres dagligdag.

Google kan godt lide det
Det handler også om ganske simpel søgemaskineoptimering. Tænk over, hvad dine læsere vil søge efter indenfor dit stofområde, når de sidder foran skærmen og har et problem, de søger efter på Google. Det er det, du skal skrive om.

Sådan gør du

  • At skrive den gode guide eller how-to post kommer selvfølgelig helt an på, hvilket emne du skriver om: Mad, IT, sociale medier, mode, håndarbejde. Men de kan skrives indenfor stort set alle områder.
  • Tag udgangspunkt i et relevant problem – det kan være et du selv oplever, dine venner, dine læsere skriver til dig om eller som du generelt oplever er en trend.
  • Brug tal og punktopstilling, hvis det er relevant. Det letter læsningen og tiltrækker øjet.
  • Tag rollen som ekspert eller coach på dig – det her er din chance for at vise, at du har en særlig viden indenfor dette område.
  • Sæt dig ind i læserens forudsætninger – sørg for at have alle relevante oplysninger med, men lad være med at fortabe dig i ligegyldige detaljer. Tænk på dit indlæg som den gode brugsvejledning.

Overskriften
Den gode overskrift indeholder præcise oplysninger om, hvad dine læsere kan læse i indlægget. Både af hensyn til læserne og af hensyn til Google.

Derudover så skal du tilføje noget, der viser, at her finder du en komplet guide. Det kan for eksempel være bygget over:

  • 10 skridt til…
  • 5 ting du skal….
  • Sådan gør du…
  • Guide:…
  • DIY:…
  • How-to:…

Kunsten at lave guides ud af ingenting
Skønhedsbloggen The Beauty Department har altid ekselleret i i kunsten at lave how-to indlæg med trin-for-trin vejledninger ud af stort set ingenting. Dette indlæg indeholder for eksempel reelt kun et simpelt (men udemærket) råd: “brug en primer eller cremeøjenskygge under din øjenmakeup for at få den til at holde længere”. Men ved hjælp af en fancy billedkollage og lidt sproglige fiks-fakserier, så er det blevet til en tutorial, der kommer til tops på for eksempel Bloglovin’.

3 mest almindelige SEO fejl på danske blogs

Jeg ser igen og igen bloggere (også store af slagsen) lave de samme fejl, når det kommer til søgemaskineoptimering. Fejl der helt sikkert er med til at holde deres besøgstal ned. Laver du nogle af disse tre fejl?

1. Overskrifter på engelsk til en dansk blog
Din overskrift er (næstefter din webadresse) det vigtigste redskab, du har, til at vise Google, hvad du skriver om på din blog. Hvis du skriver indlæg på dansk, skal du derfor skriver overskrifter på dansk. Hvis du skriver indlæg på engelsk, skal dine overskrifter selvfølgelig være på engelsk – men der skal være overensstemmelse.

Google sørger automatisk for, at danske besøgende bliver dirigeret videre til dansk indhold. Så du vil gerne sikre dig, at din hjemmeside bliver indekseret højest muligt hos danskere. Derudover vil dine læsere google på dansk – og dermed ikke finde din blog, fordi du har skrevet overskriften på engelsk.

Hvis du mener, at dine læsere primært vil finde dig ved at søge på engelsk, eller hvis du vil tiltrække primært engelsktalende læsere, så skal du selvfølgelig blogge på engelsk.

Men hvad end du gør, så gør det konsekvent. Det kan godt være, at engelske overskrifter virker smarte – men det er de ikke på Google.

2. Permalinks på standardindstillinger
I wordpress kan man meget nemt ændre indstillingerne for sine permalinks. Altså det link som hvert nyt indlæg får.

Skærmbillede 2013-04-09 kl. 11.42.59

Jeg ser overraskende mange, som aldrig får flyttet den fra standardindstillingerne, hvilket betyder at deres indlæg kun får et nummer. Det virker måske umiddelbart nemmere og som et kortere link, men i SEO sammenhæng, er det en rigtig skidt idé.

Google rangerer dit indlæg højere, når din webadresse også indeholder de relevante emneord. Og derfor vil du gerne have en permalink-struktur, der inkluderer navnet på dit indlæg.

Der er flere modeller og religioner, men det vigtigste er, at dine permalinks inkluderer titlen på dine indlæg.

3. Upræcise overskrifter uden emneord
Når jeg på en tilfældig dag som i dag ser ned over min RSS reader med de blogs, jeg læser, så er de tre første overskrifter:

  • Milan 2013
  • Interior inspiration #36
  • March in review

(Igen engelske overskrifter på danske blogs i øvrigt)

De indeholder ingen relevante emneord, som Google kan indeksere bloggen efter, så jeg som læser kan finde den på Google.

Gode overskrifter på nettet er præcise og dækkende for det indhold, der er i indlægget. De kan måske godt blive lidt kedelige til tider, men de fungerer som vejskilte – de skal fortælle læserne præcis, hvad dette indlæg indeholder. Samtidig skal de indeholde nogle af de relevante emneord, som artiklen handler om, og som Google kan finde den på.

Kig på din overskrift og spørg dig selv, om man ved at se overskriften alene, ved præcis, hvad dit indlæg handler om?

 

Blogindlæg: De skal holde vand

DR’s Absurdistan ser ud til at være i gang med et indslag om at undersøge bloggeres letsindige omgang med markedsføringsloven. Efter alt at dømme har Absurdistan ageret annoncesælgere for Kejser Vand, der selvfølgelig ikke eksisterer. Det eneste, vi har set online derfra endnu er dette indlæg, som Jackie Navarro efterfølgende har fortalt var DR, der snød hende.

Når man til hverdag færdes i skønhedsjournalistikken, så kan jeg ikke lade være med at have ondt af Jackie over, at det er hende, det går udover. Der bliver fuldstændig ukritisk kopieret pressemeddelelser og produktoplysninger i stakkevis daglig både på blogs og i de traditionelle medier. Men selvfølgelig er det skærpende omstændigheder, når der er penge på bordet i et sponsoreret indlæg. Og det falske Kejser Vand produkt er så sprængfyldt med ulovlige og vildledende anprisninger af produktet, at det er komisk.

Vi kender ikke indholdet af DR’s program, men det giver anledning til at snakke lidt om, hvad vi egentlig kan og må skrive som bloggere.

Det handler i bund og grund om, at vi kun må skrive ting, som holder vand. Vi må kun skrive ting, der passer. Og ligesom journalister har vi pligt overfor vores læsere til at dobbelttjekke alle de oplysninger, som vores kilder kommer med. Love og paragraffer er sådan set ligegyldige i denne sammenhæng, det handler om at være sikker på, at man kun skriver ting, der passer.

Og nej, vi kan aldrig være sikre på, at det, folk siger, om deres egne produkter, rent faktisk passer. Tværtimod.

Markedsføringsloven og anprisninger
Markedsføringsloven har en paragraf 3, som handler om vildledning. Normalt, så er det selvfølgelig annoncørerne, der bliver dømt efter den, og ikke udgiverne (=bloggerne).

Ifølge bestemmelsen må erhvervsdrivende ikke vildlede eller udelade oplysninger i markedsføringen, som er væsentlige for vurderingen af tilbuddet. Det vigtige i denne sammenhæng er det, der står om produktoplysninger og produktangivelser:

En erhvervsdrivendes oplysninger om produktet skal være korrekte og fyldestgørende. Angivelsernes rigtighed skal kunne dokumenteres.

Vi har som bloggere et ansvar for, at det, der står på vores hjemmeside, passer. Og vi kan ikke regne med, at det, producenterne siger, passer. Vi er nødt til at tjekke oplysningerne efter, før vi skriver noget.

Kejser Vand skriver en række falske oplysninger på deres hjemmeside, som er klart usande. Flere af dem er nemme at eftertjekke:

  • At vandet er økologisk
  • At det kommer fra Nordpolen
  • At det danske postevand er usundt

Der har også været flere eksempler i de traditionelle medier. Flere kan måske huske tilfældet med Casper Christensen (som er redaktionschef på produktionsselskabet bag Absurdistan), der ville udstille, hvor nemt det er at få en pressemeddelelse i medierne.

God presseskik
Jeg skal lige starte med at slå fast, at blogs ikke er omfattet af Pressenævnet og reglerne for god presseskik, som det ser ud i dag. Men som gammel journalist, så synes jeg selvfølgelig, at vi allesammen (både journalister og bloggere), kunne lære lidt mere af dem. Stk. A handler om korrekte meddelelser:

A. Korrekte meddelelser
Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekt. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse.

Siden 1960 har dette være ordene, der har hængt danske journalister op på, at hvis en producent siger noget om deres eget produkt, så er det nok en god idé at tjekke det efter. Vi kan sagtens diskutere, hvor godt de har klaret det, men bloggere har en tårnhøj troværdighed. Meget højere end de traditionelle medier.

Selvsamme Absurdistan har også været temmelig omdiskuterede for deres programetik. Læs for eksempel her på Journalisten.dk.

Bloggere har forbrugernes tillid
Tecnokratis Digital Influence Report 2013 viser
, at blogs nu ligger på 3. pladsen over, hvilke digitale kilder forbrugerne vender sig mod, når de skal foretage et køb. Online magasiner ligger på 9. pladsen i rapporten og nyhedshjemmesider ligger på 12. pladsen.

Med den tillidserklæring fra vores læsere har vi efter min mening end endnu større forpligtelse – lovkrav eller ej – til at sørge for, at vores oplysninger holder vand.

(redigeret fredag eftermiddag med oplysning om navnet på programmet)