Sådan ser du om en influencer har falske følgere – helt gratis og manuelt

Det er ikke spor svært, at vurdere om en profil på instagram har falske følgere eller ej, og om den er værd at samarbejde med. Det kræver bare, at man ved hvad man skal kigge efter, og det vil jeg gerne hjælpe dig med.

Der findes værktøjer man kan bruge, både gratis og betalte, og jeg vil gerne kraftigt advare mod dem. De er ekstremt misvisende. Jeg har testet de gratis på profiler, som jeg ved med sikkerhed er enten falske eller helt ægte, og resultaterne er helt i skoven. Jeg har skrevet om det på min LinkedIn profil, og jeg laver et blogindlæg ud af det senere. Også de betalte skyder ved siden af, jeg har set dem godkende en 99% falsk beautyprofil som ægte. Så bare en advarsel herfra: Data er godt, men man skal bruge det med ekstrem omtanke og vide, hvad man gør. Og hvis ikke man har helt styr på hvad data kan og ikke kan, så synes jeg hellere, at man skal holde sig til den gammeldags metode, som jeg vil gennemgå her.

Vær skeptisk
Køb af følgere er meget meget MEGET mere udbredt end du tror, så vær ekstremt skeptisk. Danmarks Radio har undersøgt fænomenet her, og vi har skrevet mere om, hvor udbredt det er i skønhedsbranchen her på Pudderdåserne.dk.

Slot- og Kulturstyrelsen regner sig frem til at cirka 1,4 millioner danskere er på Instagram. Det er langt flere, end der har været før, men stadig et begrænset udsnit af befolkningen. Ud af dem har Linse Kessler 400.000 følgere. Hella Joof har 155.000 følgere. Alle danskere ved, hvem de to damer er – selv min farmor på 92. Hvis en profil har 100.000+ følgere, så spørg din mor, din søster og din veninde, om de ved, hvem personen er. Hvis aldrig de har hørt om dem, så er der nok noget galt. Man får altså ikke 100.000+ ægte danske følgere på at tage billeder af tilfældige produkter og sit eget kønne ansigt en gang i mellem. Det kræver mange mange års hårdt arbejde.

Sådan kigger du profilen manuelt igennem
1. Prøv at kigge på profilen med helt nye øjne. Lad være med at lade dig farve af at vedkommende tidligere har samarbejdet med andre firmaer. For det første bliver nogle af de største firmaer også taget ved næsen. For det andet har jeg set instagrammere skrive “falske” sponsorerede opslag for at gøre sig selv mere interessante end de er.
2. Kig på hvem der kommenterer og synes godt om opslagene. Man kan købe likes og kommentarer. Rigtig mange likes kan derfor lige så godt være et tegn på falskhed som på det modsatte. Købte kommentarer er små korte og overdrevne positive kommentarer på engelsk og med emojis i. Som for eksempel disse. Nogle gange kan man endda fange dem i at kommentere helt skævt – at skrive hvor smuk en person er på et billede af et produkt. Vær især skeptisk overfor helt overdrevne kommentarer, der kommenterer på hvor helt fantastisk smukt, fantasisk og ekstraordinært skøn profilen og dens billeder er i meget korte kommentarer. Jeg har ægte læsere – jeg kan godt afsløre at de ikke kommenterer sådan her. Tværtimod.


3. Scroll listen over profilens følgere hurtigt igennem. Det kan godt være, der er mange, men så lang tid tager det faktisk heller ikke. Spørg dig selv, om profilerne ligner rigtige mennesker? Og ligner de danske mennesker? Hvis du kun er interesseret i kunder på det danske marked, så er din opgave endnu nemmere. Så er det eneste spørgsmål, du skal stille dig selv: Er disse personer danske mennesker, som vil være interesserede i at købe dine produkter? Lad være med at tænke på, om de er falske eller ej. Bare spørg dig selv, om de er potentielle kunder? Så vil svaret ofte være meget tydeligt, når de 100.000 følgere primært består af profiler, der ser sådan her ud:

Falske followers

 

 

 

En skræmmende stor del af danske virksomheders PR- og marketingbudgetter går i dag til at markedsføre sig selv overfor “kunder” som disse. Der kan selvfølgelig godt gemme sig ægte mennesker bag, bevares. Men er det potentielle kunder i din butik?

Hvis du også er interesseret i tegn på, om følgerne er falske, så kig på, hvor mange billeder de har uploadet, og hvor mange følgere de selv har. Der er ofte et helt åbenlyst misforhold. De falske følgere har tydeligvis selv falske følgere.

Mit råd til dig, som laver PR eller marketing er altså ganske simpelt. Før du sender et produkt, en pressemeddelelse eller penge efter en profil, så scroll lige rækken af følgere igennem og overvej, hvor stor en andel af de mange følgere, der ligner ovenstående profiler vs. hvor stor en andel af de mange følgere, der ligner rigtige kunder. Svaret er ofte indlysende.

Mål aldrig på likes og følgere alene
Problemerne med køb af falske følgere startede først, da Instagram dukkede op. Fordi det her pludselig blev synligt for enhver, hvor mange følgere en profil har, og hvor mange likes et billede fik. På et blogindlæg eller en artikel i et magasin er disse data ikke tilgængelige. Det er forførende nemt kun at måle på disse lettilgængelige og nemt sammenlignelige tal – men resultatet er, at de nu er dybt utroværdige og forfalskede. Medier, influencere og bloggere, der har store læserskarer og er kendt i befolkningen i almindelighed, taber i dette spil til forfalskede profiler, fordi de “kun” har realistiske og ægte 5-cifrede læsertal.

Hvis du vil have fat i ægte læsere igen, er du derfor nødt til at måle på noget andet. Instagram er simpelthen ikke et troværdigt mål pt. Her er et par alternative idéer:

  • Spørg din målgruppe og dine kunder – hvilke medier og hvilke influencere følger de?
  • Facebook (her er det stadig rigtig svært at snyde)
  • Trackinglinks – mål på hvor mange kliks omtalen giver og især hvor mange salg, det resulterer i
  • Kvaliteten af indholdet
  • Ægte interaktion – er der reel interaktion og spørgsmål/svar mellem influencer og læser eller kun små kommentarer?
  • Kendskab – undersøg om din målgruppe har set dit brand og jeres kampagne. Det behøver ikke være store og dyre undersøgelser. Du kan bare gribe fat i et par stykker og spørge.

Tilføjelse 2. november 2018

Kig på historikken
Efter jeg skrev dette indlæg den 31. oktober og DR’s dækning i de samme dage, så har der været en regulær hovedrengøring på Instagram på visse profiler, der er gået i gang med at hvidvaske deres kommentarer. Så endnu et råd er selvfølgelig: Kig på historikken.

Hvis ellers suspekte profiler pludselig har fået en masse lange og ægte kommentarer i perioden efter den 31. oktober 2018, hvor der pludselig kom opmærksomhed på problemet…. Ja, det taler vel for sig selv.

At opbygge en læserskare tager mange år. Læsere opfører sig generelt meget ens og forudsigeligt. Hvis der pludselig sker en radikal ændring af læserne på en instagram profil, hvad enten der er tale om antal følgere, antal likes, antal kommentarer eller typen af kommentarer, så er der sandsynligvis tale om svindel – med mindre du kan finde en stor omvæltende virkelig begivenhed, der har gjort vedkommende berømt i den almene befolkning. Men her taler vi altså om deltagelse i X-factor, Den Store Bagedyst eller pludselig berømmelse i den kategori, hvis det for alvor skal rykke på antal følgere.

 

 

 

 

 

Når webshops og affiliatenetværk ødelægger deres links

Cirka en gang hver 3. måned får jeg en mail, der lyder sådan her:

“Hej. Nu har webshop ZZ flyttet affiliatenetværk fra netværk X til netværk Y. Er I lige søde at ændre jeres gamle affiliatelinks?”

Eller også lyder den:

“Hej. Nu har vi her på Affiliatenetværk Z flyttet hele vores affiliatenetværk fra platform X til platform Y, så fra næste måned virker de gamle links ikke. Er I søde lige at ændre jeres gamle links?”

Og hver gang banker jeg mit hoved ind i væggen, før jeg svarer (måske i let omskrevet form…):

“Kære affiliatemenneske. Pudderdåserne har et katalog af 3.000 blogindlæg, som vi har skrevet siden 2010, og som næsten alle indeholder affiliateindlæg i en eller anden form. Der er absolut ingen som helst måde, hvorpå vi kan ændre alle gamle affiliatelinks. I må have spist søm! Ved I intet om, hvordan affiliatemarketing fungerer, selvom I driver et affiliatenetværk? Kh. Katja”

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil skifte netværk, platform osv. men bare husk dette: Hvis ikke du selv sørger for, at re-directe dine gamle links, så dør de ud, og du starter helt forfra.

Selvfølgelig kan du få særligt engagerede bloggere mfl. til at ændre de vigtigste links som de har liggende på forsiden eller lignende. Men det er næppe disse links, der generere den største trafik. Den trafik, din webshop får fra blogs som for eksempel Pudderdåserne, stammer ofte fra gamle indlæg, som stadig er populære på google, fordi de indeholder et emne, som bliver søgt frem. Og hvis du selv gør alle dine indgående links inaktive, så mister du rigtig meget trafik lige pludselig.

Det er selvfølgelig også muligt, at det bare er mig, der doven, og at alle andre bloggere derude gladeligt retter gamle affiliatelinks i deres bagkatalog af tusindvis af indlæg, hver gang en webshop eller et helt affiliatenetværk får lyst til at skifte platform. I så fald vil jeg gerne høre fra jer: Hvor lang tid tager den opgave pr. 1000 indlæg?

Markering af sponsoreret indhold: Brug altid Facebooks eget værktøj

Nu har vi talt så meget om forbrugerombudsmanden og Markedsføringsloven, at jeg næsten havde glemt, at Facebook også har sine egne regler. Og dem er de begyndt at håndhæve nu.

På Facebook skal sponsoreret indhold, reklame osv. ALTID markeres ved hjælp af Facebooks eget værktøj. Forbrugerombudsmandens vejledning om at skrive reklame direkte i indlægget er ikke godt nok for Facebook.

Jeg har selv netop fået fjernet et indlæg fra Facebook, der var markeret som Reklame i selve teksten i indlægget, men hvor vi ikke havde brugt Facebooks eget værktøj. Facebook skriver selv som begrundelse:

“Et opslag, der deles af din side, overtræder muligvis vores politik om brandet indhold. Vores politik kræver, at brandet indhold skal tagges med vores værktøj til brandet indhold. Dit indhold indeholder direkte visning, hvilket indikerer, at det er brandet indhold, selvom det ikke er blevet tagget med vores værktøj. Hvis du vil slå brandet indhold op, skal du tagge din forretningspartner ved hjælp af værktøjet til brandet indhold.”

Så konklusionen er altså: Brug altid Facebooks og Instagrams egen funktion til markering af sponsoreret indhold.

Skal man så både skrive det i teksten samt bruge Facebooks egen funktion?
Spørgsmålet er så om Facebooks og Instagrams egne funktioner er nok til at tilfredsstille Forbrugerombudsmanden også. Det har vi stadig ikke svar på. Forbrugerombudsmanden skriver på forbrugerombudsmanden.dk:

Instagram har lanceret en standardmarkering, hvor kommercielt indhold kan blive markeret med sætningen ”Betalt partnerskab med [virksomhedens navn]”. Er det en tilstrækkelig reklamemarkering?
Det skal være tydeligt for modtagerne, hvis der er kommercielle budskaber bag en omtale. Hver omtale bliver vurderet individuelt.

”Betalt partnerskab” forklarer ikke nødvendigvis, at en omtale er reklame. Forbrugerombudsmanden overvejer i øjeblikket – sammen med de nordiske forbrugerombudsmænd – om denne markering er tilstrækkelig.

Hvis du vil være sikker på ikke at overtræde forbuddet mod skjult reklame, kan du følge anbefalingerne i vores gode råd til influenter om skjult reklame.

Sådan gør du

På facebook er funktionen markeret med et ikon, der ligner et håndtryk, og den ligger ved siden af humørikoner, geografisk tagging osv.

Læs mere om Facebooks politik for brandet indhold her.

På Instagram ligger funktionen under avancerede indstillinger for opslaget, men funktionen er ikke rullet ud til alle brugere endnu.

En advarsel: Powerlikes, like-grupper, autolikes, like-runder og lignende måder at svindle på instagram

Der er kommet en ny måde at svindle sig til flere likes og kommentarer på instagram: Powerlikes.

Nu hvor verden er blevet opmærksom på de russiske robot-følgere og har lært at genkende dem, så er der selvfølgelig nogle smarte typer, der har fundet på noget nyt:

Du melder dig til deres tjeneste og får helt automatisk ægte følgere og likes fra ægte profiler. Smart ikke?

Det hedder “powerlikes”, og det er selvfølgelig lige så meget svindel, som havde du købt dine følgere – selvom du kan finde masser af mennesker, der gerne vil tjene penge på det, prøve at overbevise folk om det modsatte på nettet.

Sådan foregår det
Du tilmelder din instagramprofil til en tjeneste som for eksempel Fuelgram, Your Charisma og hvad de ellers hedder. Derefter sørger en robot for at bruge din profil til at like andres opslag. Til gengæld får du likes tilbage igen fra andre profiler.

Profilerne er ægte nok, men de har naturligvis aldrig set dit opslag, da de likede det. Og de kan næppe reelt lide det i virkeligheden. Det var en robot, der gjorde arbejdet. Der er intet ægte engagement i det. Og ja, det ved instagram selvfølgelig.

Fortalerne for “powerlikes” påstår, at med tilstrækkelig mange af disse robotgenerede likes fra ægte profiler, så kan du ende på forsiden af instagrams søgeside, og SÅ er din lykke gjort.

For at dette skulle passe, så ville det kræve at en masse mennesker med en masse ægte følgere indenfor dit stofområde var tilmeldt samme tjeneste, og at de derved ville vælte ind på din profil – jeg vil tillade mig at tvivle.

Du kan også købe dig til de “ægte” powerlikes for mange 100 dollars, der efter sigende skulle være fra validerede profiler med meget høje besøgstal på det internationale marked. Spørgsmålet er selvfølgelig, om der er reelt er ægte profiler bag, eller om det hele bare er et smart salgstrick?

Men Instagram lukker alligevel snart lukker ned for alle disse tjenester. Instagram har bebudet at muligheden for at et program kan like og kommentere på vegne af andre bliver lukket ned i løbet af 2018.

Og så er det naturligvis svindel på præcis samme måde som at købe sig til sine følgere. Om det er en robot, der liker dit indhold, eller en robot, der bruger ægte profiler, til at like dit indhold, gør ingen forskel. Det ville også være svindel, hvis du betalte 500 mennesker for at sætte sig ned i en rundkreds og like dit indhold på stedet. Intet af det er ægte.

Sådan kan du se, hvem der bruger powerlikes

powerlikes
Hvis du følger en profil på instagram, så er det hurtigt ret tydeligt at se, hvem der bruger powerlikes.

Instagram har en funktion, hvor du kan se hvad dem, du følger, foretager sig. Klik på hjertet i bunden til venstre for dit profilbillede. Oppe i toppen kan du så vælge “følger”. Her kan du se aktivitet hos dem, du følger.

Der er rigtig mange mennesker på instagram, der liker rigtig meget. Mig selv inklusive. Men enkelte profiler liker ekstremt meget. Døgnet rundt. Og de opslag, de liker, er mildest talt tilfældige. Det er dem, der efter al sandsynlighed er tilmeldt en powerlike-robot.

Der er to profiler her, som jeg selv følger. Det, der adskiller dem, fra andre, som også liker utroligt meget, er at det her foregår med så faste intervaller, at det ligner et fuldtidsjob, og at det indhold, de liker, virker ekstremt tilfældigt.

På Instagrams oversigt over deres aktivitet bliver det til mange likes cirka en gang i timen, døgnet rundt. Næppe realistisk for de fleste mennesker. Især ikke når det, de går så højt op i, er en meget sær blanding af indhold. Jeg har venner på instagram, der er meget aktive og liker meget, men så kan man godt se, at det er indhold, som de har en reel interesse i – ikke en sær blanding af opslag fra amerikanske husmødre og lokale hennatatovører i Kuwait.

De nye danske powerlike netværk gør dog billedet af dette indhold meget mere mudret. Og man kan ikke længere regne med at indhold skal være udenlandsk for at der står robotter bag. Tværtimod.

Læs mere om powerlikes hos Anne Billing

I Instagrams egne fællesskabsregler står der at:

“Fremskynd betydningsfulde og ægte interaktioner
Hjælp os med at slippe for spam ved ikke kunstigt at indsamle Synes godt om, følgere eller delinger, ved ikke at slå de samme kommentarer og det samme indhold op igen og igen, eller ved ikke at kontakte andre gentagne gange af kommercielle årsager, uden de har givet deres samtykke.”

Sådan skal du markere reklame og gaver på blogs og sociale medier ifølge Forbrugerombudsmanden

Markedsføringsloven

Lige før jul offentliggjorde Forbrugerombudsmanden sine anbefalinger til, hvordan reklamer og gaver skal markeres på blogs og andre sociale medier. Du kan finde de revidere anbefalinger til influenter her.

Men de er vist ikke blevet udbredt endnu, for nu at sige det mildt. Der er ofte langt mellem reklamemarkeringerne.

Jeg vil prøve at opsummere det vigtigste indhold her.

Hovedbudskabet er:

Som brugere af de sociale medier skal vi tydeligt kunne se, hvornår en omtale er reklame. Skjult reklame er forbudt.

Der er altså intet nyt under solen der. Har du nogen som helst økonomisk interesse i at omtale et produkt, er det reklame. Har du en aftale om at omtale et produkt, så er det reklame. Det har hele tiden været gældende, men det trænger vist til en genopfriskning. Så kan vi vende tilbage til det nye senere.

“Luderjournalistik” er stadig ulovligt
Indenfor journalistikken er der et gammelt udtryk – “luderjournalistik”. Det er når en annoncør lige får lidt redaktionel omtale, til gengæld for alle de annoncer de køber.

Det er skjult reklame og ulovligt. Laver du med den ene hånd reklameaftaler og giver du med den anden hånd redaktionel omtale til gengæld, så overtræder du markedsføringsloven.

Aftaler er altid lig med reklame
Hvis du har aftalt med virksomheden, at du skal omtale dens produkt, vil din omtale altid være reklame – uden undtagelse. Det nye er, at denne regel er blevet skærpet. Denne aftale kan nu også være stiltiende. Hvis du og virksomheden har en stiltiende aftale om at du altid omtaler til gengæld for et gratis produkt, så er det reklame. Forbrugerombudsmanden opstiller disse retningslinjer for, hvad der altid er reklame:

  • Konkurrencer
  • Rabatkoder
  • Affiliatelinks
  • Betaling i enhver form
  • Ambassadør-aftaler

Alt indhold skal markeres
Laver du en reklame for en virksomhed, så skal ALT indhold markeres. Dette gælder også samtlige stories, videoer, facebook-opslag osv. Laver du stories i snapchat og Instagram, så skal alle stories markeres.

Ordene “sponsoreret” og “i samarbejde med” er ikke længere nok. “Reklame” eller “annonce” er anbefalet i vejledningen.

Sådan markerer du affiliatelinks
Du behøver ikke markere et indlæg med affiliateindlæg som reklame, men du skal markere linket som reklamelink. Dette skal bare ske FØR linket.

Men er hele indlægget reklame, så skal det selvfølgelig markeres som reklame og ikke bare med reklamelinks.

Gratis produkter skal markeres som gaver
Har du modtaget et gratis produkt, så skal det markeres som en gave. Du behøver altså ikke nødvendigvis markere indlægget som gave, bare fordi det indeholder en gave – men husk at selv en stiltiende aftale om at omtale produktet kan gøre indlægget til reklame.

Husk skærpede regler hvis du eller dine læsere er under 18
Husk at hvis du og/eller dine læsere er under 18 år, så er reglerne skærpede. Hvis en virksomhed sender gaver til en blogger under 18 år, vil det ifølge vejledningen kunne være i strid med god markedsføringsskik.

Hvem gælder reglerne?
Alle. Markedsføringsloven gælder alle, der bruger sociale medier kommercielt. Hvad enten du er blogger, sanger, skuespiller, journalist, fodboldspiller, instagrammer eller redaktør på et modeblad. Den eneste forskelsbehandling, som Forbrugerombudsmanden lægger op til, er en vurdering af om mediet er underlagt Pressenævnet eller ej.

Læs forbrugerombudsmandens gode råd til influenter her

Læs forbrugerombudsmandens spørgsmål og svar om reklame på sociale medier her