Kom i gang med at tjene penge på affiliate programmer

Affiliate programmer er i dag en af min egne vigtigste indtægtskilder. Det kræver en vis volumen af både læsere og indhold at tjene penge gennem affiliate links, men jo før du kommer i gang med det, jo før kan du tjene penge på det. Og alle kan gå i gang med affiliate marketing, uanset blogstørrelse eller tekniske evner.

Hvad er et affiliate link?
Et affiliate link er et link fra din blog til en webshop, hvor et affiliate program sporer salg og betaler dig en bestemt procentdel af de salg, du genererer. Hovedparten af affiliate programmer er åbne for alle, nogle enkelte mere eksklusive webbutikker er by invitation only. Det er selvfølgelig langt fra alle webbutikker, der har affiliateprogrammer, men stadig flere kommer på.

Sådan virker det
Affiliate programmerne er samlet hos en række firmaer som for eksempel:

Hvert af disse firmaer (og en masse andre derude) har en lang række advertisers/webshops, som tilbyder en kommission for de salgs, du genererer via dine links. Du opretter dig som ‘publisher’ hos dem og får derefter adgang til at ansøge om disse programmer. De enkelte webshops kan være mere eller mindre kræsne, det er altså ikke nogen garanti at du får adgang til alle programmerne, blot fordi du melder dig til.

Partnerads, Tradedoubler, Zanox osv er så mellemledet, der giver dig et elektronisk værktøj, du kan hente dine links og bannere i samt sørger for, at du får dine penge.

Sådan gør du:

1. Vælg dine affiliate programmer
Affiliate marketing giver kun mening, hvis du i forvejen skriver om produkterne. Ellers vil dine læsere højest sandsynligt blot rynke på næsen af det. Det skal falde naturligt ind i dit indhold og helst efter min mening være links, som du ellers ville lægge på din blog og på denne måde nu blot får et udbytte af. Kig affiliateprogrammerne grundigt igennem og find de produkter og webshops, du i forvejen skriver om og linker til. Hvis du aldrig skriver om nogen, skal du nok ikke bruge affiliate marketing.

Hvis du har en lille blog med få læsere, som er ved at starte op, er det ikke sikkert, at det kan betale sig at kaste sig ud i alt for mange programmer. Fokusér på et enkelt, som har en masse webshops, der passer til dig. De fleste af de engelske affiliate partnere udbetaler først, når du har tjent 100 britiske pund, og hvis du er en lille blog, kan det tage noget tid. På den anden side er der ingen risiko i at eksperimentere. Jeg har et par affiliateprogrammer rundt om, som jeg  blot har brugt et par gange for længe siden og kun har små beløb stående på.

2. Opret en konto og bekræft din hjemmeside
For at komme i gang skal du selvfølgelig oprette en konto hos den affiliate partner, du har valgt. Når du har gjort det, skal du oprette din hjemmeside under din konto og derefter bekræfte den. Det betyder som oftest, at du skal indsætte en kode et sted på din blog for at dokumentere, at du rent faktisk er ejer af den.

3. Ansøg om optagelse i programmerne
Ansøg om godkendelse hos de webshops, der er relevante for din blog. De fleste er gode til behandle ansøgningerne den første hverdag, nogle enkelte kan man vente overraskende længe på.

4. Skriv og link
Skriv nogle gode indlæg og link. Når du er meldt til og godkendt af det enkelte program, så har du adgang til et værktøj online, hvor der er særlige links, bannere eller adgang til at lave dybe links til enkelte produkter. Det foregår alt sammen på de ovennævnte hjemmesider. Links og banner sætter du ind på din blog, og så kan de via de særligt kodede links måle, hvor mange salg du har genereret. Det salg får du en procentdel af, typisk mellem 5-8 procent men det kan variere meget.

Det virker IKKE, hvis du blot lægger et almindeligt link ind. Affiliate programmerne virker kun med disse særlige trackingkoder, som man skal generere via hjemmesiderne.

5. Overhold Markedsføringsloven
Affiliate marketing er som al anden markedsføring omfattet af Markedsføringsloven, og det betyder, at du skal oplyse om det i dine tekster, når du bruger affiliate links. På samme måde som når du har sponsoreret indhold/tekstreklame. Loven siger ikke noget om, hvilken formulering du skal bruge, det skal blot være tydeligt for læseren, at du har en økonomisk interesse.

Der findes blogs, der er bygget op alene omkring affiliate indhold og kun har til formål at generere trafik til affiliateprogrammer. For jer, der har en eksisterende blog og en dyrebar troværdighed at bygge på, er det vigtigt efter min mening at integrere affiliate links så naturligt i bloggen som muligt og at huske på, at det tager meget lang tid at bygge troværdighed op, men man kan lynhurtigt sætte den over styr.

Selvom et enkelt link ikke umiddelbart giver ret meget salg, så handler affiliate marketing virkelig om mange små bække, der bliver til en stor å. For de fleste programmer husker linket i en måned eller lignende tidsrum, og jeres lead virker altså i en måned. Det vil sige, at selvom I måske ikke opretter jer lige nu på Tradedoubler, som jeg har linket til tidligere, så husker Tradedoubler linket en måned endnu. Så hvis I opretter jer næste uge, så får jeg stadig mine 10 kroner i kommission af Tradedoubler.

God arbejdslyst! Jeg vil skrive mere i et senere indlæg om gode råd til at skrive indlæg med affiliate links i.

Dette indlæg indeholder affiliate links 😉

   

At holde på blog-læserne i sommervarmen

Blogging i sommervarmen

De fleste bloggere klager over svigtende læsere i disse uger. Når solen og varmen lokker danskerne ud i sommerlandet, så viger interessen for blogs naturligt nok. Der findes ikke tal over danske blogs som helhed. Men hvis jeg ser på Bloggers Delights samlede tal, som udgør en pæn del af de samlede danske blog, så kan vi se, at unikke besøg falder med knap 8 procent fra juni til juli for derefter at stige støt igen fra august (tal fra 2012).

Men dine tal behøver det ikke falde. Eller i hvert fald ikke styrtdykke, som jeg hører nogle bloggere oplever. Her er mine bedste råd til at holde på læserne i sommervarmen.

1. Lad være med at fortvivle, give op eller tro, det er din blog, der er noget galt med, fordi du oplever faldende læsertal, når solen bager ned, og alle er på ferie. Vi oplever stort set alle det samme fænomen. Mindre bloggere kan endda give den en ekstra skalle og lukrere på, at konkurrenterne er gået på sommerferie.

2. Bliv ved med at skrive hele sommeren. En stor del af den faldende læseraktivitet skyldes, at bloggerne også går på ferie, og at både frekvens og kvalitet af indhold daler. Hvis du vil have samme læsertal om sommeren, så må du skrive lige så meget, selvom solen skinner. Hvis du har brug for ferie fra din blog, så planlæg det på forhånd og vælg, hvordan det skal foregå. Men vær bevidst om, at det koster læsere i de uger, hvor du er væk.

3. Tilpas dit indhold til sommeren og læserne. Tag udgangspunkt i, hvad dine læsere foretager sig lige nu, og skriv derefter. Madbloggerne skriver grillmad til sommerhuset, modebloggerne skriver om strandtøj og sandaler osv. Banale eksempler selvfølgelig, men det er kun for at illustrere pointen. Jeg selv er skønhedsblogger, og når vi skriver om solcreme og produkter i rejsestørrelser, så vælter læserne stadig ind.

Rigtig god sommer!

Læserspørgsmål: Må man redigere i kommentarer?

Hej Katja

Jeg er for nylig faldet over din blog “Building blogs” som er en fantastisk “håndbog” at have med i rygsækken.

Jeg oplever i øjeblikket at en del læsere primært benytter mit kommentarspor til at reklamere, og det ville jeg egentlig gerne undgå.
Da det system jeg arbejder i tillader mig at rette i kommentarerne har jeg ind til nu fjernet linket fra kommentarerne og efterfølgende selv skrevet en kommentar med ordlyden

“Jeg har fjernet dit link. Mit blog er ikke en reklamesøjle. Hvis du ønsker at linke direkte til din giveaway er du altid velkommen til at gøre det i boksen “hjemmeside””.

.. men må jeg egentlig det, såfremt jeg gør opmærksom på det, og det er nedskrevet i sidens etik?

På forhånd tak.

Mvh.
Betina.

Kære Betina

Tusind tak for de pæne ord og din mail. Der eksisterer mig bekendt ingen generelle regler for, hvordan man redigerer i læseres og brugeres kommentarer, så du må i princippet gøre, hvad du vil.

Min egen holdning er, at man aldrig retter i andres kommentarer, da de er skrevet i en anden persons navn. Hvis man ikke ønsker dem på sin side, er man i sin gode ret til at slette dem, men det er “behold eller slet”, valget står i mellem.

Problemet med links med reklamer for eget indhold i kommentarfeltet kender jeg alt for godt fra primært Pudderdåserne. Den slags kommentarer bliver ofte taget af spamfilteret (Akismet) på grund af mængden af links, og vores spamfilter er så fyldt nu, at vi ikke længere har mulighed for at tømme det manuelt. Det har selvfølgelig løst problemet lidt af sig selv. De kommentarer forsvinder bare, som det de reelt er – nemlig spam.

Vi har faktisk også i perioder gjort som du gør – nemlig redigeret et link ud af kommentaren.

Men udover det, så mener jeg, at man aldrig må redigere i andres kommentar – ikke engang fjerne en stavefejl. Jeg har hørt om bloggere, som begyndte at redigere i upassende kommentarer, og det er blot uprofessionelt og upassende.

Man kan vurdere om den skal slettes. Det er den magt man har som blogejer, at vælge at slette en kommentar i stedet for at udgive den. Men hvis det alene handler om at fjerne et link, så mener jeg det er i orden, men det er kun min personlige mening. Jeg er dog blevet hårdere med tiden og sletter mere og mere. Jeg gider ikke have spam på min side, og spam antager efterhånden mange former – ikke kun af dårligt oversatte kinesiske robotter.

Nedskriv retningslinjer
Derudover synes jeg, du har gjort det helt rigtige ved at nedskrive de retningslinjer. Vi har også gjort det her. De er altid gode at have i baghånden i tvivlstilfælde – ikke mindst overfor en selv.

Men i tilfælde som disse, hvor der er tale om spam-lignende kommentarer, der er man altid i sin gode ret til at slette dem – retningslinjer eller ej.

   

Sådan bruger du Bloglovin’

Bloglovin’ er en svensk RSS-reader og har i mange år været stedet, hvor modebloggere og indlæg om tøj dominerede. Det billede ser noget anderledes ud i dag, især efter lukningen af Google Reader, som træder i kraft 1. juli. I dag er madindlæg, DIY og fitness det dominerende på Bloglovin’.

Hvad er Bloglovin’?
Bloglovin’ er en RSS reader. Det vil sige, at den på samme måde som Feedly eller Google Reader opsamler din blogs indhold via RSS, så læserne kun behøver holde øje et sted. På Bloglovin’ kan de vælge, hvilke blogs de vil følge med i, og kan holde øje med, hvad der kommer af nyt der, uden at skulle besøge hver blog individuelt hver dag.

Bloglovin’ er meget udbredt i hovedsageligt Skandinavien og er grundlæggende anderledes end gode gamle Google Reader ved også at give læserne mulighed for at synes godt om indlæg og have en forside, der samler mest populære indlæg og lave oversigter over mest populære blogs.

Det giver dig som blogger mulighed for at sprede dine indlæg til at større publikum. Hvis du kommer blandt de populære indlæg eller blogs, så opnår du synlighed blandt læsere, som ellers ikke kender dig og får nye læsere.

Mange glemmer deres beskrivelse
Den gode nyhed er, at de ikke er noget nævneværdigt arbejde i det. Som en RSS reader samler Bloglovin’ helt af sig selv dine data, og du skal ikke løfte en finger – kan det se ud som.

Men det er her mange går galt i byen. For på Bloglovin’ er en funktion, hvor man kan “claime” sin blog. Altså definere den pågældende blog som ens egen og få adgang til nogle redigeringsfunktioner.

Der kan man blandt andet skrive en beskrivelse af sin blog, og den er ret vigtig, for den bliver vist på blogoversigterne. Og et link, der indeholder en god beskrivelse, vil altid give flere kliks og i sidste ende flere abonnenter. Der er overraskende mange bloggere, der forsømmer den beskrivelse. Enten har de ikke skrevet nogen, eller også er den skrevet med venstre hånd og det høje øje lukket. Bloglovin’ har også ændret sit layout flere gange, så de beskrivelser, der før havde en passende længde, er nu for lange (min egen på Pudderdåserne inklusive, den skal også rettes igen).

Her ser du de mest populære blogs i Danmark lige nu. (Det er ikke nødvendigvis danske blogs, men de bloggere med flest danske abonnenter).

Bloglovin

Sådan gør du

  • Opret en profil på Bloglovin’
  • Klik på hjertet øverst til højre og vælg “My blog”
  • Klik på ‘Claim blog’
  • Følg instruktionerne. Du får en kode, som du skal kopiere ind i en blogpost, for at bevise, at du rent faktisk ejer bloggen. Det er supernemt.
  • Så har du adgang til at redigere dine indstillinger under “My blog”

Har du opdateret din beskrivelse på Bloglovin’?

Hvornår har du sidst opdateret din “om mig”-side?

Nu hvor sommerferien nærmer sig, og vi alle har lidt bedre tid til at komme til bunds i bunkerne, så vil jeg gerne opfordre alle til lige nu og  med det samme at tage et kig på deres “om mig”- side (eller hvad den nu hedder – vi har den alle) og se godt efter, om informationerne stadig passer.

Når du nu har konstateret, om den side sælger dig bedst muligt, så synes jeg, du skal gå ind på Analytics (som du selvfølgelig bruger til at holde øje med dine læsertal), og se hvor mange der hver måned læser den side. Her på Buildingblogs ligger min egen Om Katja side på en skræmmende 13. plads over mest læste indhold, og det er måned efter måned efter måned… Det burde give dig motivation nok til at gøre, som jeg siger.

Hvad der skal stå på din “about”-side afhænger helt og holdent af dig, din blog, målgruppen og formålet med din blog. Det vigtigste er, at den præsenterer dig fra din bedste side. Og blogland svømmer over af forældede eller endda tomme præsentationssider, som får din blog til at fremstå uopdateret og useriøs.

Hvornår har du sidst opdateret din “om mig”-side?

Tak til Problogger.net for at minde mig om at skrive dette indlæg

 

8 måder at tjene penge som blogger

I dette indlæg vil jeg forsøge at liste de måder op, som man kan udnytte sin trafik som blogger til at tjene penge. Det er (forhåbentlig!) ikke en udtømmende liste – jo flere måder, der dukker op, jo bedre.

Google Adsense
Google-annoncer er det på mange måder nemmeste at komme i gang med. Det kræver blot, at du opretter dig, bekræfter din hjemmeside, og så kan du komme i gang. Adsense virker ved, at du får penge pr. klik på annoncerne på din blog. Afhængig af din blog og din målgruppe kan der også være negative sider ved google annoncer. De er ikke ret pæne, det kan være svært at få folk til at klikke på dem osv. Dit stofområde har meget stor betydning for, om Adsense kan skaffe en indtjening. Det er aldrig lykkedes mig at få meget mere end en kop kaffe ud af Adsense, hvorimod andre kan tjene pænt på det.

Der findes også alternativer til Adsense i form af andre netværk, der betaler dig pr. klik, du genererer.

Affiliate Marketing
Affiliate Marketing går ud på, at du får en procentdel af det salg, du generer på de hjemmesider, du linker til. For at komme i gang med det skal du melde dig til via et af de mange affiliate netværk, der findes på nettet. Nogle kan man melde sig selv til, nogle kræver godkendelse, andre igen er lukket, med mindre du bliver inviteret indenfor. Hver gang du linker til den pågældende webshop, skal du lave linket med en bestemt kode, der kan spore salget. Procentdelen af salget varierer meget, men ligger gerne på mellem 5 og 10 procent. Husk at overholde markedsføringsloven i den forbindelse.

Affiliate links har jeg været i stand til at tjene penge på – igen det afhænger fuldstændig af dit unikke indhold og dine læsere.

Direkte salg af annoncer, kampagner og sponsorerede indlæg
Når din blog når en vis størrelse, er det tid til at kontakte annoncørerne direkte og forsøge salg af sponsorerede indlæg, bannerannoncer, sponsorerede konkurrencer osv. Dette er det meget svært at sige noget generelt om, andet end at det er pissesvært. Mediebureauernes annoncekroner er IKKE en tagselv-kasse, og der er lang vej til de store penge. De fleste vil stadig helst betale med gratis produkter, og det tager lang tid at flytte annoncebudgetter fra print til web.

Der er meget få bloggere i Danmark, der selv kan sælge reelle annoncekampagner på deres blogs. Langt hovedparten ligger i annoncefællesskaber som Bloggers Delight, der har professionelle annoncesælgere ansat til at sælge på vores vegne. Der er nogle få, der ligger udenfor annoncefællesskaberne og magasinerne, men jeg ved helt ærligt ikke, hvor meget de reelt kan sælge på egen hånd.

Professionelt annoncesalg på blogs er et helt nyt marked herhjemme, og det er utroligt spændende, hvor det fører os hen den kommende tid.

Salg af ydelser og produkter
Hvis du bruger din blog til at brande dig selv som professionel, så skal din blog selvfølgelig genere flere kunder til dig. Flere og flere webshops bruger blogs til at genere trafik til webshoppen, og bloggere udnytter også deres trafik til at sælge produkter direkte på deres blogs. Det er en større investering i både tid og arbejde, men fortjenesten er også tilsvarende, hvis du har trafikken til det.

Produkter med dit navn på
Bloggere, der er store nok, lancerer både egne produktserier og enkeltstående lanceringer i samarbejde med virksomheder. Trine’s Wardrobe har for eksempel sin egen hårserie. Tøjfirmaet Minus har lanceret en serie af basis-produkter i samarbejde med Camille Kaasby-Wang. Mindre projekter er oplagte og kan også gøre det.

Skriv en bog – gerne en e-Bog
Bloggere sprøjter bøger ud i disse dage. Jeg har en stor advarsel imod det – jeg har set flere gå i skrivehi med deres bog og så vende tilbage med en spritny bog til en øde og forladt blog, som de ikke har vedligeholdt. Det er en dårlig idé, husk hvad der altid må og skal være bloggerens førsteprioritet – bloggen. Drømmebogen må komme i anden række, selv i den intensive skrivefase. (Det er nok derfor jeg stadig ikke har fået skrevet min…)

Du behøver slet ikke et forlag for at udgive en bog. Tværtimod er e-bøger et værdifuldt markedsføringredskab og en potentiel indtjeningskilde.

Events og foredrag
Hvis du er madblogger, kan du lære folk at lave mad. Hvis du er strikkeblogger, kan du holde strikkekurser. Hvis… Fortsæt selv listen.

Betalingsindhold
Jeg ville aldrig lave hele min side til en betalingsside, men det er muligt at lave funktioner på sin side, som ens bruger skal betale for. Hvis man rent faktisk har noget, som er godt nok til at folk gider betale for det. Det skal typisk ikke være dit almindelige indhold, det skal være noget ekstra, noget unikt, noget man ikke kan finde andre steder – kan du tilbyde det?

Jeg vil senere skrive opfølgende indlæg, hvor jeg uddyber de enkelte punkter. Jeg håber, I har andre idéer, som jeg ikke har på listen?

   

Hvornår skal man gøre sin blog kommerciel?

Som nystartet blogger støder man hurtigt på overvejelsen: Skal jeg lægge annoncer på min blog?

Der er næppe nogen tvivl om, at en nystartet blogger med få besøg hver måned ikke kan tjene meget mere end en busbillet, selvom man plastrer sin side til med adsense og affiliate-links. Men der er flere overvejelser at gøre sig.

Da vi startede Pudderdåserne for 3 år siden havde vi også ganske få besøgende hver måned det første lange stykke tid. Alligevel smækkede vi affiliatebannere og adsense på med det samme. Med de besøgstal, vi havde på det tidspunkt, har indtjeningen måske lige kunnet dække den kop kaffe, jeg drak, mens jeg lagde dem på.

Men alle de (voldsomt grimme selvfølgelig) bannere, vi brugte på det tidspunkt, tjente andre formål end at tjene penge. Vores målsætning var fra dag 1 at være en kommerciel, professionel blog. Det signal kunne vi lige så godt sende fra starten, fordi:

1) Undgå læser-ramaskrig
De fleste bloggere, der er vokset fra hyggelige blogspot sider til store kommercielle blogs med annoncer på, har taget en del tæsk fra deres læsere på det tidspunkt, hvor skiftet skete. Vores læsere lærte fra starten, at annoncer bare er en del af Pudderdåserne, og tæskene udeblev.

2) Signalværdi
Din blog kan lige så godt fra dag 1 signalere det, du gerne vil være. Det handler også om – på sigt – at tiltrække annoncører. Det er nemmere at forestille sig sit eget brand placeret på en blog, hvis man allerede kan se, hvordan det kan foregå.

3) Erfaring og læring
Placering af Google adsense annoncer, brug af affiliate link, og hvad der ellers findes af mulige indtægtskilder derude er højere videnskabelige discipliner, hvis man vil have penge ud af det. Det kræver viden, erfaring og indsigt i sine egne læseres vaner og sin egen blog, og den kan man ikke få for meget af.

Skal man have annoncer?
Der er selvfølgelig masser af blogs derude, der slet ikke bør have reklamer på, blandt andet undertegnede. Så det vigtigste spørgsmål, du skal stille dig selv, er ikke så meget, hvornår du vil have annoncer på, men OM du vil have annoncer på i det hele taget. Det er et helt andet valg, men når først du har truffet det, kan du lige så godt gøre det gennemført med det samme – hvad du end vælger.

Anette Kristine Poulsen: Bloggere må både anbefale og fraråde

Anette Kristine Poulsen

Den ny kosmetikforordning, der er på vej, stiller nye og velkomne krav til producenterne om at skrue ned for markedsføring på alt det, som produkterne IKKE indeholder. Det har skabt misforståelser, om det så også betyder, at bloggere heller ikke må skrive om det?Min skønhedsblogger- og journalistkollega Anette Kristine Poulsen har skrevet et gæsteindlæg til os om det. Til hverdag kan du få del i hendes store viden om skønhed på Beautyspace.dk

Du må som blogger både anbefale og fraråde. Det er nærmest, hvad dine læsere forventer af dig. Men måske spekulerer du på, om det kan give problemer i forhold til markedsføringsloven, eller om du eksempelvis som skønhedsblogger kan komme i klemme i den nye kosmetikforordning.

Det korte svar er nej. Slet ikke. En blogger skal naturligvis overholde injurielovgivningen men er ellers at betragte som en kommentator og/eller inspirator. Af og til endda en meningsdannende af slagsen.

Ordet blog er som du sikkert ved en sammentrækning af weblog ? altså en dagbog på nettet. Professionelle blogs inkl. min egen er dog ikke privat men personlig. Læserne vil forvente at få min mening ? og det at sige tingene som de er, giver som regel troværdighed. Og læsere. Dog sniger den universelle lov om sandhed sig ind her, fordi en anbefaling jo er afsenderens sandhed.

Som blogger er du altså i din fulde ret til at uddele anbefalinger. Og det modsatte. Både når det gælder produkter og specifikke ingredienser. Eksempelvis kan jeg fint på Beautyspace.dk anbefale mine læsere at holde positivt øje med protein i shampoo eller fraråde for store mængder silikone, parfume eller hvad det nu måtte være.

Og her dukker spørgsmålet så op: For går det med at fraråde en ingrediens så i clinch med den nye kosmetikforordning, der stiller strikse nye krav til producenter og bl.a. medfører en kærkommen henstilling til at skrue ned for blusset, når det gælder markedsføring med ?uden dit, dat eller dut?? Igen er svaret nej. Allerede for et par år siden bragte vi i Børsen en artikel om inflationen, der var gået i alle de negative anprisninger, fordi man ofte som kunde måtte stå tilbage med et rungende ?jamen-hvad-Søren-er-der-mon-så-i?? At man som producent skal slå på sin plusliste giver god mening ? og alligevel er det en kompleks sag, fordi man som kunde kan have brug for at afkode hurtigt, om noget er uden eksempelvis farvestoffer, parfume eller andet. Også selvom det ?andet? er fuldt lovligt. Lidt nørdet så handler artikel 20 i den nye kosmetikforordning om, at der senest den 11. juli 2016 skal findes et fælles fodslag blandt producenter med hensyn til disse hastigt voksende ?free of? claims.

Som blogger/kommentator/anmelder er situationen en helt anden. Her er det din mening, læserne vil have. Et eksempel fra min verden: køber du en ansigtscreme med indhold af eksempelvis niacinamid (B3-vitamin) er det vigtigt for mig at tippe dig positivt om, at du skal sikre, at der minimum er to procent i. Et andet eksempel: mineralske olier er fuldt lovlige, men jeg har retten til at fraråde dem, hvis jeg synes, de er for billigt sluppet eller ikke er den mest hudforbedrende løsning, du kan få til din hud. Helt det samme princip som en madblogger, der eksempelvis skriver om minussiderne ved fuldt lovlige lightprodukter eller fraråder salt og sukker (og dem er der trods alt en del af).

Og hvad gælder markedsføringslovgivningen, som jeg er blevet hjernevasket i på Handelshøjskolens HD-studie, så gælder den for alle blogs. En læser skal kunne skelne mellem reklame og bloggerens pen ? og dermed få beskyttelse mod skjult reklame.

Men igen, så har det intet at gøre med en bloggers rettighed til at anbefale sine læsere om de skal gå til højre eller venstre.

Sådan bruger du how-to indlæg og guides til at booste din trafik

Som jeg tidligere har skrevet, er et af de vigtigste kendetegn ved blogs med høje læsertal, at de løser et konkret problem for deres læsere.

Det er der flere årsager til. For det første sikrer du dig læsere, der kommer igen og igen – fordi du giver dem et indhold, de har brug for (content is king!).

Hvis vi ser ned over forsiden på Bloglovin’, hvor vi kan se, hvilke indlæg der er mest populære netop nu, så er det – udover de evindelige konkurrencer hvor man skal like indlægget for at være med, opskrifter, sundhed og madindlæg, der har overtaget Bloglovin’, der tidligere var modebloggernes domæne.

Modebloggernes mest læste indlæg er typisk DIY, guides og “sådan gør du”-indlæg. Madbloggerne skaber en konkret værdi for deres læsere ved at være stedet, man går hen, for at se, hvordan det nu lige er, at man laver den der hjemmelavede bearnaisesovs fra bunden.

Læserne bliver tiltrukket som fluer til et fluepapir af indlæg, de kan bruge til noget i deres hverdag. Som giver dem en konkret værdi i deres dagligdag.

Google kan godt lide det
Det handler også om ganske simpel søgemaskineoptimering. Tænk over, hvad dine læsere vil søge efter indenfor dit stofområde, når de sidder foran skærmen og har et problem, de søger efter på Google. Det er det, du skal skrive om.

Sådan gør du

  • At skrive den gode guide eller how-to post kommer selvfølgelig helt an på, hvilket emne du skriver om: Mad, IT, sociale medier, mode, håndarbejde. Men de kan skrives indenfor stort set alle områder.
  • Tag udgangspunkt i et relevant problem – det kan være et du selv oplever, dine venner, dine læsere skriver til dig om eller som du generelt oplever er en trend.
  • Brug tal og punktopstilling, hvis det er relevant. Det letter læsningen og tiltrækker øjet.
  • Tag rollen som ekspert eller coach på dig – det her er din chance for at vise, at du har en særlig viden indenfor dette område.
  • Sæt dig ind i læserens forudsætninger – sørg for at have alle relevante oplysninger med, men lad være med at fortabe dig i ligegyldige detaljer. Tænk på dit indlæg som den gode brugsvejledning.

Overskriften
Den gode overskrift indeholder præcise oplysninger om, hvad dine læsere kan læse i indlægget. Både af hensyn til læserne og af hensyn til Google.

Derudover så skal du tilføje noget, der viser, at her finder du en komplet guide. Det kan for eksempel være bygget over:

  • 10 skridt til…
  • 5 ting du skal….
  • Sådan gør du…
  • Guide:…
  • DIY:…
  • How-to:…

Kunsten at lave guides ud af ingenting
Skønhedsbloggen The Beauty Department har altid ekselleret i i kunsten at lave how-to indlæg med trin-for-trin vejledninger ud af stort set ingenting. Dette indlæg indeholder for eksempel reelt kun et simpelt (men udemærket) råd: “brug en primer eller cremeøjenskygge under din øjenmakeup for at få den til at holde længere”. Men ved hjælp af en fancy billedkollage og lidt sproglige fiks-fakserier, så er det blevet til en tutorial, der kommer til tops på for eksempel Bloglovin’.

   

3 mest almindelige SEO fejl på danske blogs

Jeg ser igen og igen bloggere (også store af slagsen) lave de samme fejl, når det kommer til søgemaskineoptimering. Fejl der helt sikkert er med til at holde deres besøgstal ned. Laver du nogle af disse tre fejl?

1. Overskrifter på engelsk til en dansk blog
Din overskrift er (næstefter din webadresse) det vigtigste redskab, du har, til at vise Google, hvad du skriver om på din blog. Hvis du skriver indlæg på dansk, skal du derfor skriver overskrifter på dansk. Hvis du skriver indlæg på engelsk, skal dine overskrifter selvfølgelig være på engelsk – men der skal være overensstemmelse.

Google sørger automatisk for, at danske besøgende bliver dirigeret videre til dansk indhold. Så du vil gerne sikre dig, at din hjemmeside bliver indekseret højest muligt hos danskere. Derudover vil dine læsere google på dansk – og dermed ikke finde din blog, fordi du har skrevet overskriften på engelsk.

Hvis du mener, at dine læsere primært vil finde dig ved at søge på engelsk, eller hvis du vil tiltrække primært engelsktalende læsere, så skal du selvfølgelig blogge på engelsk.

Men hvad end du gør, så gør det konsekvent. Det kan godt være, at engelske overskrifter virker smarte – men det er de ikke på Google.

2. Permalinks på standardindstillinger
I wordpress kan man meget nemt ændre indstillingerne for sine permalinks. Altså det link som hvert nyt indlæg får.

Skærmbillede 2013-04-09 kl. 11.42.59

Jeg ser overraskende mange, som aldrig får flyttet den fra standardindstillingerne, hvilket betyder at deres indlæg kun får et nummer. Det virker måske umiddelbart nemmere og som et kortere link, men i SEO sammenhæng, er det en rigtig skidt idé.

Google rangerer dit indlæg højere, når din webadresse også indeholder de relevante emneord. Og derfor vil du gerne have en permalink-struktur, der inkluderer navnet på dit indlæg.

Der er flere modeller og religioner, men det vigtigste er, at dine permalinks inkluderer titlen på dine indlæg.

3. Upræcise overskrifter uden emneord
Når jeg på en tilfældig dag som i dag ser ned over min RSS reader med de blogs, jeg læser, så er de tre første overskrifter:

  • Milan 2013
  • Interior inspiration #36
  • March in review

(Igen engelske overskrifter på danske blogs i øvrigt)

De indeholder ingen relevante emneord, som Google kan indeksere bloggen efter, så jeg som læser kan finde den på Google.

Gode overskrifter på nettet er præcise og dækkende for det indhold, der er i indlægget. De kan måske godt blive lidt kedelige til tider, men de fungerer som vejskilte – de skal fortælle læserne præcis, hvad dette indlæg indeholder. Samtidig skal de indeholde nogle af de relevante emneord, som artiklen handler om, og som Google kan finde den på.

Kig på din overskrift og spørg dig selv, om man ved at se overskriften alene, ved præcis, hvad dit indlæg handler om?

 

Blogindlæg: De skal holde vand

DR’s Absurdistan ser ud til at være i gang med et indslag om at undersøge bloggeres letsindige omgang med markedsføringsloven. Efter alt at dømme har Absurdistan ageret annoncesælgere for Kejser Vand, der selvfølgelig ikke eksisterer. Det eneste, vi har set online derfra endnu er dette indlæg, som Jackie Navarro efterfølgende har fortalt var DR, der snød hende.

Når man til hverdag færdes i skønhedsjournalistikken, så kan jeg ikke lade være med at have ondt af Jackie over, at det er hende, det går udover. Der bliver fuldstændig ukritisk kopieret pressemeddelelser og produktoplysninger i stakkevis daglig både på blogs og i de traditionelle medier. Men selvfølgelig er det skærpende omstændigheder, når der er penge på bordet i et sponsoreret indlæg. Og det falske Kejser Vand produkt er så sprængfyldt med ulovlige og vildledende anprisninger af produktet, at det er komisk.

Vi kender ikke indholdet af DR’s program, men det giver anledning til at snakke lidt om, hvad vi egentlig kan og må skrive som bloggere.

Det handler i bund og grund om, at vi kun må skrive ting, som holder vand. Vi må kun skrive ting, der passer. Og ligesom journalister har vi pligt overfor vores læsere til at dobbelttjekke alle de oplysninger, som vores kilder kommer med. Love og paragraffer er sådan set ligegyldige i denne sammenhæng, det handler om at være sikker på, at man kun skriver ting, der passer.

Og nej, vi kan aldrig være sikre på, at det, folk siger, om deres egne produkter, rent faktisk passer. Tværtimod.

Markedsføringsloven og anprisninger
Markedsføringsloven har en paragraf 3, som handler om vildledning. Normalt, så er det selvfølgelig annoncørerne, der bliver dømt efter den, og ikke udgiverne (=bloggerne).

Ifølge bestemmelsen må erhvervsdrivende ikke vildlede eller udelade oplysninger i markedsføringen, som er væsentlige for vurderingen af tilbuddet. Det vigtige i denne sammenhæng er det, der står om produktoplysninger og produktangivelser:

En erhvervsdrivendes oplysninger om produktet skal være korrekte og fyldestgørende. Angivelsernes rigtighed skal kunne dokumenteres.

Vi har som bloggere et ansvar for, at det, der står på vores hjemmeside, passer. Og vi kan ikke regne med, at det, producenterne siger, passer. Vi er nødt til at tjekke oplysningerne efter, før vi skriver noget.

Kejser Vand skriver en række falske oplysninger på deres hjemmeside, som er klart usande. Flere af dem er nemme at eftertjekke:

  • At vandet er økologisk
  • At det kommer fra Nordpolen
  • At det danske postevand er usundt

Der har også været flere eksempler i de traditionelle medier. Flere kan måske huske tilfældet med Casper Christensen (som er redaktionschef på produktionsselskabet bag Absurdistan), der ville udstille, hvor nemt det er at få en pressemeddelelse i medierne.

God presseskik
Jeg skal lige starte med at slå fast, at blogs ikke er omfattet af Pressenævnet og reglerne for god presseskik, som det ser ud i dag. Men som gammel journalist, så synes jeg selvfølgelig, at vi allesammen (både journalister og bloggere), kunne lære lidt mere af dem. Stk. A handler om korrekte meddelelser:

A. Korrekte meddelelser
Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekt. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse.

Siden 1960 har dette være ordene, der har hængt danske journalister op på, at hvis en producent siger noget om deres eget produkt, så er det nok en god idé at tjekke det efter. Vi kan sagtens diskutere, hvor godt de har klaret det, men bloggere har en tårnhøj troværdighed. Meget højere end de traditionelle medier.

Selvsamme Absurdistan har også været temmelig omdiskuterede for deres programetik. Læs for eksempel her på Journalisten.dk.

Bloggere har forbrugernes tillid
Tecnokratis Digital Influence Report 2013 viser
, at blogs nu ligger på 3. pladsen over, hvilke digitale kilder forbrugerne vender sig mod, når de skal foretage et køb. Online magasiner ligger på 9. pladsen i rapporten og nyhedshjemmesider ligger på 12. pladsen.

Med den tillidserklæring fra vores læsere har vi efter min mening end endnu større forpligtelse – lovkrav eller ej – til at sørge for, at vores oplysninger holder vand.

(redigeret fredag eftermiddag med oplysning om navnet på programmet)

At udvælge blogs til kampagne: Læsertal er ikke alt

Når annoncører eller PR-bureauer skal udvælge bloggere til en ny kampagne, så kommer der meget hurtigt et fokus på læsertal alene. Og selvom korrekte og sammenlignelige læsertal er essentiel information at have ved hånden, så er det også vigtigt at kunne se bag de tal.

For der er to andre faktorer, der er lige så vigtige:

1) Hvem er læserne?

2) Hvem er bloggeren?

Læsernes sammensætning
At have oplysninger om sin målgruppe ved vi alle er vigtigt, men det er de færreste blogs, der ligger inde med læseranalyser. Så vi må basere vores viden om læserne på antagelser og fornemmelser.

Bloggere har selv en meget god føling med, hvem deres læsere er, selvom de ikke nødvendigvis har tal på alder, køn osv. Derudover vil læserne ofte spejle sig i bloggeren, så er det en 17-årig pige, der skriver om mode, så er læserne nok ikke så langt derfra.

Google Analytics kan give os oplysninger om sprog, bopæl og browser. Men de fleste bloggere har en Facebook-side, som kan give os nogle brugbare oplysninger. Her har jeg fx. taget tal fra Indblik på Pudderdåsernes Facebook-side.

Pudderdåserne Insigts Facebook

 

Selvom den selvfølgelig kun siger noget om vores facebookfans og ikke vores læsere generelt (der kan jo i teorien være forskel), så kan vi her se aldersfordelingen, køn mm. At vores læsere er kvinder er næppe overraskende, og her kan vi også se, at vi – som vi faktisk selv havde en klar fornemmelse af – spænder ret vidt i alder. Fra de helt unge til de ældre, men med en overvægt på kvinder i 30’erne. Så det var klart et godt valg, at promovere Justin Bieber parfumen hos Fie Laursen i stedet.

Bloggerens person
Der er set rigtig mange eksempler på velskrevne bloggerkampagner og sponsoreret indhold på blogs, men vi har godt nok også set nogle slappe eksempler på uengagerede bloggere, der er betalt til at skrive om et produkt, der dybest set rager dem en høstblomst.

Min egen rettesnor for at skrive sponsoreret indhold er “ville jeg skrive om denne type produkt, hvis ikke jeg fik penge for det?” Hvis jeg kan svare “nej”, så gør jeg det ikke. For det bliver ikke godt.

Og dig, der sidder som PR-ansvarlig, producent eller mediebureau, gør klogt i at se efter, hvilke bloggere der har dit brand inde under huden og rent faktisk vil kunne få hjertet til at banke for det. Enten fordi de har skrevet om det før, eller fordi det er et emne, der på en eller anden måde ligger dem nær.

For hvis det lykkes at skabe den ægte relation mellem blogger og produkt, så kan selv reklamer og sponsoreret indhold udstråle bloggerens troværdighed og nære relation til læserne – selvom det startede med at være betalt. Men hvis bloggeren var ligeglad med dit produkt, før du købte et indlæg, så er vedkommende det nok dybest set også, selvom der er kommet penge på bordet.