Dårlige virksomheder, hold jer fra Facebook

RSS og brud på ophavsrettigheder – en lovgivning på bagkant

RSS er en fantastisk mulighed for vores læsere at følge med i vores blogs. RSS feed, Google Reader og Bloglovin’ er blevet vigtige og værdifulde redskaber for de fleste bloggere til at tiltrække trafik og læsere.

Men på det seneste har vi set flere og flere udnytte den mulighed, der ligger i de RSS feeds, som bloggere sender ud. En lang række hjemmesider er dukket op, der trækker bloggeres RSS feeds ind på deres egen hjemmeside (med eller uden kildeangivelse) og forsøger at tjene profit på det. Med eller uden bloggernes tilladelser. Hvis det havde været på papirform, havde det været en klokkeklar overtrædelse af alle copyrights, men loven er bagefter den teknologiske udvikling. Der står ikke noget om RSS feeds i Ophavsretsloven.

Ophavsretsloven dækker over:

Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Og så er der en tilføjelse:

Værker i form af edb?programmer henregnes til litterære værker.

I hvilket omfang er vores blogs og RSS feeds så beskyttet af ophavsretsloven, der kun taler om EDB-programmer? Hvor går grænsen mellem almindelige RSS læsere og hjemmesider, der forsøger at udnytte andre bloggeres RSS feeds kommercielt?

Vi kan alle forsøge at opstille vores egne personlige kriterier for og imod, men det hjælper ikke, når vi stadig har en uafklaret retstilstand på området.

Newsbooster og Home vs. Ofir
Den eneste præcedens, vi måske har, er de gamle domme om nyhedstjenester, der baserede sig på dybe links. Hedengange Newsbooster baserede sin nyhedstjeneste på deeplinks til andre internetaviser og blev lukket. Martin von Haller Grønbæk har en interessant sammenligning af de sager og de ophavsretlige diskussioner ved RSS i et indlæg på Computerworld, der er af ældre dato, men topaktuelt.

Madbloggere i oprør
Der foregår netop nu stor debat i madblogland om findeopskrifter.dk. Findeopskrifter.dk er en side, der samler RSS feeds fra madbloggere, hvilket har fået en række af Danmarks største madbloggere til at protestere.

I det mindste skal man aktivt tilmelde sig findeopskrifter.dk, hvilket er mere end man kan sige om nu hedengangne blogthis.org, der længe havde min og mange andre mode- og livsstilsblogeres RSS feeds liggende uden tilladelse eller kildeangivelse, og som først har slukket for dem, da vi og juristerne skruede bissen på.

Det samme gælder overskrift.dk, hvor man ikke skal melde sig til, men derimod melde sin blog akivt FRA, hvis man vil have den fjernet – i bedste kuponkatalog-stil. Men i det mindste fjerner de da pænt ens blog, når man beder om det. Der er mange andre hjemmesider, hvor de kommer fra.

Brud på ophavsrettighederne
Men hvad er problemet så med disse sider? Hvad er det, der får Dansk Journalistforbunds jurister til at sidde på overtid og kæmpe på vores vegne?

Problemet er, at selvom loven er uklar og forældet på området, så er det et brud på ens ophavsret, når man som skaber af sit værk – sin blog – ikke længere har mulighed for at disponere over indholdet. At loven er uklar og at paragrafferne er forældede, det må juristerne få styr på. For som bloggere er vi skabere på fuldstændig samme måde som journalister, forfattere, musikere og fotografer. Og hvis vi skal have en chance for at leve af vores værk, så er vi nødt til at være beskyttet på præcis samme måde.

Derudover kan der være en række ulemper ifht. din egen placering på søgemaskiner forbundet med disse sider, men det vil føre for vidt at tage det op her også.

Hvad skal man som blogger gøre?
Loven i dag er uklar, og derfor kan du sikre dig selv og dit eget indhold bedre ved at skrive på din blog, hvilke vilkår der gælder for brugen af dit RSS feed. Det er den anbefaling Dansk Journalistforbunds jurister giver nu. Dette vil give dig som blogger en bedre retssikkerhed, hvis du kommer i konflikt med en, der vil udnytte dit indhold via RSS. Retningslinjer kan for eksempel indeholde:

  • at RSS udelukkende stilles til rådighed for enkeltpersoners private brug og ikke til nyhedsoversigter, der er tilgængelige for andre eller som på anden måde udnyttes kommercielt
  • at det gælder hvad enten det stilles til rådighed gratis eller mod betaling
  • samt hvor folk kan kontakte jer, såfremt der foreligger tvivl

I kan se, hvordan jeg i praksis har gjort det her

Jeg skal understrege, at disse retningslinjer ikke er udtømmende på nogen måde, men blot er et forslag til, hvordan man kan gøre.

Læs mere om ophavsret på Journalistforbundets hjemmeside, hvor du også kan finde inspiration til passende sure breve

 

 

   

9 kommentarer

  • […] bidrag var oprindeligt tiltænkt som et comment-svar på building blogs hjemmeside. Manglende teknisk snilde hos undertegnede forhindrede dog dette og jeg valgte i stedet […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] bidrag var oprindeligt tiltænkt som et comment-svar på building blogs hjemmeside. Manglende teknisk snilde hos undertegnede forhindrede dog dette og jeg valgte i stedet […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Katja
    Et virkeligt godt og velformuleret indlæg og oplæg til diskussion.

    På foranledning af dit indlæg har jeg kigget lidt på loven om ophavsret. Jeg er ikke ekspert, men som jeg ser problemstillingen i forhold til blogs, kan denne generelt beskrives under 3 overskrifter. 1) Er mine blogs omfattet af beskyttelsen efter loven om ophavsret? 2) Hvis ja, hvad indebærer denne beskyttelse så – hvad må man og hvad må man ikke (fy, fy skamme)? 3) Hvis ja, hvad kan man så gøre for at få den uberettigede brug til at høre op?

    1) Lovens § 1 definerer den beskyttede personkreds (ophavsmanden) og beskyttelsens genstand (værksbegrebet) – hvad der er beskyttet. Interessant for diskussionen om blogs er lovens formulering ”et litterært eller kunstnerisk værk … hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt … fremstilling.” Der står ikke, at fremstillingen kan være på nettet eller på en blog, men der står heller ikke det modsatte. Jeg er derfor ikke så sikker på, at min blog ikke er omfattet, blot fordi den ”kun” er skrevet på et elektronisk medie. Jeg er derimod ganske overbevist om, at det faktum ikke spiller nogen rolle. At edb-program er nævnt i § 1, stk. 3, er af en helt anden årsag, og en blog er ikke et edb-program i lovens forstand – sådan som jeg tolker loven.
    Det, der bliver afgørende, er, om den konkrete blog er et ”litterært eller kunstnerisk værk”. At der ikke som eksempel i loven står nævnt blogs, er heller ikke afgørende, fordi lovens opregning af værksarter ikke er udtømmende. Der er imidlertid to betingelser, der skal være opfyldt for, at bloggen kan falde ind under kategorien et ”litterært eller kunstnerisk værk.” For det første skal der være tale om en frembringelse inden for det litterære og kunstneriske område. Både skøn- og faglitteratur er omfattet. For det andet skal bloggen kunne karakteriseres som et værk (kaldes kravet til værkshøjde). Dette sidste indebærer, at bloggen skal være resultatet af ophavsmandens ”egen intellektuelle frembringelse” / ”personlige, skabende indsats.” Som eksempler på, hvad der kan være omfattet, kan nævnes foredrag, taler, tidsskriftsartikler, eksamensopgaver og almindelige artikler og interviews i dagblade.
    For hverken blogs eller andre frembringelser afgør loven om ophavsret ved en umiddelbar læsning, om værket er omfattet – der skal en fortolkning til. Denne fortolkning sker via domstolene, så vi må afvente, at nogen kommer så langt. På den måde er loven faktisk ikke bagudrettet, men fremadrettet, idet man ikke på forhånd kan ”dømme en blog ude eller inde”.

    Men det slår mig, at først og fremmest skal forfatteren til bloggen selv mene, at der er tale om et værk, der nyder beskyttelse efter lov om ophavsret. Jeg for mit vedkommende er da ikke i tvivl om, at mine blogs opfylder kravet. Så dit råd til bloggerne om, hvordan man gør opmærksom på, at man mener, bloggen er beskyttet af loven, er simpelt hen super relevant og første step.

    For nu at gøre op med kilderne, må jeg hellere oplyse, at jeg har kigget i Karnovs lovsamling for at kommentere på dit indlæg. Hvis en jurist med forstand på ophavsret ville kommentere yderligere på din blog og mit indlæg ville det være vidensdeling.

    2) Lovens § 2 regulerer den økonomiske eneret og § 3 regulerer droit moral (god moral) ved brug af andres værker, og i lovens øvrige kapitler er der en række bestemmelser, der dels indskrænker eneretten, dels fastsætter regler om straf og erstatning.
    I hvert fald medfører ophavsretten, at andre ikke ”blot” kan råde over værket og gøre dette ”tilgængeligt for offentligheden”. Heller ikke på dette punkt nævner loven det medie, der offentliggøres på. Loven dækker efter min opfattelse derfor også de ”hjemmesider,” der trækker andres blogs (der er omfattet af ophavsretslovens beskyttelse) ind og med eller uden kildeangivelse profiterer på det.

    Den teknologiske udvikling har imidlertid gjort det lettere at kopiere andres tekster og indlæg – så let, at det nærmest af nogle forekommer tilladeligt. Diskussionerne på nettet taler om vidensdeling og at være transparent. Det kan for nogen være en argumentation for, at det er tilladeligt.

    Mine refleksioner fører lige nu frem til, at vi – som anført ovenfor – skal starte med at synliggøre, at vi selv mener, vi har ophavsret til vore blogs. Og vi skal fortsætte diskussionen på nettet om ”Emma Gad” og takt og tone. Der vil altid være nogle, der ikke kan eller vil overholde lovgivningen og vil profitere af hvad om helst. Men det skal ikke afholde os selv fra at optræde ordentligt og vise det gode eksempel.

    3) Her er lov om ophavsret ikke til megen hjælp – selv om lovens kapitel 7 handler om retshåndhævelsen. Men som i alle andre af livets forhold ender sagerne ved domstolene, eventuelt efter den forurettedes politianmeldelse.

    Det er en lang – og nogle gange også dyr – vej at gå. Så måske skal vi overveje, om der er andre – lovlige – muligheder. Fx kunne jeg tænke mig, at vi alle var mere opmærksomme på problemstillingen og reagerede overfor de professionelle aktører, der nu er på banen med hensyn til misbrug. En henvendelse om, at min blog er uberettiget brugt, og at jeg ønsker den fjernet, kunne måske give stof til eftertanke. Og det sætter i hvert fald fokus på problemstillingen og fjerner ”den gode tro.”

    Derfor er dit indlæg også på dette punkt virkeligt relevant.

    Summa summarum: At være blogger er ikke lettere end at være kunstner eller journalist. Et flot værk vil andre gerne overtage, tage æren for og disponere over – uden at betale.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for dine kyndige betragtninger Christen.

      En anden mulighed, som jeg netop har afprøvet. Et polsk domæne har trukket vores og en masse andre danske RSS feeds. I forgårs rapporterede jeg det til Google her: http://support.google.com/bin/static.py?hl=en&ts=1114905&page=ts.cs

      I dag har jeg fået svar fra Google om at domænet vil blive fjernet fra Googles søgeresultater i løbet af få dage.

      Så Google tager den slags meget alvorligt. Og hvis man fjerner den livline, så…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Kristen og Katja
      “1) Er mine blogs omfattet af beskyttelsen efter loven om ophavsret?”

      Svar: Når du skriver en tekst på din blog er den som udgangspunkt beskyttet som et litterært værk efter ophavsretsloven (OHL). Det er dine billeder også. Selve bloggens layout mv er også ophavsretligt beskyttet, her ligger rettighederne dog hos wordpress. Det der med edb-programmer skal du ikke tænke over i forhold til beskyttelsen af indholdet på din blog. Beskyttelsen af edb-programmer er kun relevant, hvis du har udviklet et egentligt edb-program altså en slags software eller firmware. Tekst på en blog er altså et ganske almindeligt litterært værk.

      ” 2) Hvis ja, hvad indebærer denne beskyttelse så – hvad må man og hvad må man ikke (fy, fy skamme)?”

      Svar: Når I som ophavsmænd har rettighederne til jeres blog-tekster opnår i overordnede 2 typer af rettigheder:

      1) de økonomiske rettigheder
      Disse rettigheder indebærer bl.a. at ingen må lave eksemplarfremstillinger af jeres tekster. Derudover må man heller ikke fremføre jeres tekster for offentligheden. Det er dog særligt eksemplarfremstillingsretten der er relevant ved blog-tekste, da det nok er de færreste, som vælger ligefrem at fremføre dem 🙂

      2) de ideelle rettigheder
      De indeelle rettigheder betyder bl.a. at I som bloggere skal krediteres. Derudover, at andre ikke må anvende jeres tekster kommercielt eller f.eks. i en anden sammenhæng, som kan virke krænkende for jeres “litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart”… aka… hvis I pludselig ser jeres tekster anvendt på en hjemmeside med reklamer kan der være tale om en såkaldt “droit moral” krænkelse… med andre ord en krænkelse af OHL § 3.

      I forhold til RSS-feeds må man af mangel på retsafgørelser falde tilbage på de grundlæggende regler om ophavsret. Der kan som udgangspunkt ikke herske den store tvivl om, at RSS-feeds må betegnes som en eksemplarfremstilling i lovens forstand. Derfor er det som udgangspunkt forbudt, hvis det ikke falder ind under f.eks. OHL § 22 om lovligt citat. Oftest synes jeg dog at se, at RSS-feeds står alene på “hapsernes” hjemmeside, hvilket så allerede der i sig selv ikke lever op til citatbetingelserne i § 22.

      Spørgsmålet er dernæst om man kan sige, at blogger har samtykket til gengivelsen, når de tillader besøgende at abonnere på RSS-feeds. Dette vil jeg umiddelbart ikke mene er tilfældet. Blot fordi teknologien er opfundet til gør det jo ikke hapseriet lovligt. Her må gælde de samme regler, som der gælder ved ulovligt download af f.eks. musik….

      3) Hvis ja, hvad kan man så gøre for at få den uberettigede brug til at høre op?

      Svar: Godt spørgsmål. Problemet er, at bloggere rent juridisk efter min vurdering vil have en rigtig god sag, hvis en sådan anlægges ved domstolene. Det er imidlertid de færreste, som har de økonomiske ressourcer til at anlægge en sådan sag ved domstolene. Et relevant sprøgsmål er også, hvad man i sidste ende ønsker at opnå. En ting er, at få rettens ord for, at RSS-feeds til kommerciel brug er ulovligt… noget andet er, faktisk at få det stoppet (igen med en henvisning til de erfaringer som musik og filmindustrien har gjort sig).

      Umiddelbart vil mit bedste råd derfor også være, at advare på ens hjemmeside at alt indholdt er beskyttet. Derudover kan man jo altid benytte sig af “copyright tegnet”. Juridisk har det absolut ingen betydning i dansk ret, men af uvisse årsager virker det skræmmende på folk.

      Håber I kunne bruge noget af det jeg skrev til noget… hvis I har nogle spørgsmål så stil dem hellere end gerne 🙂

      Mvh
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Pernille
      Tusind tak for dit indsigtsfulde indlæg. Også på din nye blog – jeg håber, du vil blive ved med at skrive!
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Når ophavsretsloven omfatter litterære værker, der “fremtræder som i en skrift”, må indholdet i dine RSS-feeds også være dækket af ophavsret.

    Ergo, hvis din blog bliver genudgivet uden dit samtykke, må det være en klokkeklar krænkelse af ophavsretten.

    News Booster blev i øvrigt ikke dømt for overtrædelse af ophavsretsloven, men af markedsføringsloven på det grundlag, at tjenesten markedsførte andres produkter uden tilladelse.

    Af samme årsag kan Google ikke komme ind på det danske marked med Google News, da det er en systematiseret indsamling af indhold og links fra de danske netmedier, som bliver præsenteret som et samlet produkt.

    Generelt kan man næppe gøre meget ved websites, der suger dine RSS-feeds og præsenterer indhold som deres eget. Jo, en advokat i websites oprindelsesland kan måske hjælpe, men hvilken blogger har råd til det?

    Man kan trøste sig med, at Google er god til at sortere den slags sites fra i deres søgeresultater, så det stadig er bloggen, hvor indholdet blev udgivet originalt, der bliver indekseret i Google.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det har du helt ret i Chris. Og du har ret i at Google netop slår hårdt ned i den slags. Men jeg oplevede faktisk på et tidspunkt at se en af den slags sider ligge på side 1 sammen med os, da jeg en dag fandt noget af vores eget indhold på google.

      Men se ovenfor hvad jeg netop har skrevet til Christen. De tager den slags meget seriøst, hvis man rapporterer det.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dårlige virksomheder, hold jer fra Facebook